Morgen-rutine

Kan en hel dag, flere dage i træk defineres af de tanker, der møder os, når vi slår øjnene op efter nattesøvnen? Defineres af dagens første minutter, hvor vi bliver mødt/møder vores kæreste, kone og børn? Defineres af dagen før eller den nat, vi netop har slået øjnene op fra? 

Hvad kan vi gøre, for at arbejde med ovenstående spørgsmål? Jeg bruger det, der kan kaldes en morgen-rutine eller måske ritual:)

I dag er min morgenrutine sådan: Jeg vågner som udgangspunkt ca. kl. 7 +/- 30 min. - for det meste uden vækkeur. Jeg går direkte under det kolde vand i minimum 30 sek. Bruger vejrtrækningen med en god dyb og lang indånding og lang udånding til at finde nogle sekunder, så kroppen slapper af. Inden jeg tørrer mig, står jeg og fornemmer kroppen vågne og det arbejde, der bliver sat i gang af det kolde vand. 

Efter badet laver jeg 5-15 min. let bevægelse af kroppen. Bevægelserne er, hvad jeg fornemmer, der er brug for i dag. Helt stille og rolige bevægelser, der enten kan følge et mønster eller opstå ud fra min intuition. Eller det er bevægelse af kroppens led. 

En kop god kaffe og mine våben i form af blyant og skrivehæfte. Jeg bruger ca. 10 min på at forholde mig til bestemte udsagn. Fx. “Jeg er taknemlig for …”, “Jeg fornemmer, mit humør er …”, “Hvis uventede hændelser sker i dag, vil jeg …”. 

Som det sidste planlægger jeg dagen i hovedtræk. 

Hvorfor en morgen-rutine?

Udsagnene ovenfor er netop med til at definere min dag. En forkert bemærkning, en drøm/mareridt eller en dårlig dag dagen før eller negative tanker som det første. Eller det modsatte – positive tanker. Det kan lyde simpelt og ja, kom nu bare videre - men en psykisk diagnose som PTSD i mit tilfælde gjorde, at indtrykkene sad fast i mine tanker og min krop. Jeg kunne ikke komme ud af en følelse af vrede og frustration. Jeg kendte ikke de følelser så kraftigt. Som forbi-gående følelser måske, men ikke som følelser, der sad fast i kroppen!

Ofte måtte jeg ’trække mig’ fra den hverdag, det er at være en del af en familie, men når jeg kom tilbage, var humøret fortsat skrøbeligt. Jeg brugte enorme ressourcer på at ’kæmpe’ og ’bekæmpe’ med mit sind og følelser. 

Jeg har brugt de sidste ca. fire år på at forstå de mekanismer, der foregår. Ofte har jeg forsøgt at kopiere personer jeg følger direkte, men det var ikke løsningen. Jeg havde i starten ikke tålmodigheden, og hver morgen ofte var forskellig fra de foregående! I dag er jeg nået dertil, at jeg undersøger og studerer. Jeg bemærker, undersøger, forstår og accepterer (Credit, Marcus Grandjean) forskellige værktøjer, der kan have en positiv effekt for min hverdag. Jeg træner i at være vågen og nysgerrig. Det vil sige, at jeg ikke låser mig fast i det, der fungerer rigtig godt lige nu. Der er en form for dynamik, ligesom i livet, der hele tiden forandrer sig. Bevidsthed og nærvær er også med til, at forandringer ikke bliver ødelæggende for min familie og mig. 

Jeg har brug for at møde mit sind og min krop, som det første på dagen. Du kan kalde det et tjek-ind ved at opdage, undersøge, fornemme og integrere. Det gør en markant, positiv forskel på min tilgang til familien og det, jeg møder i løbet af dagen. I morgen er der en ny dag – og en ny morgen-rutine.:)