MASKINRUMMET
Jeg har givet mit fulde JA!! Jeg sidder fast. Jeg bliver bange. Oplever frygt. Angst. Jeg bliver forvirret. Magtesløs. Mister troen. Dømmer andre og mig selv. Jeg fejler.
Nedenstående er min daglige medicin. Min måde at deltage i livet. Følge min sti. Fællesskab. Erfare og opleve at være i live med alt det indebærer:) ok jeg har lige været på retræte så bær over med mig:) (Heinrich Johansen - Firekeeper, tjek ham ud)
Meditation: Træning af nærvær. Være vågen. Bevidst. Observere tanker. Fornemme kroppen og det der er nu. Være med mig, som jeg er lige nu. Stilhed.
Det er de ord, der dukker op, når jeg skal forsøge at beskrive meditation. Jeg mediterer stort set hver dag. Mellem 10 - 30 min. Nogle gange guidede meditationer og andre gange sidder jeg med mig selv. Vi/jeg kan ikke stoppe tankestrømmen. At observere, hvor langt jeg kan komme omkring på bare 10 min. er jo vanvittigt:) Jeg bruger vejrtrækningen til at vende tilbage. Igen og igen. Jeg oplever ofte, at jeg finder svar eller inspiration under en meditation. Specielt, hvis jeg sidder i naturen.
Jeg bruger mere og mere gående meditation. Med mantra. Livets mantra. “Der er kun …. “ …. er alt som er” Her kan du sætte det ord ind, der passer til dig. Jeg går ofte med kærlighed, nuet eller kraften. Første del på 4 skridt og indånding og sidste del på 4 skridt og udånding. Igen og igen:)
Træning/Bevægelse: Det er en anden måde at fornemme kroppen på. Bygge et stærkt kropsligt fundament. En krop, der kan lege, springe, rulle, kravle, løbe, løfte, bryde, balancere, lande. Arbejde med ubalancer. Være nysgerrig. Udforske. Vække til live. Være vild. Være mild.
Jeg følger et program. 5 træninger om ugen. Ca. 1½ time pr. gang med opvarmning. Jeg bruger en vægtstang + skiver. Bænk og et rack. Træringe. Et gulv til bevægelse. Det er alt:)
Vejrtrækning: Energi. Fokus. Ro. Underbevidsthed. Endnu en måde at fornemme kroppen. Kan være rigtig dynamisk. Og det kan være blidt. Dæmpe nervesystemet. Arbejde med indånding, vejrhold og udånding. Forskellige længder, men altid en længere udånding.
Vejrtrækningen var det første jeg dykkede ned i og med det samme fandt noget rigtig værdifuldt, jeg bruger dagligt. Hvad jeg på dagen har brug for og ikke mindst, hvad jeg har lyst til.
Kolde Bade: I ca. et år er min dag startet med et koldt bad. Enten under bruseren eller i havet. Det kolde bad viser mig, hvor jeg mentalt er denne dag. Kan jeg finde glimt, kortere og længere, af ro eller kan jeg slet ikke være i det:) Under bruseren er det alt mellem ca. 30 sek og 2 min. I havet er det alt efter årstiden….
Skriveservice/Pennefører: Stille spørgsmål. Svare på spørgsmål. De rigtige spørgsmål. Skrive digte og indlæg her på siden. Skrive, hvad der fylder lige nu. Jeg har altid et hæfte med mig. Det er en rigtig god måde, til at få tankerne ud af hovedet. Ud af kroppen. Alt er tilladt. Her tør jeg nu udstille mig selv. Igen dukker Rumi op hos mig: “I want to sing like the birds sing, not worrying who listens and what they think!” Det giver en tro og styrke.
Trommen: Fortsættelse følger:)
Jeg har givet mit fulde JA! Hvis du vil vide mere om, hvad det vil sige, så følg med på siden eller skriv til mig. Del din historie med mig. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du gør og årsagen til din vej. Der er en vej til os alle. Svarene er i os - vi indeholder de svar vi søger og har brug for i livet.
I Dag er Livets Dag - I Dag er Cirklens Dag
Kh Chr
PS. Nedenstående er tekster jeg ofte vender tilbage til. For at minde om - remember.
Meraki
On the way to nowhere in particular…
The idea that life is happening somewhere, elsewhere and that we are practicing and preparing for it and one day we shall join it is a destructive one, much more destructive than most realize.
Some people speak of some separation between ‘practice’ and ‘performance’ or ‘prep’ and ‘actual living’ as in ‘application’.
If you conceptualize such separation, you automatically suffer such a separation.
That’s where the vacation junkies appear, the experience and adventure junkies, the waiting for retirement junkies and other junkies.
It is much more beneficial to merge the two into one, one life, one practice, one behavior and one being. The merging is only necessary of course in your head, as there was never a separation to begin with.
This is the meaning of ‘life practice’, not practicing for life but life as a practice and living as a practitioner.
Struggling internally and honestly with these ideas can only develop great understanding in us. Such a struggle should be welcomed with open arms, how else are we to ‘understand’?!
RICH ROLL
What I’m really saying is that it’s taken me 5 decades of repeatedly getting my ass kicked—making mistakes and picking myself up—to hone the maturity and humility I believe is necessary to responsibly shoulder a life that is now well beyond anything I dreamed it could be.
Nothing good comes easy. Nothing great comes fast. It’s earned. And that takes time. It takes patience. It takes devotion to process. It requires resilience and persistence. And it demands, perhaps more than anything, an almost religious (and at times irrational) devotion to consistent action sustained over great periods of time—plying your thing day in day out in obscurity no matter what and for as long as it fucking takes.
If you’re stuck, I feel you. If you’re lost, I’ve been there. If you’re frustrated with your current lot in life, welcome.
Nobody’s success is overnight. Nobody’s success happens in a mere year. Nobody.
So resist indulging in negative self-worth. Chart your course. Keep showing up. Stay the path. Toss out the timeline.
And I’ll see you in 2031.