ANTIHERO

“Du er meget mere sød ved mig nu far! Da du var politimand var du ikke særlig sød ved mig…” Albert 9 år.

Nøgen. Afklædt. Uniformen i skabet på PG. Magtmidlerne bag lås. Dagligdag på gaden. Næsten ordinært. Normalen. Færdselsdrab og underretning. Skrivearbejde. Husspektakler. Familiekaos. Tjekker ud. Klasse kolleger. God stemning. Tilsvininger. Symbolik. Kærlighed. Hjemvenden. Kontrasten. Klar til familien. Glad. Elsker dem jo. 7 og 9 år. Hygge. Gåtur. Legepladsen. Lektier. Madlavning. Ulvetid. Trætte. Frustrationer. Børn. Utålmodig. Hører ikke efter. Ser Youtube. Skal spise. De skal dække bord. Hjælpe til. Hører ikke. Autoriteten?! Optaget. Slapper af. Presset. Nat i sidste uge. Vold. Trusler. Konfrontationer. Ingen søvn. Stemmen højere. Næsten råb. Næsten skrig. Fortsat optaget. Ser Youtube. Slapper af. Kun barn. De andre ovenpå. Desperation. Eksplosion. Vulkan indvendig. Bølger af vrede skyller ind over mig. Tårnhøje. Igen og igen. Fra maven. Bruser ud. Fylder kroppen. Hver en celle. Hver en afkrog. Indefra og udefra. Griber i kraven. Råber. Knyttet næve? Løfter op. Ser øjnene. Uforstående. Skræmte. Det er jo far? Panik. Såret. Bristet hjerte. Tårer. Frygt. Skubber væk fra mig. Noget har sagt stop. I tide. Der er et menneske. Monstret trækker sig. Opvågnen. Afmagt. Magtesløs. Skyld. Skam. Hærger sindet. Kroppen tung. Tilbagetrækning. Gemmer mig. Alene. Tabt. Fortabt.

Aftensmad. Familien. Søn. Datter. Mor. FAR! Overhoved. Kongen. De små blikke. Uskyldige. Børn. Underdanige. Trykkede. Fars humør. Hvor er han? Hvem er han? Forsøger at aflæse. Håb. Tilbeder. Glatter ud. Forsøger. Få et smil. Blive set. Blive mødt. Rovfuglen bevæger sig ind over bordet. Vingerne skygger. Dystert. Helt roligt hænger den der. Afventende. Klar. En forkert bevægelse. En tabt gaffel. Støj. Forstyrrelser. Smasken. Spildt vand. Alt kan bruges. Angreb. Næven hårdt i bordpladen. Udbrud. Ydmygelse. Irettesættelse. Sårende. Bøjede hoveder. Stilhed. Våde øjne. Brudt tillid. Knuste hjerter. Afstand. Trækker sig. Mor forsøger. Endnu et bytte. Stilhed… Døren smækker. Bilen starter. Tabt. Fortabt. Fanget. Flået op indvendig. Hvor er vejen? Blind. Uniformen vinder. Familien taber. Kærlighedens flamme brænder i mig. Det sidste lys. Bevæger mig gennem mørket. Fanget i krydsilden jeg ikke forstår. Jeg ikke ønsker. Drabet på kærlighedens smil. Nedskydning af håb.

Det er vigtigt for mig, at fortælle om det pres familien bliver/blev udsat for. På grund af det pres der følger med jobbet som politimand. Det kan være svært at forstå kulturen. Oplevelserne. Traumerne. Min fornemmelse er, at vi ikke har redskaberne. Her taber vi ofte… det gjorde jeg. Vi giver alt i uniformen og mangler overskud, når vi kommer hjem til familien. Inden for hjemmets fire vægge udfolder dramaet sig. Det jeg er som betjent er jeg ikke som far. Det var jeg ikke. Det var på ingen måde min drøm om at være familie. Vi blev adskilt. De vidste ikke, hvor de havde mig. Jeg mistede så meget i de år. Jeg elskede arbejdet som politimand. Det mistede jeg. Men jeg har vundet min familie. Vi følges nu ad. Det er en meget lang og hård rejse at genvinde tilliden. Håbet. Kærligheden. Der er stadig små glimt, når der bliver spildt eller tabt noget ved bordet. Det er ok. Jeg arbejder hver dag - hårdt. Jeg er lige her. Lige nu. Der er ikke andre steder jeg skal være. Slet ikke i fortiden. I vores fremtid er der Fællesskab. Hjerte. Nærvær. Kærlighed. Tryghed. Frihed.

Lene lytter til mine tekster og digte. Det her var svært. Hun blev taget tilbage og mindet om. Husker. Det var en ekstremt hård tid. Jeg kunne ikke se det dengang. Der var intet overskud. Ingen ressurser. Ingen redskaber. Ingen balance. Ingen refleksion. Det var enten eller. Ingen midte. Kun voldsom vrede eller vild lykke. Jeg var fanget i en krydsild jeg ikke forstod. Jeg er ærlig og åben omkring min historie. Ofte forstår folk ikke! Venner og familie. Jeg ønsker og forventer ikke de skal forstå. Det er blot et billede på, hvor ekstremt god jeg var til at sætte en facade op. Skjule det indvendige kaos. Politiet blev en “leg” og den virkelige krig blev kæmpet hjemme - mit held var, at min krop sagde stop. Kroppen blev min redning!! Jeg fik en chance. Et nyt liv.

Kh Chr