Åbenhed, sårbarhed og kommunikation
Blog om at være menneske. Far, mand og dreng. Tekster om hverdagens liv, med de udfordringer og de forandringer vi dagligt møder. Rejsen fra livet som politimand, identitet og en PTSD-diagnose. Hvad jeg inspireres af, integration af mine elementer, meditation, bevægelse, kolde bade, vejrtrækning, træning og bevægelse og tekster i min version af Heltens Rejse- The Hero’s Journey. Den Jyske Udgave. Mit arbejde mod kærlighed, fællesskab, balance og helhed. Jeg skriver om mødet med følelser som vrede, frygt, angst, frustrationer, magtesløshed. Det indre og det ydre. Tankerne. Om lyset og mørket i vores liv. Jeg stiller spørgsmål. Hvordan jeg ændrer min indre kultur. Mønstre og træffe valg.
Seneste indlæg
Vejen mod Vision Quest, juni 2021 - del 2.
Del 2 om min forberedelse mod Vision Quest i juni. Jeg deler mine tanker om den “krig” jeg føler jeg udkæmper mod mit sind. Det der opstår, når et helt basalt behov, som mad, bliver taget ud af hverdagen.
Forberedelse Vision Quest, uge 3 - 36 timers faste.
Hvad frygter jeg at møde lige nu?
En rigtig god støtte under fasten er at stille spørgsmål. Det giver en god mulighed for at arbejde med de tanker og overbevisninger, der fylder i mig. Få dem ned på papir og ud af hovedet. Reflektere over min oplevelser og forberede mig på den kommende uge - og arbejde med ubehaget ved ikke at spise.
Ovenstående passer meget godt ind i det, jeg oplever her mod slutningen af uge 3.
Følelsen af sult er slet ikke rar. Mange timer uden mad og kun vand fører alt muligt med sig. Tanker, der råber og skriger på, at jeg er sulten, at jeg ikke kan klare det og må give op. Fasten er uoverskuelig, og det er kun uge 3! Drop dog det her tåbelige projekt, hvad er formålet? Tanker om lavt selvværd dukker op, tvivlen på mig selv, og spørgsmålet om, hvorfor jeg har gang i dette projekt, er påtrængende, og samtidig vokser ubehaget i kroppen. Træthed, hullet i maven, maven der knurrer, hovedet der føles tungt og en let hovedpine driller.
For at holde det hele på afstand havde jeg rigtig travlt tirsdag og onsdag. Jeg foretog mig alt muligt, så ubehaget ikke føltes for kraftigt. Det er så nemt at gå ud i køleskabet og bare spise.
Projektet er en del af min hverdag. Jeg er ikke afsted på retræte og væk fra livet med arbejde og familie. Jeg er ikke sammen med andre ‘ligesindede’, hvor vi har fælles mål, og hvor en fælles god energi bliver skabt. Det hele foregår over 3 måneder på ’hjemmebasen’.
Det er netop mit ønske at integrere mit forløb til meditationslærer i mit daglige liv. Arbejde hver dag med balance, helhed, sandhed, kærlighed, mod, værdier, tillid, nærvær og fællesskab. Jeg får følelsen af et tab af liv. Den ekstra chance, jeg har fået i livet, bliver uden betydning. Det er arbejde med lys og mørke. De to begreber hænger sammen for mig. Det er netop mørket, jeg oplever under fasten. Der, hvor sandheden kommer frem. Det handler for mig om at møde det mørke og være i det. Uden at løbe bort, som jeg gjorde denne uge! Overgivelse til mørket og ubehaget. Måske endda gå i stykker. Tillade det. Derfra kan jeg træde ud i lyset igen.
Det gør jeg ved at være i ubehaget og bruge min Cirkels elementer. Meditation, skrive, tage kolde bade, sidde ved bålet og måske læse. Observere tankerne, sindets ‘krig’ mod mig og den offerrolle, jeg føler mig hensat til. Og lade Den Fredelige Kriger i mig vokse.
Uge 4 venter med 48 timers faste…
Christian Rosenberg
De mange oplevelser, mit uheld og stifte familie gjorde, at jeg i vinteren 2015 blev syg. Min krop lukkede ned fysisk. Først 1½ måned med en virus. Så mistede jeg stemmen i 3-4 dage, og endelig fik jeg slemme smerter i mellemgulvet. Jeg fornemmede på ingen måde de faresignaler, kroppen udsendte. Første dag jeg igen tog på arbejde, fik jeg et psykisk sammenbrud. Det sygdomsforløb, der fulgte, havde jeg adskillige samtaler med politiets psykologer om, og jeg forsøgte at genoptage arbejdet to gange. Efter ca. et år var jeg til samtale hos politiets embedslæge, og kort tid efter blev diagnosen stillet: PTSD og svær belastningsreaktion. I august 2016 blev jeg efter ca. 1½ års sygemelding afskediget.