JESPER’S HISTORIE

Vi kan godt skrive og ringe forgæves til hinanden flere dage i streg. Vi fanger dog altid hinanden. Det kan være for lige at sige hej, check-in. Hvordan går det med min makker? Dele en spændende podcast, artikel eller en historie/udfordring fra livet ved briksen som behandler. Det vi gør i nære relationer. Følger op på hinanden. For 5 måneder siden var det bare ikke Jesper der endelig svarede i den anden ende!

Når livet flyder afsted bemærker vi måske ikke altid den relation vi har med en anden person. Den respekt vi har for hinanden. Den rejse vi er på sammen med fælles interesser for fx. bevægelse og træning. Som behandlere. Som mennesker. Åbenheden og ærligheden overfor hinanden. Den person, der kan sætte et støttende ord på livet, når det rigtig folder sig ud. Det er Jesper!

Vi har kendt hinanden i lidt over 10 år. Jesper har en baggrund som professionel golfspiller på Challenge Touren og som golfpro gennem rigtig mange år. I dag arbejder han som kropsterapeut - en af de helt dygtige. Jesper har en enorm lyst til at bevæge sig og en iver for at dykke ned i det potentiale vores krop og sind besidder. Interesser, der helt naturligt førte os sammen dengang. Det er blevet til et utal af træningstimer, udveksling af behandlinger, lange snakke om livet, om hvad der driver os og udfordrer os. Vi lever ud fra det samme fundament med bevægelse, vejrtrækningsøvelser, kolde bade og meditation. Det gør vi stadig. Heldigvis. Det stod absolut ikke skrevet i Jesper’s kort for 5 måneder siden.

Det var Heidi, Jesper’s kone, der var i den anden ende af røret den dag. En stemme, der forsøgte at holde sammen på sig selv. Fyldt af sårbarhed og ængstelse. Jesper var styrtet på mountainbike og havde slået hovedet grimt. Han var indlagt på Skejby Sygehus. Jeg kan ikke huske meget fra den samtale. Jeg lyttede og opfattede at det slet ikke var godt. Jesper’s fremtid var usikker og det var ikke til at sige, hvordan han kom tilbage til livet. Hvis han overhovedet gjorde!

Jeg har valgt at skrive Jesper’s historie fordi den for mig er helt særlig. Hans forløb helt unikt.

Fra at være i en tilstand, hvor der skulle to plejere til at hjælpe ham på toilettet. Være i en fase, hvor han ikke kunne huske fortiden eller have nogen fornemmelse for fremtiden. Virkelig leve i nuet, som han efterfølgende har joket med. Hjerneskadet, hukommelsesproblemer, udfordringer med balance og problemer med synet på det ene øje. Jesper befandt sig over 3 uger i denne fase. Nogen kommer aldrig ud af den igen! Ganske langsomt begyndte Jesper, at vende tilbage til livet.

Mit første besøg på Hammel Neurocenter, som han blev overflyttet til, var meget rørende og rigtig dejligt at se ham igen. Se, at han var der og at den gamle Jesper stadig var der. Vi har siden haft rigtig mange samtaler om op -og nedture. Gåture hvor vi har vendt de bump der kommer, når livet er svært og udfordrende. Den usikkerhed og tvivl der opstår. Frustrationer og afmagt. Vrede og skuffelser. Hele paletten. Men også den taknemlighed og glæde Jesper udtrykker over livet, og hvordan de som familie virkelig er rykket sammen. Jesper’s vilje og tro på at leve, der blev Heidi’s redningskrans. Den tro, der holdt hende stående oprejst.

Raketmanden. Sådan kaldte personalet på Hammel, Jesper. Selvfølgelig kalder de ham det:) Masser af meditation, vejrtrækningsøvelser, balancetræning, bevægelse, hvile, hukommelsestræning, synstræning, skriftlige refleksioner. Alt sammen ud over den træning der blev tilbudt. Nysgerrigheden efter at lære. Lære om vejen tilbage. Lytte til podcast og søge inspiration. Bruge af hele det enorme bagkatalog Jesper besidder. Aldrig give op. Græde og grine. Råbe vrede og frustrationer ud. Have modet til at stå i virkelig sårbare situationer. Arbejde med det uvisse. Udfordre sig selv, men også vise vejen for de andre indlagte.

I dag er Jesper hjemme og alt er stort set som før. Lige bortset fra det med at køre bil. Arbejde? Fremtiden? Ubesvarede spørgsmål! Tiden må vise, hvordan de spørgsmål bliver besvaret. Dog er det sikkert, at Raketmanden kommer til at udfordre alt det der er muligt. Også langt ud over, hvad der er “normalt” for andre, der møder det svære i livet.

Når hans dårlige humor udfolder sig, kan han altid undskylde sig med, at han har en hjerneskade - som han selv siger:)

Dette indlæg. Jesper’s historie er inspiration for os alle… og kærligt gøre opmærksom på, at vi skal være taknemlige for de nære venskaber og fællesskaber vi har. Livet flyder afsted. Er en forunderlig energi, der kan være enormt smuk og fyldt af kærlighed - men også virkelig grusom.

I Dag er Livets Dag

Kh Chr