SPEJLET

Vi kan komme til et sted i livet, nå et tidspunkt, hvor det bliver nødvendigt, at gå ind i det dybere arbejde omkring hvem vi er. Hvad vi indeholder som mennesker. Der dukker rigtig meget op. Det er ikke alt sammen rart at tage et kig på! Vi begynder at finde ud af, hvad det vil sige at være ærlig. Ærlig overfor sig selv. Det der er din sandhed. Og den sandhed kan være rigtig modbydelig ved det første møde og ramme rigtig hårdt.

For hvem er vi? Når vores sandhed ikke stemmer overens med den vi troede vi var!

Ofte, og helt naturligt vælger vi ikke at gå derind. Den smerte der kan være forbundet med det arbejde der ligger foran os. De valg der skal træffes er ikke for alle. Den kraft der kan holde os tilbage kan være enorm. Også selvom vi har et ønske om og vælger at kigge på vores sandhed. Det kan blive et tovtrækkeri:) Nogle af jer har måske set “Squid Game”. I et afsnit er der tovtrækning og det hold der taber falder i døden. Vinderholdet går til næste runde og udsætter/fortsætter livet. For nu! Helt groft ridset op. De gange min kraft, den der holder mig tilbage i livet, når den vinder, så har jeg en dyb følelse af nederlag. At jeg udsætter livet. De gange jeg har overgivet mig og er faldet i dybet. Følelsen af at gå i stykker indvendig. Briste. Og så møde det, der lever i mig. De ord har jeg ikke i mig i dag! Det er brutalt og enormt smukt på samme tid.

Inden jeg taber den sidste læser:) så vil jeg vende tilbage til det lidt mere konkrete.

FORHINDRINGER!! “Wanting to get out of the pain is the pain” Alan Watts

Spejlet. En af mine største forhindringer er, at jeg gennem mange år har spejlet mig i andre. Set på dem og tænkt, at sådan vil jeg gerne være. Være lige så dygtig. Sådan vil jeg gerne bo. Se sådan ud rent kropsligt. Undervise på samme måde. Leve deres liv. Det kan lyde skørt… specielt at skrive det nu, kan virke rigtig banalt, ja barnligt og umodent. Men, jeg har kastet mig ud i rigtig mange spændende ting i mit liv - der ikke er blevet til noget. Jeg spejlede mig i andre. Undervisere, dem jeg gik på hold med, og mange andre. Opdagelsen og oplevelsen af ikke at være god nok. Det fortalte jeg mig selv. Desværre meget ofte. Til sidst troede jeg på det. Det er modbydeligt at have den grundfølelse. Så jeg stoppede. Gav op! I enkelte tilfælde blev jeg hængende længere tid, men tanken om ikke at være god nok, blive god nok, blev ved med, at tæske mig…

Kan nogen genkende det? At vi vil HAVE, hvad andre har?

Så hvordan kan vi arbejde med forhindringerne? Det der begrænser os i at leve fuldt ud. Det lyder altid så stort. Leve i nuet - leve livet fuldt ud. Mit ønske er, at jeg vil leve som den jeg i virkeligheden er! Mit sande jeg. Forhindringerne vil altid kigge forbi og banke på. Forskellen er nu, at jeg er generalen der styrer slagets gang. Jeg er vågen og nærværende. Når jeg fejler… starter jeg forfra igen. Uden at dømme. Nærmere med et smil for nå ja, jeg er et menneske.

Der findes mange veje ind til det dybere i os. Nogen vælger stoffer fx. LSD i mikrodoseringer. Andre vælger Ayahuasca til at finde derind. Jeg har ikke et svar! Det er vigtigt. Men jeg har sværget til den helt naturlige og rene vej. Så, det her er mine erfaringer og oplevelser. Du er velkommen til at tage, hvad du kan bruge. Skrive til mig. Ringe. Hvis du er nysgerrig. For mig er det dagligt arbejde. Resten af livet. Det er mit valg. Min bagage tillader ikke, at jeg igen bliver passager i livet. Livet er energi og flyder afsted = der er masser at dykke ned i:) Vejen er lang.

For få år siden kæmpede jeg virkelig med mine spejlbilleder. Så her kommer, hvad jeg gør og hvordan det ganske langsomt har ændret sig:

Vejrtrækning: Træning af min vejrtrækning. Mit første værktøj til at finde en form for ro, balance, stilhed i kroppen, fornemme det jeg indeholder og så var det givende fra første gang. Jeg har været forbi mange metoder. Jeg er fortsat nysgerrig og undersøgende. Jeg tester og tager det jeg kan bruge med videre.

Meditation: Her arbejder jeg med mine tanker. Observere mine tanker. Lydene omkring mig, der hvor jeg sidder. Fornemmelser i min krop. Vejrtrækningen. Guidede meditationer. Gående meditationer. Sidde med mig selv, hvilket i sig selv kan være en udfordring:) Her bliver jeg ofte inspireret til, hvad jeg skal skrive. Læren hele tiden at starte forfra. Acceptere, at der er tanker. Træne en ikke-dømmende tilgang til den jeg er. Jeg har et lille “alter” jeg henvender mig til, som det første. Taknemlighed og kærlighed.(Bare rolig jeg er ikke rablenede skør:) en dag vil jeg beskrive det nærmere)

Skrive: Reflektioner eller evalueringer. Dagligt. Her på siden. Det er en fremragende måde, at blive opmærksom på det jeg normalt gør. Blive opmærksom på den vej jeg ofte vælger og ikke er hensigtsmæssig. Når jeg skriver får det et andet perspektiv og jeg vælger aktivt nye veje. Notice - Research - Understand - Accept(Marcus Udsen Grandjean) Kreativitet, fantasi og inspiration.

Bevægelse: En sund, stærk og bevægelig krop.

Kolde bade: Mit daglige check-in. Som det første på dagen. Mødet med det kolde vand er min første indikator på, hvor jeg skal have mit fokus… denne dag.

Fællesskab: Det er en svær rejse, at foretage alene. Det kan være godt, at have en kammerat, kollega, kæreste, kone osv. at stå til ansvar overfor. Ansvarlighed. En du har tillid til, og som måske selv er på en rejse. Måske et fællesskab du mødes med og hvor i deler erfaringer og oplevelser. Gode støtter.

Mentor/lærer: Du skal selv lave arbejdet. Men det er uvurderligt, at arbejde med en, der selv har gået vejen. Viser dig vejen og herefter dirigerer dig videre.

Inspiration: Jeg forsøger at være nysgerrig og undersøger. Jeg har brug for, at have noget at dykke ned i. Studere. Blive inspireret. Der er så meget godt derude… og desværre også det modsatte. Optimere min struktur i hverdagen. Arbejde gode rutiner ind. Helt langsomt.

Jamen Christian! Fører alt det arbejde til noget så? Jeg har startet denne blog. Jeg er vendt tilbage og står nu i rollen som behandler… igen. Jeg afholder løbende vejrtrækningshold. Jeg underviser på en idrætsefterskole. Jeg har holdt et oplæg om min rejse hos politiet i Aarhus Vest. Jeg har vendt min indre kultur, der var gennemsyret af rigtig meget negativt til en mere glad tilgang til livet. Jeg tror på, den jeg er. Spejlet er væk:) OG så det allervigtigste. Jeg kan være sammen med min familie. Vi følges ad, hvor vi for få år tilbage var adskilte.

“I want to sing like the birds sing. Not worrying who listens and what they think”

I Dag er Livets Dag

Kh Chr

Om at spejle sig i andre. Hvad der forhindrer os i at leve - leve fuldt ud.