Slip det løs! Et digt.
Hjertet der brænder, en ubarmhjertig smerte
lyden af dystre trommer, hjertebank efter hjertebank
Sandhed og hjerte
Slip det løs
Det der er. På den anden side
Vi skal blot kigge om, kigge ind, kigge ud
Se skyggerne der danser i lyset
Slip det løs
Kraften, det kraftfulde fra oven
Gennemtrænger tågen, himlen, Moderen
Der er mere, lige foran os, i os
Slip det løs
Flodens buldren, følelserne
Dæmningen af jernkæder, brister
Nedad, nedad, nedad
Slip det løs
Sindet, en adskillelse, kroppen alene
Lytter efter godheden, venligheden
Ensom i fællesskabet
Slip det løs
Bålets lys og varme, livet og døden
Brænder os op i nærheden, indeni
Lever i opmærksomheden, nærværet
Slip det løs
Det ukendte i os, det vi ikke vil se
Vejen der deler sig, pause
Nyt liv
Slip det løs
Omfavnelse af jord og rystelser i graven
Modtagelse af døden i tryghed
Forløsning og opløsning
Slip det løs
Spiren i cellerne, ny brusen
Lænkerne opløst i omfavnelse
En bro mellem lyset og mørket
Slip det løs
Brølet fra træernes palet af farver
Røddernes vandring mod kernen
Vandet der vandrer langs barken
Slip det løs
Jeg er altid en undskyldning, på bagkant
Skærer sig vej, i kødet,
En økses skarpslebne blad
Slip det løs
Toget der buldrer afsted med tankerne
Over brændende broer
Fortrydelsens sorg der hænger
Slip det løs
Taler og tale, hele natten
Men jeg kravler ind i dine arme
Alt vælter ned, livet fra oven
Slip det løs
Brænd det ned, slip det løs
Sæt dine sejl, slip det løs
Træd nænsomt, slip det løs
Omfavn blidt, slip det løs
Slip det løs, slip det løs
Det bløde blad, mærk det
Lad lyset blænde, se det
Eksplosionen af liv
Slip det løs
KH CHR