NATKØKKENET
Eventyr. På rejse i livet. Natten. Jeg lever. Forventningsfuld. Nattelivet. Stemningen. Jagten. Fest eller ondskab. Vi er nattens beskyttere. Tryghedens leverandører. Vi er fællesskabet. Vi er uniformen. Vi er betjente.
Forberedelse. Familien lagt i seng. Mørket sænket sig. Stilheden i hjemmet. Afgang. Bygger op undervejs. Klasse køremakker. Vigtigt. Vi møder et stærkt hold. Tillid. Fælles accept. Anerkendelse. Respekt. Næste fase. Træningen. Bøfkælderen. Lugten. Sveden. Vores savsmuld. Arenaen. Gladiatorerne. Stemning. Spændt. Fortættet. Humoren. Mærke kroppen. Finde den rette mentale balance. Føle styrken i mig. Musklerne på arbejde. Lyden af jern. Skiver mod stænger. Vægte. Løft. Anstrengelse. Tunge, prustende åndedræt. Blikkene. Snakken. Hvad rører sig på gaden? Hvem skal vi være opmærksomme på? Være klar. Vi er klar. Til hvad natten og byen sender mod os. Vi er betjente. Klargør. Vi er hårde. Bygger panser. Lag på lag. Vi håber. Vi drømmer. Fed vagt. Sådan er det. Når vi stempler ind. Kroppen klar. Hovedet klar.
Sidste fase. Påklædning. Uniform. Grej. Sorte støvler. Kontrol. Magtmidler. Våben. Ladegreb. Natkøkkenet. Vores base. Frirummet. Ligesindede. Vi forstår. Forståelse. Det sikre. Oplevelsernes brødre. Vi er betjente. Hilser. Faste håndtryk. Næver. Der kan tage ved. Blikket. Er du klar? Stemningen. Sproget barskt. Vores tone. Bestemt ikke for alle. Humor. Drillerier. Historier. Latter. Befriende. Det er fedt. Det er livet. Essensen. Vi er betjente. Mønstring. “Be careful out there” Klarmeldinger. Radioen. Vogne rykker ud. Fornemmer byen. 8 timer. Blå blink. Udrykning. Gaden. Nattens lys. Observerer. Autoritet. Beskyttere. Kommunikation. Forebyggelse. Tillid. Håndfaste. Indtager rummet. Rolige. Blikket fortæller. Styr på det. Maskuline. Rollemodeller. Fælles forståelse. Håndterer. Klar. Følelsen er stærk. Følelsen er usårlig. Vi er hårde. Her bestemmer vi. Vi er betjente.
Feststemning. Glæde. Druk. Alkohol. Stoffer. Slagsmål. Vold. Våben. Konflikter. Konfrontationer. Spritbilister. Tyveknægte. Hjælpeløse. Husspektakler. Døre der lægges ned. Jagten. Anholdelser. Skrivearbejde. Natkøkkenet. Opsamling. Vores sted. Frirummet. Helligt. Vores kirke. Fælles formål. Forståelse. Skaber bånd. Uanset køn. Uanset farve. Uanset alder. Det er Natkøkkenet. Vi gemmer frygten. Angsten. Det hårde liv. Gemmer det væk. Til en anden gang. Igen og igen. Vi ruller ud. Lukker byen ned.
“Till some day they just cut it loose
Cut it loose or let it drag 'em down
Where no one asks any questions
Or looks too long in your face
In the darkness on the edge of town
In the darkness on the edge of town”
———— Springsteen. “Darkness on the edge of town”