Du skal være villig til at søge… stop med at holde ud!

Jeg er meget taknemlig for Jer, der deler jeres historier med mig! Jer der rækker ud. Jer der deler i Ledercirklen under Heinrich. I er. Vi er. Mænd der er på en rejse. En søgen… for rigtig mange gælder det, at en kamp kæmpes. Hver uge. Hver dag. Hver time. Hvert minut. Hvert sekund. Nu er den kamp ikke mulig længere! Det er ikke muligt at holde ud mere! Så. Hvad nu? Nederlag. Sorg. Skyld. Skam. Angst. Usikkerhed. Tvivl. Tab. Svigt. Magtesløs. Dømmende. Det er de første tanker og følelser, der rammer som en kæmpe bølge. En bølge der pludselig skyller ind gennem de sprækker, der er opstået. De sprækker der opstår i kunsten at holde ud. Det er ukendt land. Vi er fixere. Forsørgere. Vi løser problemer. For andre! Det vi gør for os selv er også en kamp. En kamp for at bevise vores værd. Vores værd i verden. Hvem er vi? Når kampen hører op. Kampen for alle andre. Og vi nu skal til at kæmpe for os selv?

Det er en rejse for den enkelte. Det jeg ved, er at det absolut ikke er en rar og behagelig rejse. Svarene kender jeg ikke. Svarene kender vi kun selv. Vi har alle svarene i os. Det er jeg overbevist om. Vi skal derfor være villige til at søge! Vi kan dog ikke gøre det alene… Der er brug for en guide. En lærer. En mentor. Kald det, hvad du vil. Det kræver tid. Omveje. Bjerge. Der skal bestiges. Mure vi støder ind i. Hårdt. De slår tilbage. Sætter os tilbage. Samtidig skal vi fortsat kæmpe med dem vi er. Dem vi var. Det i os, der ikke ønsker forandring. Stemmen. Egoet. Tankerne. Gigantiske forhindringer bliver lagt ud. Af os selv. Vi kan blive inspireret af andre. Lære. Være villige til at lære. Lytte. Udforske. Være nysgerrige.

Det svære er at tage de første skridt på din vej. Der er noget ekstremt kraftigt, der forsøger at holde os i en rolle. En rolle som offeret, hvor det er alle andres skyld, at livet er svært. Vi klynger os til tråde i livet. Illusioner. Måske der er noget vi skal efterlade når vores søgen starter. Efterlade for en tid. Der er ikke noget vi skal af med. Der er ikke noget vi skal flygte fra. Der er ikke nogen vi skal sammenligne os med. Det vi kan møde, kan være ekstremt skræmmende. Et ubehag. Et mørke. Et dyb. Et dødsrige. Det kan føles som lænker. Vores historier er vidt forskellige. Men følelserne. Tankerne. Stemmerne. Er de samme. Når først vi er trådt ind på vores vej - så viser den sig for os. Alt, hvad der nogen gange skal til, er et skridt tilbage. En vejrtrækning. Hvor vi får muligheden for refleksion. Omtanke. Træffe valg. Nye valg. Måske bliver din vej synlig i lige det moment. Du stopper op.

Din søgen. Dit liv. Er din helt unikke rejse. Din vej. Gennem mod/hjerte. Træffe valg. Vælge nye veje. Gennem støtte. Fællesskaber. Inspiration. For at søge skal vi være godt forberedte. På det vi møder før - under - og efter. Det er herfra vi kan dele. Give og modtage. For vi er nok. Du er nok. Jeg er nok.

Du har en kendt fortid. Du kender din fremtid. Den er meget lig din fortid. Der, hvor du kan tage det første skridt på din vej. Er hvornår? I det der er ukendt. Dagen i dag.

Kh Chr

(Jeg skriver vi, da jeg fortsat er villig til at søge)

Forrige
Forrige

En invitation ind i mørket…

Næste
Næste

The Pink Heart