Identitet
Tabet af identitet i en tidlig alder kan føles som næsten katastrofal. Specielt i de tilfælde hvor det er ufrivilligt og uden for egen kontrol. Det kan være svært nok at gå på pension og forlade arbejdsmarkedet. Det kommer dog ikke så pludseligt, som hvis jorden forsvinder under dig.
Politimanden lever fortsat i mig. Jeg tror altid, at fornemmelsen af fællesskabet, stemningen, det uforudsigelige og oplevelserne vil være en del af mig og have sit helt specielle sted i mit hjerte. Jeg har flere gange været tæt på. Tæt på at miste førlighed og tæt på at miste livet. Afskeden med politiet var den endegyldige, nye chance jeg fik for fortsat at være en del af min familie. Der har været mange vink, men jeg forstod det ikke. En ting er at forstå, en anden ting er at acceptere. Jeg var gennem en længere periode, hvor jeg ikke kunne acceptere, at jeg blev ramt og mistede mit job og identitet. Det kunne ikke passe. Pensioneret fra politiet som 41- årig! Jeg vil aldrig glemme den dag, da kollegerne kom til morgenmad og hentede mit skilt.
Den første periode efter min afskedigelse var enormt svær. Tvivl, forvirring, frustration, vrede, magtesløshed og frygt hærgede mit indre. Jeg havde brug for hjælp. De næste otte måneder besøgte jeg en afdeling for sindslidende i Horsens. Et forløb med samtaler og en forståelse af PTSD var, hvad jeg fik med hjem. Jeg efterlyste redskaber til at arbejde med hjemme. Det var jo her, det hele ramlede, og familien det gik ud over. Det var en adskillelse. Min familie og så mig. Jeg havde brug for at lære at være en del af familielivet igen.
Jeg følte mig stoppet ned i en kasse, hvor det hele menneske skulle passe ind i. Det gjorde jeg bare ikke.
Mødet med Marcus Grandjean på Gerlev Idrætshøjskole i sommeren 2017 blev et vendepunkt mod en ny identitet. Jeg søgte efter en lærer eller guide, der arbejder med mentaltræning og bevægelse. De næste små to år havde Marcus og jeg et utroligt tæt samarbejde. Jeg blev præsenteret for en anden måde at bevæge mig på og det helt afgørende, en anden måde at tænke på. De værktøjer Marcus anvender er: meditation, skriftlige refleksioner, bevægelse(elementer fra Parkour, mobilitet og styrketræning i gymnastikringe) og meget mere.
Undervejs var vejrtrækningens forunderlige verden blevet en del af mit daglige arbejde. Med Marcus’ styring skabte vi et nyt fundament. Fundamentet for en ny identitet.
Jeg var samtidig blevet godkendt til fleksjob. På det tidspunkt havde jeg et ønske om at blive selvforsørgende. Med tålmodighed som et vigtigt værktøj. Udfordringen var at finde et job, hvor jeg kunne stige i tid, i mit tempo. At blive selvstændig var ikke en mulighed i min kasse. Min udvikling, og det jeg opfattede som mit sande arbejde, var Marcus og mit samarbejde, om den mentale og fysiske træning.
Jeg stoppede dog hos Marcus(vi er i dag rigtig gode kammerater), da jeg havde brug for selv at søge videre og være uden trygheden ved at have en guide. Den første tid holdt jeg fast i den hverdag, vi havde skabt. Ganske langsomt, begyndte jeg igen at shoppe rundt og søge andre lærere. Det fungerede bare ikke. Jeg blev grådig og ville for meget. Det slog revner i mit fundament, og de gamle mønstre begyndte at banke på igen.
Meditationen har altid været svær for mig. Den blev altid skubbet til sidst på dagen eller helt droppet. Også selvom jeg dybt i mig kunne fornemme, at en meditationspraksis var en rigtig vigtig brik i mit daglige arbejde.
Heinrich Johansen Meditation - Firekeeper dukkede igen op. Jeg var hos Heinrich, før mødet med Marcus, til to private meditationstimer. Heinrich tilbyder forskellige uddannelser og afholder flere retræter årligt. Hans person og historie vækker noget helt fundamentalt og dybt i mig. Tiden for at bygge videre på en identitet var helt rigtig. Samtidig var jeg ved at læse “Livets Cirkel” af Marc Druin. En voldsom urkraft fra det allerdybeste i mit indre krævede opmærksomhed.
Mange har prøvet at blive afskediget, blive skilt, miste en ven eller nær familie, opleve stress, depression, sygdom og få en diagnose. Det er ikke nødvendigvis tab af ens identitet, men under opbygningen af en ny tilværelse kan du føle, du sidder fast. Kendetegnende er: Du sover ikke ret meget, spiser dårligt, får ikke rørt dig, og negative tanker og følelser præger tilværelsen.
Find en guide eller mentor. Den opgave, du står overfor, er rigtig rigtig svær. Jeg kan godt lide ordet guide. Hvis du ikke laver arbejdet, så er det formålsløst. For mig er en guide støttende, og der er en tæt kontakt.(Jeg har god erfaring med 1-2 ugentlige samtaler) Programmerne er lavet til dig. Ud fra dit liv, og hvem du er - ikke “one size fits all” programmer.
Skab eventuelt et hold omkring dig.
Find en, der kan støtte dig. Kæreste, kone, træningskammerat eller en tæt ven. Fortæl om dine udfordringer, og hvad du ønsker at ændre. At involvere en anden giver positiv motivation og forpligtelse til at arbejde på de svære dage.
Accepter fejl - ikke perfektion. Det er ikke en nem opgave, du påtager dig. Den tager lang tid. Hvis du missede fire træninger i sidste uge, så forsøg at nå tre i denne uge. Glem de små fejl. Gå efter små sejre og gradvis forandring. Det fører til den store forandring længere fremme.
Kærlig venlighed overfor dig selv. Du vil undervejs møde frustration, føle trang til at give op, få et negativt selvbillede, og offeret/egoet vil forsøge med al magt at holde dig i tabet af identitet. Vær kærlig og venlig mod dig selv. Hav medfølelse.
Vend dig væk fra mørket. Opbyg sande værdier, mod, tillid, respekt, ydmyghed osv., og mød mørket. Hvis du forsøger at løbe væk fra det, bliver du indhentet igen og igen.