Vision Quest Refleksioner

72 timer uden vand, søvn og mad! 6 måneders forberedelse, 3 måneder med intens faste, meditationer og ophold i naturen. OG meget mere…

Vision Quest eller Visions-søgning. Et ophold i naturen i min egen lille cirkel af 12 sten. Ikke større end min fulde længde med armene strakt over hovedet, hvilket jo så er ganske lille! Medbringende spørgsmålet: “Hvad er mit højeste livsformål?”

Hvordan i alverden kan jeg sætte ord på denne rejse? Den kraft der lever i mig, her små 14 dage efter jeg blev sendt afsted af Heinrich og trommen. De svar jeg fik. Opleve, være og nuet! De svar, der nu skal blive en del af mig, integreres i mig. For hvad er ord? Og er de ikke ofte blot ord? Har de en værdi uden en handling? Her placeret i min historie, der hver gang den bliver fortalt, ændrer karakter, og jo flere gange den bliver fortalt mister sin betydning, liv og kraft i mig. Derfor rigtig svært, at beskrive min rejse, uden at min oplevelse og mine svar, mister deres kraft i mig.

Hele ceremonien omkring min rejse. Blive sendt afsted med 1 liter vand(kun i nødstilfælde), et uldtæppe og det sæt tøj jeg har på. 72 timer senere blive hentet hjem til lyden af Heinrich’s tromme og cirklen af deltagere på Natur - og Stilhedsretræten, der afholdes sideløbende, mens jeg var på min rejse. Den hjemkomst, vil for altid have et helt specielt sted i mit hjerte. Og jeg bliver fortsat forundret over den magi og kraft, en cirkel af mennesker kan skabe. Mennesker jeg ikke kender, der blev rørte over min “hjemkomst.” Efterfølgende høre deres historie, oplevelse af den hjælp, de tanker, de sendte min vej, rører mig rigtig rigtig dybt!

Jeg er fyldt af stolthed over at have gennemført rejsen. Som Sebastian(min kære rejsekammerat, der drog afsted ugen efter mig) så præcist formulerer det: “Det er - flat out - en monumental bedrift, at gennemføre en Vision Quest.”

Der sker virkelig noget, med så lang og intens forberedelse. Der sker virkelig noget, når vores tre mest basale behov bliver fjernet fra os. Der sker virkelig noget, når du opholder dig midt i naturen på et meget lille område. Forbinder dig med naturen omkring dig. Når solen i over 2 dage, 16 timer om dagen brager ned over dig. Den korte nat med stilheden og trangen til at smide sig på jorden og bare sove. Længslen efter at drikke er til tider voldsom. Mærke tørsten. Til sidst er der ikke andet end den totale overgivelse. Det er her magien opstår. Der sker noget, som sindet ikke forstår, og som jeg forsøger ikke at forstå. For det er virkeligt! Meget virkeligt! Og det lever i mig.

Mit første døgn var jeg i krig med mit sind og mine tanker. Tanker om at give op, savnet til min familie er ofte enormt kraftigt når jeg er afsted. Solen der virkelig ristede mig. Alt det, jeg forventede ville komme, og som jeg alligevel har så svært ved at arbejde med. Det er næsten uhyggeligt, hvor meget magt egoet og tankerne har.

Jeg blev nødt til at stå op, det meste af tiden for at få bare lidt vind. Mit lille sted lå i læ for vinden. Hvis jeg sad eller lå ned, blev det hurtigt alt for varmt. Den fordybelse jeg søgte blev til panik, frustration, magtesløshed og vrede. Tankerne om at give op, de er kun tanker! De er ikke virkelige, for de lever ikke i min krop, de er ikke, hvem jeg er. De forsvinder lige så hurtigt som de opstår, men indtil den totale overgivelse, bliver de tanker om at give op, gentaget igen og igen.

Hele tiden havde jeg Heinrich’s ord: “No matter what happens! Stay in that circle!” Jeg havde min grundige forberedelse med mig. Alle samtalerne med Sebastian. Og ikke mindst, alt det jeg indeholder. Så jeg blev i min cirkel og fik oplevet, hvad der er, efter den totale overgivelse. Det var og er så smukt og rørende. Jeg er dybt dybt taknemlig og lykkelig, for de svar jeg fik. Jeg er dybt taknemlig for, at jeg har en guide som Heinrich. Jeg er fuld af respekt og ydmyghed omkring de ceremonier og ritualer de nordamerikanske indianere har i deres historie og kultur, og som jeg har fået lov at lære om og opleve en lille flig af.

TAK til Sebastian for ALT.

Jeg ønsker de kvinder og mænd, der drager på Vision Quest til august og september og fremover rigtig god forberedelse og rejse.

AHO!