ÅRETS FASER - accept & overgivelse
På det seneste er jeg begyndt, at tænke mere over betydningen af årets faser. For min rejse. Det startede med, at den tid jeg i løbet af dagen er heldig at have, at jeg havde en kraftig følelse af, at den ikke blev udnyttet optimalt. Tidsspilde. For meget surfen på nettet. For mange aktiviteter, der ikke gavnede min hverdag. Jeg ville gerne stå tidligt op og træne inden familien vågnede. Jeg ville gerne indføre en mere brugbar struktur dagligt. Skrive og studere mere ud over mine daglige værktøjer. Meditation, kolde bade, vejrtrækningsøvelser og bevægelse. Komme mere i naturen. Det var hen i slut oktober, start november. Begyndelsen på den mørke tid. Den “kedelige” regnfulde tid og vinter.
I dag er vi midt marts. Den lyse tid venter. Solens stråler varmer mere og mere. Vi er heldige. Vi har haft mange dage med sol, ovenpå en yderst regnfuld februar. De 4 måneder med en indre kamp. Jeg havde helt og aldeles ualmindelig svært ved at komme op om morgenen. Jeg forsøgte, at stå op mere end 1 time før normalt! Ud over det, forsøgte jeg at ændre alt for meget på en gang. Der var ikke rigtig noget der lykkes. Som jeg ofte skriver om, så blev jeg i den proces trukket væk fra, hvem jeg er. Grådighed og begær. Skyld og skam. Tvivl. Hjælpeløshed. Jo mere jeg ønskede forandring, det mere gik jeg i den modsatte grøft. Den udøvende magt dømmer og straffer. Min dommer og hammer slog ganske hårdt. Jeg fodrede mine dårlige vaner og tanker.
I januar ramte coronaen og 4 dage i iso. Et mildt forløb. Med tid til refleksion. Notice - Research - Understand - Accept. Ønsker du at ændre vaner/mønstre/adfærd? Prioriter! 1-2. Start langsomt. Tag en uge ad gangen. Lav ugentlige refleksioner. Stil her spørgsmål. Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan? Hvad gør jeg godt? Hvad forhindrer mig? Hvem kan støtte mig? Jeg begyndte med, at kigge på min morgen. Igen:) Mine morgener. Der ikke gavnede dagen. Jeg faldt i internet-gryden med det samme efter mit kolde bad. Sammen med indtagelsen af morgen-kaffen. Her kunne der nemt gå, tja 1-1½ time før jeg kom i gang! Jeg havde bare rigtig svært ved, at gøre noget ved det. Det blev en frustration, der fulgte mig gennem dagen. Dvaskhed og magelighed. Hen på formiddagen blev jeg mere ugidelig. Det normalt nemme blev svært. Dårlige valg. Omkring kosten, mig selv og familien.
Min prioritet blev at skabe en bedre morgen. Min første lille indsigt:) Vinteren er mørk. Kold. Våd. Jeg kravler i hi. Jeg har brug for søvnen. Hvile. Blot være med årstiden. Hygge og varme. Fællesskab. Familien. Lave simremad.
Første skridt. Vækkeuret = 10 min. før normalt. Placeret, så jeg skal ud af sengen for at slukke det. Derefter mit kolde bad. 5 min. meditation foran brændeovnen. Skrive mine sætninger, mit “dybe ja”, eller det jeg har brug for på dagen. Herefter læse/studere 15 min i den bog jeg for tiden dykker ned i. Mens kaffen brygger laver jeg bevægelse. Det er nok. Og det er min tid før familien står op. Jeg er ganske langsomt nået til, at stå op 40 min tidligere. Det er ikke længere en indre kamp.
Til næste vinter vender jeg dog retur. Men, det er et bevidst valg. Da jeg under corona-isolationen tænkte tilbage på sidste sommer, var jeg helt naturligt tidligt oppe. Uden at sætte ur.
Jeg har brug for at følge årstiderne. Det skifte, der naturligt kommer. Der lever i mig. Lever i os. Tillade dvaskheden når det er vinter. Trække mig tilbage. Når tiden er. Mærke det der nu begynder at spire. I naturen. I mig. Rundt om. Foråret. En ny energi. Når sommeren kommer høster jeg. Gennem efteråret forbereder jeg mørket. En naturlig proces. Naturens cyklus. Så banalt. Bevidstheden. Betydningen af det skifte. Kæmpet indre taber-dømte kampe.
Bevidsthed og vågenhed sejrer.
Kom bare forår. Jeg er klar.
Kh Chr