Angst, usikkerhed, vrede, tvivl, magtesløshed, skyld… når det hele kører af sporet!!!
De bedste råd, min erfaring, når tankerne styrer dig mod et sted der ikke er rart at være. Tankerne opstår ud fra mønstre. Ud fra forsvarsmekanismer. Opbygget gennem hele livet. Når tankerne mærkes i kroppen. Måske som en trykken i brystet? Måske som en knytnæve i mellemgulvet? Måske som spændinger i nakken.
Vi/jeg har mest af alt lyst til, at løbe væk. Forsøge at ignorere følelsen og slippe af med tankerne. Det er bare en rigtig rigtig svær øvelse. Med ca. 60.000 tanker om dagen og hvis mange af dem, lige den dag, som i dag for mig, er præget af ubehag, tvivl, usikkerhed. Præget af min fortælling. Opbygningen til klimaks begyndte for flere dage siden. Næsten i det skjulte arbejder tankerne lige så stille. Sniger sig mere og mere ind i mig. Til det kulminerer på dagen. Lysten til at melde afbud. Finde på en undskyldning. Den lyst er enorm. MEN, det er hvad jeg altid har gjort når det bliver svært. Så det er ikke en mulighed mere. For det har på ingen måde ført noget godt med sig…
Helt konkret for mig er det en social angst. Jeg arbejder på en idrætsefterskole. Alt er godt, når jeg har mit eget hold. I løbet af året har jeg enkelte aftenvagter. Jeg kender kun ganske få elever ud af de 170. De andre ansatte møder jeg ikke ofte så vi kender ikke hinanden og jeg er ikke en del af skolen på den måde. Så usikkerhed, ensomhed, tvivl opstår i mig. Følelsen af at være et sted, hvor jeg føler mig fremmed og være udenfor, er noget jeg kan genkende fra tidligt i mit liv. Nu bliver det bygget op over flere dage. I dag er selve ubehaget kraftigt. Lysten til flugt og give op lige så kraftig. Det lyder jo temmelig banalt. Måske er din tanke - come on mand, tag dig nu bare sammen:) pjat med dig. Spænd hjelmen og kom ind i kampen. Du er jo en mand for helvede:) Det er jo ingenting det der. Det er sådan jeg selv kan komme til at tænke. Skyld og dømme. Mig selv. Stå og hoppe ovenpå billedet af ham den svage der ligger på jorden… Måske du kender rumlen? Hvor vi kan tage os selv hen?
Årsagen til dit ubehag behøver ikke være noget stort! Det kan være hvad som helst, der “vælter” dig den dag. Andre dele af vores liv kører hele maskineriet som smurt og vi lever uden begrænsninger og forhindringer. Andre dage er det svært, da det vi har med os bliver vakt til live.
Her kommer min erfaring:
modet til at være med følelsen og tankerne. Sidde uden forstyrrelser. Ofte dukker det op jeg har brug for her. Det der ligger inde bag denne falske overflade. Det der er mig…
arbejde med min vejrtrækning. Virkelig forlænge min udånding. Forlænge den så nervesystemet bliver dæmpet
Wim Hof Metoden - jeg har ofte den fornemmelse når jeg har lavet 3-5 runder, at alt er muligt og mine tanker mister taget i mig
Dele og række ud til fællesskabet. Det, at en jeg er tryg ved der blot lytter og ikke så meget andet er uvurderligt.
Skrive… få tankerne ud af krop og hoved. Det giver et nyt perspektiv og igen letter ubehaget.
Gå en tur ud i skoven, haven, stranden og sid… bare sid.
Mentale krammere. “Må jeg være glad og lykkelig. Må jeg være fri af smerte og lidelse. Må jeg leve fredeligt og lykkeligt.”
TRÆF et valg og gør ovenstående. VÆLG en ny vej.
Tusind tak fordi du læste med. Jeg er klar til i aften:)
Kh Chr
PS. Her dagen efter er jeg forundret men samtidig fyldt op af en rigtig god følelse efter en rigtig god aftenvagt. Men også tanken om, at dette indlæg ikke skal ud pga. mine tanker om at det er noget pjat, min reaktion de seneste dage - men det kommer det:)