Faste

Min forberedelse frem mod Vision Quest(se indlæg om VQ) indeholder faste, som en vigtig forberedelse. Jeg fastede for ca. 10 år siden i 4 dage, på kun vand, under min uddannelse til ManuVision-behandler. Jeg husker det, som en ok oplevelse. Dog ikke en oplevelse jeg på det tidspunkt i mit liv, havde den store lyst til at gentage:)

Rigtig mange faster 1 - 2 x om året, efterår og forår, som en del af en udrensning af kroppen. Faste indgår for nogle som en kur fx. 5-2 og periodisk faste, hvor du faster fra kl. 20 aften til kl. 12 næste dag eller længere, men minimum 16 timer. Det giver et ‘spisevindue’ på 8 timer.

De sidste ca. 5 år har jeg brugt netop periodisk faste, som en del af mit daglige arbejde. Jeg startede ud med en rolig opbygning. Mad første gang kl. 10 om formiddagen, kl. 11 osv. I dag spiser jeg mellem kl. 14, tidligst og kl. 20. Det er ikke baseret ud fra noget videnskabeligt synspunkt eller et ønske om at jeg skal tabe mig. Det er en grundlæggende opfattelse i mig om at give organerne og kroppen mere pause. Jeg spiser ganske sundt og varieret, men jeg tillader bestemt også det knap så sunde:) ud fra princippet, ‘lidt men godt’.

Selve Vision Quest er 5 dage på vand og de sidste 3 dage på et minimum af vand. Ca. 1 l. Jeg er i gang med uge 8 ud af 12. Uge 8 er 48 timers faste med 6 timer en af dagene uden indtagelse af væske. En ting er at faste 1-2 gange om året over længere tid. Noget andet er, at gøre det hver uge i 3 måneder. Det er et meget kort tidsrum i hele vores liv. Men det føles som en menneskealder. Blot fordi et naturligt behov, og et behov vi tager for givet, bliver fjernet. For mig er det arbejdet med sindet, mine tanker, der er vigtigt. Jeg har oplevet, hvad det vil sige, når sindet får lov til ukontrolleret, at buldre afsted med katastrofetanker og generelt en meget negativ mental kultur. Får det lov til uhindret at ske over flere år, så fører det et sygt sind, og en syg krop med sig.

Indenfor den mere spirituelle måde at tænke og leve på, siger man, at det at være menneske er en lidelse. Det vil jeg ikke acceptere. Jeg ønsker ikke, at livet passerer forbi mig og den dag, hvor jeg skal herfra, ser tilbage med stor fortrydelse, at jeg ikke handlede og valgte anderledes.

Jeg opsøger ubehaget i forskellige former. Fysisk og mentalt ubehag. Med det fokus, at lære om mit ubehag. Udvikle værktøjer og mønstre, så det der opstår, bliver genkendeligt. Hele tiden med det ekstra fokus, at det er mit sind, der vil, at det her er ikke rart. At mit sind spinder historier, der ikke har meget sandhed i sig. Helt konkret ligger det arbejde og de værktøjer i min Cirkel. Meditation, Bevægelse, Vejrtrækning og Kolde Bade og Skriftligt Arbejde.

Hvad sker der så under fasten?

Jeg mærker sult og maven knurrer. Ofte på de tidspunkter, hvor jeg normalt spiser. Jeg oplever rastløshed og irritation. Fornemmelsen af et hul i maven. Hovedpine. Følelser af tvivl, lysten til at give op, usikkerhed, vrede, osv. Kæberne, der har lyst til at tygge og mærke mad. Nætter hvor jeg fryser. MEN også lethed i kroppen. Perioder med et ekstremt fokus og vilje. Energi. Jeg har oplevet en helt fantastisk ro i min krop. Og ikke mindst at blive rørt, når jeg igen kan spise. Værdsætte det næste måltid mad, og et større fokus på, hvad jeg spiser.

De første uger var svære. Det virkede enormt uoverskueligt og jeg lå i en nærmest dødelig krig med mine tanker:). Stille og roligt begyndte de lange perioder af ubehag, at blive kortere. Mit sind vil fortsat helst holde mig fast i det negative og gamle mønstre.

Hvad foretager jeg mig gennem 48 - 72 timers faste?

Jeg opretholder, en for mig, normal hverdag. Bare uden mad:) Jeg holder ikke igen med træningen. Jeg spreder mit daglige arbejde mere bredt ud over hele dagen. Den vigtigste læring for mig under fasten er, at jeg ikke skal af med fortiden. Jeg skal ikke flygte fra den. Der er ikke noget jeg skal af med. Den fortid tankerne vil holde mig fast i. Den måde jeg så mig selv, som barn og ung. Stille, usikker, sårbar, hårdt sagt lidt en tøsedreng. De fejl jeg har begået gennem livet, som far og mand. Jeg kan ikke lave det om!

Jeg kan tilgive mig selv, for ikke at se den dreng. Jeg kan nu tage ham med mig, på min videre rejse gennem livet. Det er fasten med til. For mig, er det som at vågne op. Det er en kliche, være her, lige nu. Ikke stå på tæer, og forsøge at kigge om på den anden side af bjerget, og håbe på, hvad der måske er der. Ude i fremtiden. Det er ved at være i ubehaget, når det kommer. Lære af det. Undersøge det. Det går over og det er bestemt ikke farligt:) Det er ikke nemt, men der er en vej. For os alle.

Det er her, min rejse har ført mig til indtil nu. En rejse, hvor fasten er vigtig.

Jeg vil i et andet indlæg forsøge at beskrive den meget personlige oplevelse, jeg kort beskrev med drengen. Uden oplevelsen mister sin værdi, og den betydning oplevelsen har fået for mig.

  • tag kolde bade, vækker kroppen

  • bevægelse, gåtur eller træning

  • mediter eller sid og observer tankerne og hvad der sker i kroppen, når ubehaget er hårdt at være i

  • skriv dine tanker ned, får dem ud af hovedet. Bare skriv

  • læs eller lyt til podcasts

  • drik gerne te, men uden koffein

  • fordel ud over hele dagen, du har pludselig ekstra tid, når der ikke skal laves mad:)

Der er lavet mange videnskabelige studier om faste. Dette indlæg er min personlige oplevelse!

Forrige
Forrige

Meditationslærer

Næste
Næste

Vejen mod Vision Quest - del 4