mindreVÆRD - VÆRDIG - VÆR/DIG

Kunsten at falde i…. igen og igen og igen og igen og igen og igen!! Være menneske.

Når det sker. At vi falder i gryden, hvor vi møder det i os vi ikke ønsker. Møder det vi er bange for. Der, hvor vi dømmer os selv. Dømmer andre for vores egne fejl. Det er også deres skyld. Sårer andre fordi vi er gået ned ad den vej igen. Usikkerhed, angst, ensomhed, frustration og overvældelse. Vi bliver overvældet af vores følelser.

Vi oplever mindreVÆRD. Det kan virkelig være et forfærdeligt sted at være og opleve i os. mindreVÆRD begrænser os. Holder os tilbage. Livet stopper. Udfoldelsen af hvem vi er stopper. Den her stemme der snakker. Eller stemmer. En konstant knævren om, at du skal passe på med det ene og det andet. Kan vi lukke dem ude? Det tror jeg ikke. Stemmerne er vel tanker og dem opstår der rigtig mange af i løbet af en dag. Samtidig kender vi alle følelsen af at modtage en forkert bemærkning, og den du er dør på et sekund. Den ide du lige har fået. Andre mennesker begrænser os. Så begrænser vi os selv på grund af deres mindreværd. Måske planter de den bemærkning på grund af deres eget lort. Det modsatte går sig også gældende for os selv. Monstret der dukker op og vi får lyst til at begrænse andre! Nedgøre dem. De gør det vi selv ønsker at gøre. De har måske det vi drømmer om. Specielt i perioder af underskud, hvor vi er kede af det. Vi er i ubalance og væk fra hvem vi er.

Stil spørgsmålet: “Hvad begrænser mig lige nu?”

Jeg har tidligere skrevet om mit fundament: Cirklen af meditation, kolde bade, vejrtrækningsøvelser, skriverier og bevægelse. Det er ganske fint. Men hvis meditationen fx. kun forbliver et øjeblik, en pause og jeg vender retur til mit gamle lort når jeg er færdig?? Hvad er det så værd? Det kommer der lidt om herunder:)

Nysgerrig: Kan vi være nysgerrige på/efter noget i dette øjeblik? Fra vores egne fornemmelser for følelserne til hvad en anden person går gennem? Hvad ændrer sig for dig når du er nysgerrig?

Forundring: Kan vi se dette øjeblik(os selv, vores omgivelser, andre mennesker) med en fornemmelse af ærefrygt og påskønnelse? Vil det ændre noget for dig?

Taknemlighed: Kan vi føle taknemlighed for det vi har i dette øjeblik? For en anden person? Hvordan vil det være at miste de ting? Kan vi se de ting vi har gennem det nye syn af påskønnelse.

Mening: Hvad hvis alt vi gør har en følelse af mening - hvad hvis hver handling kunne være en måde at se og elske os selv og tjene andre? Omsorg for os selv og andre. Medfølelse. Hvordan vil det ændre dine handlinger? Din mening?

Opmærksomhed: Kan vi være fuldt tilstede dette øjeblik? Forbinde med en opmærksomhed og nærvær, for det der sker lige nu? Hvad kan det ændre for dig?

Valg: Der er en stor forskel mellem at gøre noget fordi vi føler vi BØR eller fordi vi SKAL … og vi gør noget fordi vi VÆLGER. Træf valg hver dag, hver handling. Handl ud fra, hvad du virkelig ønsker at gøre. Føler du nogle gange livet sker for dig? Vælg livet.

Jeg træner hver dag. Jeg forsøger at møde op hver dag. Det er et valg jeg har taget. Så tilbage til første sætning. Når jeg falder i! Fejler. Det vi kan kalde “pis osse” øjeblikket. Det der kan få os til at skippe det nye vi gør. Ovenstående begreber eller min daglige træning. Fordi jeg fejler. “Pis osse” øjeblikket er selvfølgelig ok. En naturlig reaktion. Men, øjeblikket efter ryster jeg det af mig. Tager en dyb indånding og træder et skridt tilbage - og starter forfra. Jeg giver slip de tanker der opstår, når jeg fejler. Når tingene ikke går vores vej. Følger den plan vi har udstukket. Så vælger jeg og fortsætter. Med intention og intuition. Træne med hvad end der sker når tingene falder fra hinanden - det kan være rigtig kraftfuldt.

“Practicing with Zero” - Leo Babauta

VÆRDIG - VÆR/DIG. (Min kære lærer Heinrich elsker at bryde ordene op, denne her sidder fast i mig) Stop mindreVÆRD og VÆR/DIG - VÆRDIG.

Kh Chr

Forrige
Forrige

“DEEP SURVIVAL” - eventyret i os

Næste
Næste

KYS DET NU - DET SATANS LIV