Brev til Christian

Jeg har skrevet et brev til, ja, mig selv:) En af mine helt gamle kammerater, Tommy gav mig for længe siden, og flere gange siden, opgaven, at skrive om det liv, som ikke er politi! For ham er jeg så meget mere end politimanden og PTSD! Uden direkte og helt præcist at formulere, hvad han tænker på. Det må jeg selv finde ud af:)

Jeg er dybt dybt taknemlig for opgaven og Tommy’s ord. Ord der har sat sig som noget uforløst i mig. For jeg kan ikke finde ud af det! Sætte ord på. Skrive om det. Der dukker ikke rigtig noget op. Tusind tak Tommy - for at fucke det hele op… og det er ment med den største kærlighed! Så. Jeg har skrevet et brev. Til mig selv. Fra mig selv. Om hvad jeg også er. Ikke i fortiden. Ikke i fremtiden. I dag. Ja, og så gik jeg i stå…fåk!

Kære Christian,

For nylig blev du præsenteret for ordet; Vandringsmand! Nick Cave skriver det så smukt, i et svar i sine “The Red Hand Files”. “We are set out on a journey, and that journey can be long and very hard, for the light is often buried, emerging from the darkness”. Vandringsmanden er på denne rejse. Dette eventyr. Det forunderlige eventyr det er, at være menneske. Vandringsmanden søger efter det gode. Søger efter en tro. Søger efter inspiration. Vandringsmanden har oplevet og erfaret. Han oplever og erfarer. Vadsækken indeholder tab. Indeholder sorg. Fortrydelse. Lidelse. Vandringsmanden medbringer sin vandrestav. Håb. Støtte. Lyst. Tilgivelse. Accept. Overgivelse. Liv. Friheden til at fejle. Vandringsmanden er frygtløs.

Eventyret er lysten til livet. En dybere søgen. Nysgerrig. Åben. Et åbent hjerte. Det simple liv.

Vandringsmanden vandrer ikke alene. Undervejs opstår fællesskaber. Venskaber. Inspiration. Vi inspirerer hinanden. Fra menneske til menneske. Fra hjerte til hjerte. Vi har alle tab, sorg og fortrydelse med i vadsækken. Det kravler ind i vores kroppe, fra det øjeblik vi bliver født, til vi dør. Til vi bliver overvældet og bliver essensen af tabet, sorgen og fortrydelsen. Grådigheden i livet der kan fylde os, da vi har samlet utallige tab op gennem et helt liv. Vi møder værdige modstandere. Frygten. Angsten. Vreden. Magtesløshed. Følelser. Tanker. Det er Vandringsmandens opgave, at dele sine erfaringer og oplevelser, med dem han møder på sin vej. Det er hans opgave, at lytte. Lytte i stilhed. Lytte med bevidsthed. Med nærvær. Til dem der vil dele. Inspirere og give en tro på, at der er en vej. At sorg og tab også er mennesket. Det er ikke noget vi skal af med. Det, der er i mørket.

“We reach out and find each other in the common darkness. By doing so we triumph over our collective and personal loss.” — Nick Cave.

Du er ikke alene. Det ved Vandringsmanden. Undervejs følges Vandringsmanden hånd i hånd med sin familie. Gennem skoven. Mod solens stråler, der kærligt varmer og oplyser deres fælles kærlighed. Blikkene. Intensiteten. De dybe søer, hvor kærlighed og værdier lever. Et “safe space” for Vandringsmanden. Tryghed. Inspiration. Kreativitet. Lyst. Støtte. Guide. Eventyr.

Værdierne er Vandringsmandens våben. Dine våben. Tilgivelse. Accept. Overgivelse. Frygtløs. Håb. Tro. Du er bevidst om, at værdierne ikke finder dig. Bliver givet til dig. Værdierne forlanger noget af dig. Kræver en virkelig og konstant praktisk tilstedeværelse. Værdierne er noget værd, når de bliver afprøvet og testet. Passioneret og dedikeret. Vandringsmanden må involvere sig i opgaven. Hver dag. Gøre arbejdet. Gennem gode og dårlige tider. Uanset succes eller fiasko. Værdierne bliver levende og virkelige gennem erfaringer og oplevelser. Når de bliver testet. Vi skal investere os selv i verden, for at mærke og fornemme værdien. Jo mere Vandringsmanden investerer, det mere værdi synes de at have.

Friheden til at fejle! Du behøver friheden til at lave fejl. Modet. Hjertet. Friheden kommer gennem tilgivelse. Tilgivelse er det gode. Den kraft der samler dig. På trods af den kollektive tilstand af tab og sorg. Vores potentiale for ondskaben. Begær. Grådighed. Så eksisterer der et netværk af godhed. Det gode. Knyttet sammen af mennesker. Mennesker, der tror. Mennesker, der inspirerer. Mennesker, der har tillid. Sammen og hver for sig vælger nye veje. Det er lysten til livet. Håbet.

Det er de veje du, Vandringsmanden betræder. Med sine slidte støvler. Der engang var sorte. Bærende på sin vadsæk. Oprejst og støttet af vandrestaven. Mod fællesskaber. Det gode. Lyset, der var begravet i mørket. Kærligheden. Eventyret, når det er smukkest.

Christian! Du er en blandt Vandringsmænd. “Let it rip - slip det løs”

Kh Christian