B’S HISTORIE - EN FORUNDERLIG, VIDUNDERLIG REJSE

Tilbage i sommeren 2017 ville skæbnen, at jeg mødte Marcus. De næste 2 år præsenterede han mig for sin tilgang til mentalt arbejde, samt en anden måde at bevæge sig og træne på. I dag er det grundstenen, fundamentet i mit daglige arbejde. Krydret med den nysgerrighed, det vækkede i mig. Den vej han lagde frem for mig. Jeg har en dyb kærlighed og en dyb taknemlighed til Marcus! Tusind tak.

Kort tid efter jeg var stoppet hos Marcus, dukkede B op på klinikken i Hou.(B, en fantastisk stærk kvinde midt i 60’erne, har givet mig lov til, at beskrive hendes rejse. B foretrækker at være anonym) B kom til mig med en skulder, der gennem lang tid havde gjort ondt. Det sker, at der dukker dybere kropslige og mentale oplevelser/traumer op, når vi arbejder med folk på briksen som kropsterapeuter. Det skete for B. Det folk oprindelig kommer med, kommer til at handle om noget helt andet. Dybere lag, vores livshistorie, livserfaring. Opvækst. Barndom og ungdom. Tidlige voksenliv. Ægteskab. Sygdom. Traumer. Det vi kalder liv!

Et langt ægteskab. En periode med en mand, der satte sit præg på B, så hun gennem årene mistede troen på sig selv. Gøre tingene rigtig og godt nok. Mindreværd. Når du hører noget tit nok, så begynder vi at tro på det. Det bliver virkeligt i os. En mand, der forsvandt ud af B’s liv, men som uventet dukkede op, og nu igen gjorde krav på at være en del af julen. Døtrene, deres familier. Børnebørn. B ønskede, at arbejde mod en jul, uden at eks-manden med sin tilstedeværelse, skulle komme ind under huden på B, igen.

De få jeg arbejder med, har jeg en meget tæt kontakt til. Skabe tillid og tryghed er vigtigt. Få muligheden for at stille de rigtige spørgsmål. Spørge dybere ind. Helt konkret har vi to ugentlige samtaler. Jeg laver et “program” til hver uge. Det gennemgår vi først på ugen og sidst på ugen snakker vi om, hvordan ugen er gået. Med alt, hvad det indebærer. I programmet er der fra uge til uge større eller mindre opgaver. Ud over det arbejder vi lidt dybere med en månedsopgave. (Meget af det er inspireret fra min tid hos Marcus - jeg er dybt dybt taknemlig for det jeg har lært af ham) Vi bygger stille og roligt op og skaber grobund for et stærkt fundament. “Programmet” er dynamisk og vi tilpasser løbende. Så vejen ikke bliver fyldt med for mange omveje og blindgyder.

B har arbejdet rigtig meget med sin historie. De valg hun har taget, Der her mange år efter, kan være svære at forstå og acceptere. Det har ført rigtig meget vrede, magtesløshed, usikkerhed, sorg, håbløshed, med sig. Som B helt naturligt rettede mod personer i hendes liv, men også mod sig selv. B var i et ægteskab, hvor hun mistede troen på sig selv. Da ægteskabet sluttede, gemte hun de oplevelser langt væk i en skuffe og lukkede den. For at overleve. Være der for børnene. Da B kom til mig, begyndte de oplevelser, de traumer kroppen gemmer på, de ønskede opmærksomhed.(B har også en længere sygdomshistorik med sig) Efter julen for lidt over 2 år siden, den træning B havde lavet, så julen blev tålelig. Nyde familien, børnebørnene, uden at eksmanden kom helt ind under huden på hende, ønskede hun, at vi fortsatte vores arbejde sammen.

B er en helt utrolig modig kvinde! Det arbejde hun har lagt for dagen. B har virkelig gået vejen. Accepteret, at der ikke findes nogen genvej. Ganske langsomt er B blevet opmærksom på, at den hun var, da vi mødtes første gang ikke er hendes sande jeg. De seneste måneder har mennesker omkring hende givet udtryk for. På forskellige måder og i forskellige sammenhænge, hvem B er og hvad hun indeholder. Det er helt utrolig rørende at være vidne til. Fra ikke selv at kunne “tage imod” og kun give. Så er det ved at vende. For B har der været flere faser. Faser fra fortiden hun skulle arbejde gennem før hun kunne begynde endelig at kigge på selvomsorg, stole og tro på, at det B indeholder er mere end godt nok. Træffe valg. Vælge nye veje. Deltage i livet. Græde og grine. Være en støtte og en solid klippe for familien.

B har vendt sig om og kigget ind i hendes mørke og omfavnet den skygge, der så ihærdigt har hængt på i mange år. Det er ikke mange forundt… at have det mod. For det gør ondt! Det er ikke sikkert, at vi synes om det, vi møder i os på denne rejse. Turde dele sit inderste…

B står i dag, og stråler på mange måder så utrolig flot i sit eget lys. Vores samarbejde er fortsat meget tæt. B har skabt sin egen daglige struktur, hun arbejder ud fra. Vejrtrækning, kolde bade, skriftligt arbejde, meditation og bevægelse. Så det passer til hendes liv. Yderpunkterne i B’s liv nærmer sig hinanden og et stærkt fundament er skabt. Båret af egne værdier - et dybt JA til at gå vejen. Med tålmodighed, ydmyghed, taknemlighed og kærlighed til det B var, og nu er!

Tusind tak for at jeg må være vidne til din forunderlige, vidunderlige rejse:)

KH Chr

Forrige
Forrige

Red Teamed -styrker og svagheder

Næste
Næste

MARCUS - MENTOR og MEGET MERE