Vejen mod Vision Quest, juni 2021 - del 3.

Forberedelse Vision Quest, uge 4.

Refleksioner dagen efter uge 4, 48 timers faste på vand. Dag 1 var det sværeste denne gang. Min indre krig med mine tanker var slet ikke så udtalt som i sidste uge. Vi er en gruppe på tre mænd, der skal på Vision Quest hen over sommeren. Vi deler vores erfaringer godt støttet af vores lærer, Heinrich. 

Der er mange små og store faser gennem de 48 timer. Når sulten mærkes, fører det ofte ubehag og negative tanker med sig. Det handler for mig om at overgive mig og være i følelserne, være i ubehaget. Det gør jeg bedst ved at sidde og observere kroppen, gerne i naturen eller meditere. Følelsen af sult går over, og jo mere jeg omfavner sulten jo nemmere bliver det.

Midt på dag 2 havde jeg planlagt at skrive noter til den bog, jeg studerer. Jeg var rastløs og vildt ukoncentreret og kunne slet ikke finde fokus. Mit hoved begyndte at blive tungt med en let hovedpine. Min indskydelse var at lave en 20 min. mindfulness bodyscan. Undervejs begyndte mit fokus at indfinde sig, og den tunge fornemmelse i hovedet begyndte at aftage.

De fleste aftener i ugen, omkring kl. 21, læser jeg enten avis eller lettere tekster/bøger for at forberede mig på nattesøvnen. Ingen skærme. Det gjorde jeg i aftes. Stille og roligt lagde der sig en ro over mig. Det var virkelig en smuk og rørende fornemmelse og oplevelse. En ro og oplevelse af kroppen, jeg ikke har mærket før. Mærke ’ingenting’ i kroppen. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal beskrive det!

Som altid gik jeg i seng mellem kl. 22-22.30 og læste lidt videre. Men i aftes var jeg så frisk og overvejede at stå op igen. Frisk på den måde, at jeg ikke havde lysten til at sove. Jeg blev dog i sengen. Nattesøvnen var noget urolig, og som den foregående nat frøs jeg. Det gør jeg ellers aldrig. Interessant som kroppen arbejder under fasten.

Da jeg stod op her til morgen, havde jeg heller ikke lyst til, eller brug for at spise. Den følelse, jeg havde fra aftenen før, sad der fortsat lidt rester af i kroppen.

Det er en stærk oplevelse at komme igennem fasten. Komme igennem fasten uden at ubehaget, tvivl, usikkerhed og frygt får mig til at give op. Arbejde med at omfavne, det der opstår. Der vil være gode og ubehagelige perioder. Det er hvor længe jeg bliver hængende i de ubehagelige perioder, der definerer mine tanker, og min tro på, at jeg godt kan gennemføre denne rejse.