BUM!!!

OK! Indrømmet… elendig overskrift:) OG så jeg læser en del. Nysgerrig. Åben for nyt. Jeg har tiden. Jeg holder rigtig meget af det. Jeg tager noter og overstreger. Jeg hopper på online kurser som fx. “Fearless Academy” — Leo Babauta. Her bestemmer jeg selv tempoet. Jeg er tilmeldt de nyhedsbreve, der giver mening for mig. Lytter til podcasts osv. Denne informationsstrøm og alt det jeg kan gøre. Hele tiden. Forvirring. Åbenbaringer. Mentalt kaos. For stopper det nogensinde? Meget er det samme fortalt på forskellige måder. Rigtig meget går selvfølgelig tabt. Det er en umulighed at bringe alt ind i min hverdag. På bedste vis forsøger jeg at stoppe op. Undersøge. Forstå. Og så acceptere. Giver det mening for mig og mit arbejde? Det mentale og fysiske aspekt af det at være menneske. Som en helhed!

Heldigvis er der nogen gange, hvor det bare siger BUM!!! Fåk mand, det her giver mening.

Lige inden jeg kommer nærmere ind på det seneste BUM, så er den inspiration og viden jeg søger for at integrere det hjemme. Hele mit arbejde er for at skabe rammerne hjemme. Det giver ingen mening for mig, at tage til Indien. Sidde og stirre ind i væggen i en hule i 1 måned. For så at komme hjem og så fortsætter alt som hidtil. Det vil for mig blot være en pause for alt det der er. Det er ikke muligt at sætte en stopper for tankestrømmen. Det er ikke muligt at stoppe følelser fra at opstå. Det er hjemme udfordringerne er så jeg kan lige så godt stille mig selv midt i det hele. Her har flere lærere. Familien, Marcus og Heinrich. På hver deres måde.

Herfra kan jeg træffe valg. Være vågen. Nærværende. Acceptere. Her kan jeg være Kriger - Magiker - Healer - Konge og stå midt i min kerne. Sammen med familien. Skabe fællesskaber. Tage på eventyr. Samle energi. Dele. Erfare og opleve.

Tanker kan vi ikke helt kontrollere! De kværner løs og ofte lægger vi slet ikke mærke til det. Prøv engang at sidde bare 1 min. og observer, hvad der dukker op. Det er vildt, ikke? Når vi giver os tid til, at observere vores tanker har vi et dobbelt sind. Tænkende sind og observerende sind. Det samme gælder for vores følelser. Når vores tænkende og observerende sind er smeltet sammen uden vi bemærker forskellen. Herfra kan psykisk og følelsesmæssigt stress opstå.

Tricket er at undgå sammensmeltning når vores følelser opstår.

Zen Buddhismen kommer med anbefalingen, at i stedet for at sige/tænke “Jeg er vred” så sig “Jeg føler/fornemmer/mærker vrede”(Brug det ord, der passer bedst til dig)

Prøv engang at sige højt. “Jeg er vred” eller “Jeg er jaloux” Eller en anden negativ følelse! Det er som et prædikat vi sætter på os. Et stempel. Når jeg siger, “Jeg er vred” så kan jeg sgu ikke rigtig komme videre. Gøre mere ved det. Så er det sådan det er. Fastlåst. Følelsen har kontrollen. Siger jeg, “Jeg mærker en vrede” Så er det for mig en accept. Herfra kan jeg komme videre og slippe vreden. Lade den passere. Jeg har kontrollen og et valg.

Retter vi vreden mod andre personer, “Jeg er vred på min kone” oplever jeg det samme. Siger/tænker jeg, “Jeg mærker jeg er vred på min kone” så er vreden, følelsen der. Men jeg er ikke kontrolleret af den. Jeg accepterer og har et valg.

Følelsen er ikke et valg, men min adfærd er. Gennem accept.

Ovenstående er inspireret af Mark Manson. Som får mine absolut bedste anbefalinger. Og som jeg synes er værd at dele. Tankegangen er som nævnt fra Buddhismen og bragt ind i vestlig terapi, ACT, Acceptance - Commitment Therapy.

Så det var et BUM for mig… måske du her et bedre forslag end BUM du vil smide min vej:)

Kh Chr