JUBILÆUM & en kommende vild oplevelse
Kære alle,
Denne tekst er nr. 52 i rækken. Det er egentlig blot et tal. For mig fortæller det om grunden til jeg skriver. Det er blevet en del af mig. Det daglige arbejde. I forskellige udgaver. Jeg har de sætninger jeg skriver om morgenen. Om aftenen på sengekanten. Taknemlighed og det jeg ønsker for den kommende dag. Men også det I læser. Når det opstår i mig skal jeg skrive. Inspiration. Lyst. Det kan være alt. En sangtekst. Et billede. En gåtur i skoven. En samtale. Fra en film eller serie. Musik. Jeg skriver for min skyld. Den fornemmelse der opstår undervejs er vigtig. Det er livet med alt. Tallet 52 og hvor mange der læser med osv. er en forbigående følelse. Meget kortvarig. Men glæden over at skrive er langvarig og giver liv.
Jeg har for sjov lavet en top 5 over de mest læste tekster. Det er jo et jubilæum, der passerer forbi:)
“Sorte Støvler”
“Natkøkkenet”
“Jesper’s Historie”
“AntiHero”
“Broken Maschine”
På torsdag sker der det helt vanvittige forunderlige, at jeg skal læse “Sorte Støvler” op. Sidde foran ca. 200 mennesker. Det er Maja fra “Thin Blue Line” der har inviteret mig. De afholder hvert år i den sidste uge i september “Police Week” for tilskadekomne politifolk. Det afsluttes med et stort velgørenheds galla. Og der er jeg så med! En ting er at skrive om mit allerinderste. Udstille mig selv. En tekst. Noget helt andet er at formidle det foran en stor forsamling. På en scene med en mikrofon. Bare mig!
Det giver i sagens natur en del ærefrygt. Det fører tusindvis af tanker med sig. Det er mindreværd, tvivl, usikkerhed, nervøsitet, tanker om flugt. Give op og melde fra. Til at begynde med. De forsøger at styre mig. Som en racerbil mod afgrunden. Hvis jeg ikke er vågen og bevidst om, hvad der foregår i mig. Men, i dag er det mig der styrer racerbilen. Jeg er hærføreren, der står på højdedraget og styrer tropperne i det slag, der udspiller sig i mig. Ja, jeg bliver nervøs. Gu gør jeg så. Spændt. Jeg glæder mig. Er ekstatisk. Stolt. Taknemlig. Beæret. Ydmyg. De seneste dage. De kommende dage dykker jeg dybere ned i min daglige træning. Meditation - Vejrtrækningsøvelser - Kolde Bade - Bevægelse & Træning og ikke mindst skrive. Stille spørgsmål. Svare. Ærligt. Og ikke mindst leve mine svar. Uden forhindringer og begrænsninger. Dæmpe mit nervesystem så jeg ikke står for højt i for lang tid. For jeg glæder mig. Og jeg vil nyde den aften. Jeg er klar. Jeg tør godt. Vise sårbarhed. Græde. Intensiteten. Vende det hele udad.
Heldigvis skal min uvurderlige støtte gennem mange år med:) Kære Lene. Tusind tak.
Nedenstående er mine våben. De er enormt kraftfulde. Når racerbilen er ved at styre mod afgrunden. Når generalen er ved at miste overblikket. Test selv:) du kan putte hvad som helst ind og arbejde det igennem. DEL GERNE DINE ERFARINGER MED MIG!
The story I'm telling myself today is:
The story I would like to tell myself today is:
Preventing me from telling this story is:
To change this I can begin to:
The stories I tell myself come from:
My mantra for today/this month is:
Kh Chr
Her kan du se en kort film fra sidste års velgørenheds galla.