UNGDOMMENS GLÆDE - DRIK AF DEN

Kære alle,

Lidt mere om foråret og den lyse tids ankomst. Den tid vi er i, er mørk og usikker! Det bliver der talt og skrevet nok om. Det er godt. Der bliver også skrevet og talt rigtig meget om, hvor svært vores unge mennesker har det. De er inaktive. Skærme og sociale medier. Angst og depressioner. Isolation. Platforme, hvor ondskab dominerer. Ordet er frit. Afsender og modtager. Budskaber og tolkninger. De skal præstere. Alkohol, snus og hårdere stoffer. Der er rigeligt at dykke ned i. MEN!!

Der er ALLE de andre. Dem er der heldigvis mange af! De børn og unge mennesker, der lige nu, i tusindvis laver gymnastikopvisninger over hele landet. Det danske foreningsliv. Klubberne. Fællesskab - Relationer - Kærlighed - Mod - Glæde & Stolthed. Børn og unge. Med deres trænere. Stolte forældre i hallerne. Den energi, smil, den umiddelbarhed, spændingen, nervøsiteten, forløsningen. Efter mange timers træning i haller over hele landet. Det er umuligt ikke at blive rørt. Uanset niveau så hylder vi fællesskabet.

Unge på efterskole. Højskole. Studenter. Håndboldskoler, fodboldskoler, svømmestævner, gymnastiklejre osv. Det er der. Ja, der er mange, der har det svært. Men, der er flere, der nu igen, endelig oplever og erfarer glæden ved fællesskaber og relationer. DET TROR JEG PÅ. Mange flere vil komme til. De frivillige er ikke forsvundet. Foreningerne er der stadig. Efterskoler og højskoler har ventelister. Det er venskaber for livet. Den her lærer, træner, underviser, mentor, den voksne, de unge vil huske resten af deres liv. Ham eller hende, vi fortæller vores børnebørn om. Dem vi trækker frem, når livet er svært. For vi husker også det gode. Det er i os. I vores bevidsthed. Mest af alt kommer det gennem legen. Leg er vigtig.

Solen skinner her til morgen. På denne lørdag midt i marts måned. Det overstadige og en smule naiv tro på livet. Lige nu. Eventyret. Men, jeg tror på det gode vinder. Jeg opholder mig meget i hallerne lige nu. Med min pige på gymnastikefterskole. Knægten der er springgymnast. Jeg underviser på en idrætsefterskole. Min niece på efterskole. En anden der bliver student. Den mindste niece, der laver børnegymnastik, legen. Min nevø, der spiller fodbold. Jeg bliver rørt. I øjeblikket. Over min egen familie, men også dem jeg ikke kender. I hallerne er der opbakning til dem der kikser og bliver kede af det. Vi hylder dem der lander et spring. Om det er en kolbøtte eller en trippel salto. Udtrykket. Sammenhængen. Her er det glæden der bestemmer. Her overvinder vi nervøsiteten og vokser.

Vi gør det rigtig godt rundt omkring. Vi kan altid blive bedre. Mit håb er, at gennem fællesskabet kan vi samle flere af dem der har det svært op. Det er okay at fejle. Vi lærer af det. Får den støtte vi har brug for til at komme videre. Ikke gå i stå og blive glemt. Vi bærer alle et ansvar.

Tag selv ud og mærk det.

Det er der. Det lever. I den grad. Eventyret. Det flyder i os - rundt om os. Så drik:)

Kh Chr

PS. Jeg vil rigtig gerne opfordre til at se dokumentaren “Finding Joe - The hero’s journey” Om Joseph Campbell og hans arbejde/værk om helterejsen. Det er en helt utrolig smuk film. Vi er alle på den rejse.

https://www.youtube.com/watch?v=s8nFACrLxr0