LET IT RIP - slip det løs

Kære alle,

Der var engang et menneske, der havde levet og oplevet liv. Livet; “A madness of the impossible” — Derrida. Håb, lyst, tro - det lyse og naive. En ledsager de første år. Fra barn til ung. Ukuelighed. Livslyst. Glæde. Eufori. Lys. Over at være til. Muligheder. Eventyr. Og nu. Fra ung til voksen. Uddannelse. Forhold. Kærlighed. Arbejde. Pligter. Sprækker. Familie. Hus. Have. Travlt. Tiden går. dfajgoapreaopfaælsdkjfo Kaos!! Alt flyder sammen. En langsom udhulen af sjælen. Kroppen. Sindet. Pludselig kender mennesket ikke sig selv. Det lyse bliver afløst af bekymringer. Fejltagelser. Fejl. Tab. Sorg. Frygt. Angst. Fortrydelser. Lidelse. En grå modbydelig og dyster masse, der maser mennesket. Overmander. Indefra. Udefra. Tvivl og usikkerhed. Mindreværd. Skyld. Skam. Det grå. Bliver mørkere og mørkere. Tungere og tungere. Usund. (Søvn. Restitution. Bevægelse. Hvile. Tilbagetrækning.) Findes ikke. Er blot en parentes. Et ønske. Om forandring. Har ikke overskuddet. Viljen. Modet. Støtten.

Dybt inde. Helt dybt inde er der dog noget. Noget, der kræver opmærksomhed. Noget, der vil ud. Håb. Men. Det ignoreres. Holdes nede. “Tid” findes ikke. Til at give det opmærksomhed. Det nemmeste. Lukke døren. Helt i. Igen. Brølet. Skriget. Indefra. Mere indtrængende. Mere intenst. Højere og højere. Det er stadig nemmere at lukke for ørerne. Ignorere. Ikke se. Ikke lytte. Bare lukke døren i. Gøre det mennesket er så god til. Holde ud. Æde. Det.

Ansigtet i spejlet. ??? Øjne uden udtryk. Mund uden smil. Aftegninger i huden. Furer. Ud.Tryks.Løst. Kigger væk. Trist. En sorg. Noget ved. Kalder. Igen. Afgørende. I mennesket. Der var noget… engang. Liv. Uskyld. Kærlighed. Inderlighed. Passion. Vil ikke se!

Ligegyldighed. Livet. Savn. Håbet. Væk. Skyllet væk. Revet væk. Vrede. Afmagt. Frustration. Magtesløshed. Hvor er vejen? Er der en vej? For mennesket? For os? Familien. Kærlighed. Fællesskab. Håb. Tro. Tillid. Tilgivelse. Accept. Overgivelse = VÆRDIER!! Lever mennesket? Eller overlever det? Skal vi dø. For at leve. Skal vi synke ned i mørket. For at se lyset. Skal vi gøre ondt. For at blive gode. Denne to-delt-hed. Mod-sat-hed. U-vær-dig-hed.

En dag. Bliver alt mørkt. Sort. Sindet. Kroppen. Ude af funktion. Kan ikke trække vejret. Lammet. Kvalt. Begravet. Død!!! Slut. Tabt. Til det onde. Helvede. Det selv-skabte. Fortællingen. Menneskets egen fortælling. Helvede. Enden. Begravelse.

En gnist. I mørket. Endnu en gnist. Flere. Nu. Gløder. Banken. Hjertebanken. Hjertelyd. Dunk. Pause. Mørke. Gnist. Lys. En rytme. Mere lys. Hvor der er lys er mørket. Hvor mørket er, er lyset. Liv og død.

Vi er for evigt fanget. Hvis vi ikke slipper det løs. Håb. Tilgivelse. Accept. Overgivelse. Frygtløs. “Let it Rip” Livet…

Håb opstår ud fra lidelse. Håb opstår ikke på magisk vis. Det kalder på os. Kræver noget af os. Mennesket. Aktiv deltagelse. Håb er ikke passivt, men voldsomt aktiv. Det kræver en investering for at forstå værdien. Håb kan brænde i os. En form. Et sprog. Gennem oplevelser. Håb er gløden. Der nægter at dø. Slukke. Håb er ulydig.

Tilgivelse. Vi begår utilgivelige handlinger. VI er MENNESKER. Hvor grufuld og modbydelig denne handling er/var, så må vi tilgive. At tilgive er måske det øverste. Højeste. Af hvad mennesket er i stand til. Det kan føles voldsomt modsatrettet, men er afgørende for vores overlevelse. Vi må tilgive det utilgivelige. Det er dog så voldsomt for vores instinkt. For vores retfærdighed. Hævn føles mere naturligt og mere menneskeligt. End at finde styrken i os selv. For tilgivelse. Vendes hævnen indad kan det være katastrofalt. Kan vi adskille selve handlingen fra den person, der har begået den. Er der en vej fremad. Vi fordømmer handlingen. Vi er barmhjertige overfor den person, der har begået handlingen. Dette kan synes umuligt. Specielt, hvis personen er os selv… Skal vi overgive - for at tilgive? Eller omvendt? Hvad er overgivelse?

LET IT RIP - Slip Det Løs

Kh Chr