Intet står alene
Livsstils medicin!!?? Biohacking!!?? Life hack!!?? Quickfix!!?? Fix mig!! Bliver ikke sagt direkte, men bliver udtrykt mellem linjerne. Jeg var der også selv, og jeg får bestemt den tanke stadig.
I min søgen efter, hvem jeg er, lære og måske forstå. En hverdag med en form for balance. Steder, hvor jeg kan søge hen og arbejde ud fra. Oparbejde en struktur, hvorfra friheden i hverdagen kan blomstre. De steder findes kun, hvis jeg er bevidst, vågen nærværende(Heinrich Johansen) Det er kun mig, der kan fixe mig!! Jeg søger inspiration og guidning hos forskellige lærere. Suger deres viden, og tager det bedste, og integrerer det i mig. Placerer det i min cirkel. Det er en “evig” søgen. Livet forandrer sig hele tiden, og vi ved ikke, hvad den næste dag bringer! Jeg leder efter de lærere, der selv har gået vejen.
Tidligere, når jeg var ude i tovene, var min første tanke ofte, hvem jeg kan søge hjælp hos! Jeg shoppede rundt, så selv den mest hardcore shopper ville blive rundtosset. Med den lære jeg har med mig nu, så ender jeg altid hos mig selv. Det er udgangspunktet og her jeg ender - også selvom jeg er på afveje og virkelig kommer på langtur.
Jeg lærte af Marcus Grandjean vigtigheden af en tæt kontakt mellem lærer/mentor/guide og elev. En lære, jeg selv anvender med de få jeg arbejder med. Det er et “Deep Dive” ind i hvem vi er. I starten er det svært og vildt hård, da det ikke er en særlig målbar rejse. Med tiden, bliver det vildt spændende.
Behandling er i sig selv ikke tilstrækkelig. Er det fx. en fysisk skade kræver det træning/genoptræning ved siden af. Du kan lægge dig på briksen resten af dit liv, hvis du ikke selv gør noget. Jeg har oplevet, at meditation i sig selv ikke gør det.(Jeg er fortsat nybegynder) Jeg har også brug for bevægelse, og skrive, for at komme ud af hovedet, reflektere. Mærke kroppen. Omvendt står træningen ikke alene. Jeg har brug for, at sidde i stilhed og observere tanker, lyde, kroppen og vejrtrækningen. Blive guidet og lære. Vejrtrækningsøvelser er rigtig godt, men alene er det for mig ikke nok.
Jeg havde en session med Dennis Frisch, hvor han udfordrede mig på det jeg gør. Det er enormt tidskrævende, da hvert element stort set er dagligt. Vores session sidder stadig i mig. Jeg er ved at undersøge, om jeg kan forbinde mine elementer. Bevægelse, meditation, vejrtrækning, skrive, kolde bade. Det er ikke lykkes endnu. Min morgenrutine indeholder lidt af det hele, men er ikke dybdegående. Koldt bad, 5-7 min bevægelse, 5 min skriv, en kort meditation med dybe vejrtrækninger mod en form for balance. Det er mit daglige check-in. Senere på dagen går jeg mere i dybden med 1 - 2 af elementerne. Dennis fik mig til at placere min praksis i en cirkel. En guidning og så opstod ideen i mig selv. Cirklen er mit fundament, min struktur. Opgaven er at få det simple frem. Det er super svært.
For at gøre det lidt mere crazy, så er jeg på en nysgerrig søgen efter en aftenrutine. De fleste aftener er jeg ikke på mobil eller computer efter aftensmaden. Når vi ikke hygger som familie med en film, så forsøger jeg at undgå skærm op til en time før sovetid. Skrive tre ting jeg er taknemlig for. Skrive de tre vigtigste ting jeg skal gøre den næste dag. Giver klarsyn og fokus.