Røvere & Soldater… #Politi

Første dag. Kliche. Nystrøget. Nyvasket. Poleret. Skinner. Blænder. Spændt. Nervøs. Piger og drenge. Alle typer. Er repræsenteret. Politiskolen. Uddannelse. Til. Livet. På gaden. Samfundet. Skole. Praktik. PG2. Skole. Eksamen. Beredskabsafdelingen. B-afdelingen. Praktikken. Gladsaxe/Ballerup. Storkøbenhavn. B-afdelingen. København. Indre by. Brokvartererne. Christiania. Staden. Amager. Vi er. Unge. Temaet. Fremad. En konstant. Jagt. På spænding. Fart. Oplevelser. Kammeratskab. Fællesskab. Fester. Dødsdruk. Livet. Det. Er vildt. Vi tænker. Ikke. Vi reflekterer. Ikke. Legen. Røver & Soldater. Det er. Politi. Alle tider. Af. Døgnet. Ugen. Måneden. Året.

Uddannet. Uniform. Skilt. Pistol. Magasin. Patroner. Håndjern. Peberspray. Stav. En pallette. Af. Muligheder. En legeplads. Voksen. SFO. Svært at være. Andre steder. Livet. Er let. Når. Uniformen iføres. Rammer. Opgaver. Bliver. Sendt. Men. En frihed. Indenfor. Rammerne. Handling. Opgaveløsning. Vi ruller ud. Strukturen. Et rum. For. Legen. For. Sådan. Kan det opfattes. Jeg så. Ikke. Alvoren. Det var. Jagten. På spænding. Fart. Oplevelser. Adrenalin. Første udrykning. Anholdelse. Slagsmål. Brug af. Staven. Peberspray. Vi er kvinder. Mænd. En parallel. Verden. Vores virkelighed. Kun vi. Forstår. Kærester. Går. Livet er. I. Uniformen. Det er. En. Leg. Røver & Soldater. Det er. Politi.

Træning. Træningshulen. Jernkælderen. Bøfkælderen. Vægtskiver. Stænger. Trænede. Kroppe. Blikke. Anderkendelse. Humor. Sort. Kulsort. Humor. Er nødvendig. Et. Redskab. For. At overleve. Har vi. Kun. Humoren? B-afdelingen. Gruppevogne. Grupper. Af. De bedste. Folk. Indtræninger. Demoer. Staden. Fodboldkampe. Hår. På brystet. Drengen. Bliver til. Manden. En. Vild tid. Det bedste. S-togs patruljen. Hashklubber. Frihed. Uovervindelige. Usårlige. En magt. Enhed. Af. Kraft. Styrke. Et våben. Bygget. På. Mennesker. En helhed. En. Leg. Røver & Soldater. Det er. Politi.

Fællesskabet. Natkøkkenet. Stemningen. Håndtryk. Blikkene. Vi er. Klar. Starten. På en. Vagt. Morgenmad. Frokost. Aftensmad. Natmad. Igen. Humoren. Brutal. Sort. Kulsort. Kom du. Udefra. Ville. Blive rystet. Absolut. Ikke forstå. Med det. Lort. Vi ser. Er den. Nødvendig. Det er. Den første. Stødpude. For at. Kunne. Trække vejret. Få luft. Tage hjem. Natkøkkenet. Et helligt. Sted. Vores sted. Råt. Upoleret. Indvendige. Og udvendige. Ar. På krop. Og sjæl. Det er et fix. Jagten på. Det næste. Fix. Er der. Langt. Mellem. Opstår. Rastløshed. Frustration. Irritation. Hele tiden. Skal der. Mere til. For at. Blive. Mæt. Tilfredsstillet. Identiteten. Kræver det. Legen. Røver & Soldater. Bliver. Uvirkeligt. Ikke muligt. At opnå. Forventningen. Forestillingen.

Skiftet. Jagten. Besættelsen. Pludselig. Familie. Børn. Fåk. Hvor kom. De. Fra! Hvad. Er nu. Det? Noget. Kræver. Min. Opmærksomhed. Familie!!! I starten. Aner ikke. Tænker. Ikke. Reflekterer. Ikke. Mærker. Fornemmer. Ikke. Det er. Fortsat. Gul spand. Fremad. MEN. Noget. Er sket. Noget. Trænger. Ind. Spreder sig. I. Mig. Det der. Er. I forvejen. Hvordan? Hvad? Gør jeg? Ved. Det. Kan ikke. Sætte ord. På det. Men. Det. Er der. Kigger på. Ungerne. I køjesengen. Mens de. Sover. Efter vagterne. Følelser. Drøner rundt. I mig. Ingen. Ord. Det. Er. Kærlighed. Sårbarhed. Noget. At miste. Det har. Ingen. Fortalt mig. Forberedt. Mig på. Legen. Røver & Soldater. Er væk. Det er alvor. Det er. Jeg kan. Komme. Til skade. Miste. Livet. Fysisk. Psykisk. Det er. Politi. Legen er. Forbi… Hvem er. Jeg?

Familien. Liv. Nyt liv. Noget. Vil frem. Ud. Arbejder. I mig. En adskillelse. Identiteten. Jeg. Rider stadig. Afsted. Når. De kalder. Jagten. Er der. Men. Tanker. I forskellige. Situationer. Normalt. Handler jeg. Reagerer. Kaster os. Ind. I det. Opgaven. Der skal. Løses. Uanset. Nu. En anden. Bevidsthed. Lysten? Risikoen. For skader. Spørgsmålene? Tvivl. På mig. Selv. Den jeg er. Hjemme. Den jeg er. I uniformen. Det er. Refleksioner. På bagkanten. Flere år. Efter. Her. Hvor. Det er. For sent. Alt det. Jeg ikke så… men fornemmede. Ikke forstod. Ikke tillod. Det. Vi ikke. Taler om. Aldrig talte. Om. Mit håb. At det. Vender. Det er op. Til Jer!! I blåt.

Lorteopgaven… meget bogstaveligt:)

Aarhus PG. Eftermiddagsvagt. Go makker. AS. Godt hold. Mødt. Ind. Sommer. Sol. Første opgave. Færdselsuheld. Bette et. Af. Slagsen. Materiel. Skade. Løser opgaven. Ruller ind. Vagtcentralen. PT. Hvad er. Der sket. Skrivearbejde. Åhh. Kan I. Ikke lige. Se til ham. I detentionen. Ligger. Livløs. Er der. Liv. I ham. OG. Husk handsker…

Detentionen. Åbner døren. Føj for. Satan. En stank. Sindssyg. Lugt. Stank. Af. Afføring. Af lort. Rummet. Smurt. Ind. I lort. Væggene. Gulvet. Kæft. Det er. Klamt. På gulvet. Ligger. En stor mand. Nøgen. Ubevægelig. Vi bevæger. Os ind. Langsomt. Kan ikke se. Om han. Trækker vejret. Føj. En stank. Uudholdeligt. Vi har. Naturligt nok. Berøringsangst:) AS. Skubber. Til. Manden. Med støvlen. Ingenting. Har et stykke. Stof. Om halsen.

Pludselig. Springer. Manden op. Råber. Stor. Fuldskæg. Vilde øjne. Vil slås. Med os. Armene. Svinger. Som møllehjul. Smurt ind. I lort. Kroppen. Føj. Klamt. Vi bakker. Ud af. Rummet. Trækker. Peberspray. Tømmer begge to. Vores peber. I ansigtet. Over hele. Kroppen. Ingen. Reaktion. Som I. Slet. Ingen. Vi bakker mere. AS tager. Fat. I armen. Glider. Bare af. Glat. Af. Lort. Intet greb. Muligt. Bakker fortsat. Ikke godt. Mod. Skranken. Staven. Heller. Ingen effekt. Nytteløst.

Gangen. Ved. Elevatoren. Slet ikke. Godt. Fåk. Så er det. Nu. Vi hopper. På ham. Dobbelt. Jydekrog. Herninggrebet. Får ham. Lagt ned. Håndjern. Iført. Kigger på. Hinanden. Hvad. Skete. Der. Lige. Her??? Forundrede. Er. Det. Virkeligt. Og så. Kommer. “Hjælpen” Flere kolleger. Med et. Smøret grin. “Har I styr. På det?” Fåk jer:) Kunne se. Det hele. På overvågningen.

Ambulance. På psyk. Kører med. Ambulancepersonalet. Færdige. Af grin. Manden. Skifter. Fra. Rolig. Til voldsomt. Ubehagelig. Skizo. Manden. Retter. Det. Mod mig. Det er ok. Vil bare. Gerne. Ud. Af. Uniformen. Stinker. Kan selv. Lugte. Det. Manden. Indlægges.

Retur. PG. Smider alt. Ud. Går. I bad. Vi både. Griner. Og væmmes. Mest. Crazy opgave. Nogensinde. Sæbe. Sæbe. Sæber. Skrubber. Kroppen. Længste bad. Nogensinde. Lugten. Sidder fast. Vil ikke. Forsvinde. Sidder der. I næsen. I dag! Vagtcentralen. Natkøkkenet. Historien fortælles. Oplevelsen. Aftensmad. Alle griner. Vi er. Officielt. Døbt. LORTE-PATRULJEN.

At omfavne uhyret… og overleve:)

Livet er virkelig forunderligt vidunderligt… Hvordan et valg. Handlinger. Over tid. Kan føre til smukke samtaler. Til en forespørgsel. Et nyt valg. Bevidsthed. Vågenhed. Nærvær. Et kæmpe skridt ud i det ukendte. Men samtidig noget genkendeligt. En for evigt lukket dør, der nænsomt bliver åbnet op igen. Usikkerhed. Tvivl. Frygten for, hvad der dukker op på den anden side. Som i eventyret, hvor “helten” på sin rejse endelig vender sig om og kigger på uhyret, der har jagtet ham/hende intenst gennem hele fortællingen. At eventyret. At rejsen. I dag. Ender i en kærlig omfavnelse.

Jeg valgte at skrive om livet som politimand. Om familien der lever med på sidelinjen, med alt, hvad der følger med. På godt og ondt. Det har jeg skrevet om gennem et stykke tid. Det har medført samtaler om genkendelighed hos mange tidligere og nuværende politifolk. At der er blevet sat ord på det mange har gået med indeni. Uden selv helt at kunne udtrykke det. Særligt Lasse - en af de gamle svende, en af de helt specielle fra tiden i Aarhus - har jeg haft mange og lange skriftlige samtaler med. Lasse kom sidste år med en forsigtig og kærlig forespørgsel. Om jeg havde mod på og lyst til, at komme ind på politigården og fortælle min historie for efterforskningen. På deres månedlige møde. Datoen den 26/1-23. 1½ time.

Jeg har ikke været på Aarhus PG siden 2015. Siden jeg forsøgte at starte op igen efter 6 måneders sygemelding. Siden PTSD diagnosen. Den bygning jeg ikke kunne kigge på, når vi kørte forbi. Gik forbi. Uden svedeture. Uden voldsomt kropsligt ubehag. Uden destruktive tanker. En dør jeg lukkede og forseglede. For evigt. Indtil nu. Politigården. Med alt, hvad det indeholder. Repræsenterer. Er mit uhyre. Mit monster. Men også et liv, jeg på ingen måde ville have undværet!

Det er oprigtigt svært at finde ordene! I dagene op til var jeg træt og brugt efter en skitur, der krævede mange ressourcer. Jeg var ved at finde tilbage til min daglige struktur. Min træning. Samtidig med et væld af minder. Frygt. Frygten for at fejle. Tvivl. Vanvittige forestillinger. Tanker. Den indre stemme. Om sammenbrud. Nedbrud. Stå der. Helt afklædt. Nøgen. Mødet med mennesker, jeg har en helt helt særlig relation med. Oplevelser. Gennemlevelser. Opgaver. Mennesker jeg ikke har set i 6-8 år. Skyllede ind over mig.

Det er helt igennem vanvittige forestillinger, der kan opstå i os. Hvor mange af dem bliver virkelige? Uendeligt få… Heldigvis:)

Om morgenen. På dagen kunne jeg godt fornemme en sårbarhed. Et for højt spændingsniveau. Jeg fløj frem og tilbage mellem begge ender af skalaen. Uden ophold i midten. Uden momenter af ro og balance. Jeg fik flere sms’er fra nogen af de gamle. Ditte. Holm. Kærlig støtte. Kæmpe betydning. Tusind tak.

Herunder er mine valg/redskaber for morgenen: (dagen før under min forberedelse, skrive mine tanker/forestillinger ud af hovedet. Ned på papir)

• identificere tankerne/forestillingerne

• 12 min. meditation med fokus på at lade tankerne passere. Arbejde med de ikke styrer mig og løber løbsk.

• 10 runder Box Breathing, 4 sek. indånding - 4 sek. vejrhold - 4 sek. udånding - 4 sek. vejrhold

• Undervejs i bilen arbejde med at forlænge min udånding. Den lange udånding der beroliger, dæmper nervesystemet.

Træde ind gennem dørene til PG. Som gæst. Mødet med Bente og Lasse. Det var helt ok. Det var dejligt at se dem. Bevæge mig gennem PG over til auditoriet. Hilse på flere af de gamle kolleger. Det var ok. Jeg var med i det. Ligesom køreturen ind. Det var helt ok. Jeg var spændt. Glimt af at glæde mig:) Hvem kommer jeg til at møde? Dukkede frygt, tvivl osv. op. Forsøgte ubehaget at tage over. Fokus på den lange udånding!!

Auditoriet. Fyldt. Stort set kun kendte ansigter. Det sted, hvor jeg har siddet til hundredvis af mønstringer. Et rum der indeholder så mange historier. Korte blikke. Smil. Nik. Trygt. Tillid. Omsorg. Fra folkene i lokalet. Kort præsentation. Lidt famlende start:) Nervøs. Den her indvendige rysten. Dirren. Har jo fortalt min historie mange gange… blot ikke foran et publikum. Det her. Publikum. Stedet. PG.

Undervejs. Mange spørgsmål. Gode spørgsmål. Direkte. Mere en samtale. Fedt. Flere gange berørt. Det er godt. Undervejs. Er i samtalen. Mere ro. Fokus. Mere naturligt. Er med. Jeg er med. Vi går lidt over tiden. Til slut. Omfavnelser. Kærlige dunk. Blikkene. Der mødes. Vi ser. Hinanden. Det er godt. Samtaler. Bagefter. Glad. Overvældet. Lettet. Stolt.

Får hilst på Ludvig. En af de bedste køremakkere! Har ikke set ham siden. Det var dælme fedt… Kragh det samme!

Frokost i kantinen med Bente og Lasse. Den havde jeg ikke lige set komme:) at jeg ville blive hængende!

Døren har været åbnet på klem for lidt over 1 år siden. Rammerne var ikke de rigtige for mig dengang. Jeg har været på stationen i Aarhus Vest. Men. Det var en helt ny station og ikke genkendeligt for mig. Min historie. Det her. Noget helt helt andet. Men. To personer. Jimmy og Lasse. Der har modet. Til at spørge. Række ud. Maja fra Thin Blue Line det samme. Det er vigtigt for mig, at få med!

Ordene er svære at finde. De ord, der kan beskrive, hvordan jeg har det? Hvordan fornemmelsen er? Men. Det var en uforglemmelig dag! En helt særlig ro. Har den seneste uge forplantet sig i alle afkroge af mig. En styrke. En tro. Jeg er ikke røget i et sort dybt hul. Det hul jeg kender så godt. Jeg har ikke været i nærheden af det hul. Det har ikke fyldt i mine tanker. I min bevidsthed. En underlige følelse af at komme hjem, følger mig i stedet for. Mødet med uhyret. PG i Aarhus. Blev en kærlig omfavnelse. Et uhyre jeg godt kan mødes med igen. Det har mistet en stor del af det farlige. Det voldsomt ubehagelige. Ofte kan jeg være hurtig til at dømme. Nedgøre. Når jeg har opnået et eller andet. Hurtigt er der et nyt mål. Næsten med det samme. Det er heller ikke tilfældet her.

Jeg er enormt glad. Jeg vendte hjem. Jeg omfavnede uhyret. Jeg overlevede:) uden dybe sår. Men en heling er begyndt. I mig.

Tusind tak til jer alle…

KH CHR

PS. “If you see something you like, don’t pull! If you see something you don’t like, don’t push! Eventually if you pull, at one time it will move away from you. If you push at one time it will come back to you. 

“Nothing stays the way how it is! Success never stays success, because success is based upon failure.”  —- Shi Heng Yi, Shaolin Master

ALT ER MULIGT…

Kære alle,

Januar måned er ofte en sejtrækker at komme gennem. I år ingen undtagelse. Med masser af regn og rusk. Ikke så meget det smukke vinterlandskab og frost. For mig har det været meget anderledes. Januar er fløjet afsted. Og nu med en stærkere tro på, at alt er muligt… indenfor de rammer jeg navigerer efter:) Så. Hvad er der sket?

Jeg har været på skitur med 4 af de gamle strisser-drenge. Nogle af de bedste… for mig! Holm, Jesper O. og Humer. På hver deres måde. Dygtige skiløbere. Dygtige betjente. Gutter jeg har et helt særligt forhold til. Måske du tænker, hvorfor skrive om en skitur? Jo, vi skulle til Val Thorens og arbejde. Om aftenen og ud på natten. Skiløb om dagen. En super optimal løsning. Under “normale” omstændigheder.

Turen blev for mig en mulighed for, at kaste hele min struktur langt væk og se, hvad der så ville ske. Hvor det evt. ville føre mig hen. Mentalt. Fysisk. Min søvnrutine. Mit fundament. Vejrtrækning. Kolde bade. Skrive. Bevægelse og træning. Meditation. Det hele. Følge med på lige fod med de andre. Uden hensyn.(de vil nok sige noget andet… at de har taget hensyn:) Før afgang pressede det mig meget med søvnen. Den er nr. 1 for mig. Uden den fungerer det andet ikke. Overskud og balance ryger. Min bevidsthed og vågenhed omkring de gode valg ryger. Det samme med inspiration og motivation. Tankerne styrer mig mere end omvendt. Evnen til at lade dem passere. Stoppe op og vælge nye veje. Der skal ikke mange nætter til… Samtidig skal vi bo 4 x flotte mænd i en lille fransk lejlighed.

Hvad sker der, når balance og overskud ryger? Undersøge og udforske mit ubehag. Mine grænser. Hvor de går i dag?

På tidligere skiture har jeg mærket et kraftigt ubehag. Blevet bjergtaget. Når jeg har stået på en bjergside og kunnet kigge dybt ned i dalen. Se de overvældende bjergsider på den modsatte side. En følelse af at svæve. Falde i dybet. En trang til at springe ud i intetheden. Det var jeg spændt på, hvordan det ville føles og opleves. Jeg har ikke været på ski siden 2015… Jeg ved, at er sneen til det så søger vi I off pisten. Skiløbet er intenst.

Nu er det ikke en rejsebeskrivelse, men vi fik det ypperste fra begge ender af skalaen. Masser af sne de første dage. Snestorm. Overskyet. Tåget. Alt står i et. Dårligt sigte. Men god sne. Og så de sidste dage med høj sol og det bedste puddersne. En kæmpe legeplads og et enormt område, vi kunne lege i. Det gjorde vi så:) De vildeste dage.

For mig gik det godt indtil torsdag eftermiddag! Dybt taknemlig for vores fællesskab. Humoren. Skiløbet. Vores særheder. Masser af grin. Kærlig hån og drillerier. Lige som det skulle være. Jeg nød endda udsigten. Bjergsiderne. Bjergmassiverne. Fællesskabet. De gode samtaler undervejs.

Her ved tasterne. Foran brændeovnen. Hjemme. Trygt og godt. Min struktur er tilbage. Med ny motivation. Ny indsigt. Her er det tydeligt, hvad der skete! Jeg havde bevæget mig ud i den ene ende af skalaen. Der, hvor det er sjovt at være. Spændende. Fuld fart på. Alt det fede. Men. Med dårlig søvn. Uden bevidsthed. Nærvær. For mig… bare køre på. Ganske langsomt begyndte tankerne at snige sig ind på mig. Bjergene ændrede sig. Blev farlige. Ubehaget luskede rundt om mig. I mig. Torsdag eftermiddag var jeg mættet. Overvældet. Brugt. Dog også brugt på den fede måde. Dagen havde været den vildeste legeplads jeg aldrig glemmer.

Fredag tog jeg med ud på ski, men kørte retur til lejligheden efter kort tid. Bare at stå på toppen af bjerget. For enden af liften. Var nok. Rigtig meget af det jeg de seneste år har arbejdet med dukkede op. Jeg kunne ikke arbejde med det. Jeg forsøgte at flygte, hvilket ikke er en god løsning. Selv det at køre ned ad den blå piste var svært. Panik og frygt. Svaghed. Dømmende tanker. Mentale forhindringer og begrænsninger. Ikke meget brugbart…

I lejligheden. Ro. Til at vende tilbage. Vejrtrækningen. Sidde med det, der var i mig. Overgivelse. Accept. Ganske langsomt lade ubehaget passere. Et koldt bad. Gennemgå dagene. Blive opfyldt af taknemlighed. Blive rørt. Det var det her jeg søgte efter. En grænse. Og hvad der evt. ville ske! Den fandt jeg. Og det der kom frem var genkendeligt.

Det er spændende at undersøge. På trods af ubehaget. Det var et bevidst valg fra min side, inden vi tog afsted. Undersøge. Erfare. Opleve. Forstå.

Jeg har en grænse. Den fandt jeg. Ved at køre på. “Hovedløst”. Uden at have mig selv med. Fuldt bevidst. For mig en kæmpe forskel. Erfaringen:

• søvnen er nr. 1. Ikke til forhandling:)

• pauser/tilbagetrækninger i løbet af dagen. Næste tur tager jeg en halv dag midt på ugen. Eller en nuldag. Hvad jeg har brug for.

• Åbenhed og kommunikation. Bruge de andre. Være ærlig. Søge støtte. Jeg ville ikke være en begrænsning for de andre!

• modet til at tage afsted. Opsøge og udforske ubehaget. Tage på eventyr. I en ikke så fjern tid ville jeg have sagt nej uden dybere overvejelser.

• Fællesskabet. Relationer. Jeg er dybt taknemlig for at gutterne spurgte om jeg ville med!!

• rykke mine grænser. Søge det ukendte. Lade mageligheden drage videre.

• det er tankerne det handler om. Når balance og overskud forsvinder buldrer de frem. Det jeg har med mig, er en del af mig. Selvom jeg har arbejdet intenst de seneste år. Det forsvinder ikke… den accept er rigtig vigtig.

• være passager eller deltage i livet blev enormt tydeligt. Som passager er der ikke meget liv!!

  Tusind tak for turen Morten Holm, Jesper Olesen og Rene Humer. Det var episk, magisk og legendarisk:)

Kh Chr

Den syge betjent… fra solnedgang til morgengry

Mørke. Tæt mørke. Tungt mørke. Famler. Glimt. Af en retning. “Håb”. En retning. Få skridt. Rammer. Muren. Igen. Og igen. Fanget. Fastlåst. Kroppen. Et hylster. Tomt. Uden krop. Følelser. Eksploderer. I maven. Bruser ud. Surfer på blodets vandring gennem kroppen. Brusen. Inficerer hver en celle. River. Alt. Med. Sig. En indvendig. Syndflod. Af. Tanker. Følelser. Hver gang. Lynet slår ned. Mareridt. Flashback. Intet fodfæste. Falder. Falder. Og falder. Griber ud. Råber. Kalder. Panisk. Bange. Falder. Ned. Ned. Ned.

Fase 1. Sammenbruddet. PG. Græder og græder. Uforstående. ??? Kæmper. Vil. Møde. Op. Reaktion. Fra kroppen. Mange advarsler. Inden. Siger stop. Siger fra. Tager over. Kroppen. Kan. Ikke. Presses. Yderligere. Jeg. Er. Stadig uforstående. Forstår ikke. Hvad der sker. Uvidenhed. Magtesløshed. Politi. Ledelse. Leder. Kan. Ikke. Udstå. Dem. Vender vreden. Mod. Systemet. Frustrationen. Forvirringen. Dem der repræsenterer. Jeg kæmper. Fortsat. Derhjemme. På cyklen. I skoven. Presser og presser. Hårdere og hårdere. Det jeg kender. Hård. Træning. Cykle mig tilbage… Eneste. Jeg. Kan. Presse. Hårdt. Samtaler. Politiets psykolog. Snak. Snak. Snak. Snak. Ikke andet. Drømmer. Meget. Ingen. Søvn. Halv to. Natten. Forbi. Kroppen. Klam og svedig. I alarmberedskab. Drømmen. Den kutteklædte. På vejen. Uden ansigt…

Fase 2. 6 måneder. Gået. Tilbagekomst. Ledelsen. De har lyttet. Jeg er heldig. Vender retur. Til gode folk. God afdeling. Genkendelse. Få timer. Ugen. Er stadig. I mørket. Famler. Fortsat. Uden retning. Helt tom. Indeni. Vanvittig. Fornemmelse. Forsøger. Kæmper. Forstår. Stadig ikke. Følelserne. Hvad der foregår. I kroppen. Tankerne. Buldrer frem. Med en kampvogns. Styrke. Kraft. Gennem mig. Sammenbrud 2. Kælderen. Hjemme. Vasketøj. Græder og græder. Pludseligt. Overrumplende. Flere timer. Kan ikke. Selv komme op. Ringer til Lene. Den sidste udvej. Politiets embedslæge. Han genkender. Jeg bliver mødt. Set. Lægen. Har set. Min type. I hans stol. Mange gange. Min redning…

Fase 3. Diagnose. Afskedigelse. Jobprøvning. Kommunen. En efterskole. Mit valg. Min overbevisning. 25 timer. Ender på 6. Hjælp. Desperat. Psykiatrisk Afdeling. For sindslidende. 8 måneder. Samtaler. Samtaler. Samtaler. Forståelse. Af bogstaverne. PTSD. Får snakket. Grædt. Redskaber? Nej. Desværre. Jeg efterlyser. Igen. Og igen. Most ned. I en kasse. Jeg SKAL passe. Ned. I. En fornemmelse. Af. Ikke. At blive. Mødt. Set. Afvist. Jeg passer ikke ned. I. Den kasse. Fortsat. Ekstremt. Vred. På systemet. Politiet. Jeg er offer. Ikke min skyld. Alle andres. Nærmer jeg mig. PG. Sveder. Ryster. Tilstand. Panik. Angst.

Fase 4. Famler rundt. Uden identitet. Ståsted. “Kvalificeret svageligheds pension” Sindssyg titel. Håbløst stempel. At få. Social angst. Kurven nedad. Første glimt. Af lys. Wim Hof. Kolde bade. Vejrtrækning. Oplevelse. Af ro. At være. I vandet. I vejrholdet. Dykker ned i. Et møde. Jytte. Coach. Og meget mere. Taknemlig. Tusind tak. Jytte. Lærer. Langsomt. Tålmodighed. Ro. Nærvær. Søger. Noget. Græder. Meget. Korte glimt. Heinrich. Meditation. Ny verden. Svært. Ualmindelig. Svært. Træning. Bevægelse. Det “gamle”. Hård cardio. På cyklen. Crossfit. Smidt væk. Påvirker. Mit system. Nervesystem. Overbelaster. Ny begyndelse. Nyt møde. Marcus. Mentalt arbejde. Meditation. Skrive. Fysisk træning. Mere fokus. Mere fornemmelse. Oplevelse. Af. Bevægelse. Dybt taknemlig. En vej. Jeg fortsat. Er på…

Fase 5. Nyt liv. Ny fase. Lærer. Åben. Nysgerrig. Accept. Overgivelse. Vender. Ganske. Langsomt. Min måde. At tænke. At opleve. Reagere. Hjemme. Dykker. Ned i. Læser. Studerer. Heinrich. Igen. Tre personer. Jytte. Marcus. Heinrich. Tusind tak. Retræter. Tilbagetrækninger. Oplever. Erfarer. Bevidst. Vågent. Nærvær. Vision Quest. Forberedelsen. De tre dage. Crazy. Vildt. Følgende år. Mister og finder. Mig. Selv. Mange gange. Kæmpe rutchebane. Ganske. Langsomt. Brikkerne. Passer. Sammen. Balance. Lys og mørke. Mørke og lys. Værdier. Nye fællesskaber. Afgørende. Retræten. Er. Hvor. Jeg. Er. Følges ad. Hånd. I. Hånd. Med min familie. Et eventyr. Tro. Hjerte. Håb. En daglig. Praksis. For livet.

Fase 6. Vandringsmand.

KH Chr

GRACELAND

“I pressed my forehead to the floor, and prayed for a trapdoor,

I’ve been here many times before,

But I never made it to Graceland” — Florence and the Maschine “Morning Elvis”

Kære alle,

Slutningen af året er for mange tid for et tilbageblik. Stille spørgsmål. Hvordan er det gået? Hvad har jeg opnået? Opnåede jeg det jeg ønskede? Hvad forhindrede mig/ begrænsede mig? Hvad kan jeg gøre bedre fremover? Nye ønsker/drømme i det kommende år? Kort og langsigtet.

I år kigger jeg lidt længere tilbage. Den tid der er gået, siden jeg blev afskediget fra politiet og til i dag. Bare rolig… jeg har valgt at skrive om, hvad jeg har “lært” de seneste år. De vigtigste dele af begyndelsen på et nyt liv:) I tilfældig rækkefølge. Det er et nyt liv. En anden måde at “tænke” på. Se mig selv på. Mennesker. Naturen. Det er en evig rejse, et eventyr, uden et endeligt og egentligt mål. Jeg ved ikke, hvad livet byder på imorgen. Jeg kan gøre mit bedste på at forberede mig. Jeg kalder det, at “deltage i livet”.

Ord & Tanker: Skrive om mine tanker. Sætte ord på. Opdage nye ord. Opdage tekster. Tage dem ud af papiret og ind i mit liv. Ordene får først liv, når de bliver til en handling. Tankerne er en af de allerstørste forhindringer og begrænsninger i livet! Tankerne kan virkelig bringe mig på en rejse langt langt væk fra, hvem jeg er. Min sandhed. Det arbejde har åbnet op for kreativitet. Fantasi. Nyt liv.

Værdier: Et flydende og dynamisk værktøj. At leve ud fra. Det giver mig en tryghed og tillid til, hvem jeg er. Hvordan jeg taler til og ser mig selv. Hvordan jeg møder andre mennesker.

Valg: Træffe et valg er med til at bryde mønstre og gamle vaner. Uhensigtsmæssige vaner. De veje jeg tidligere har valgt. Der førte mig derhen, hvor jeg sårer andre. Derhen, hvor jeg er for meget et sted, fx. styret af mine følelser. Her opstår ubalance. Træffe valg = nye veje. Nye erfaringer. Nye oplevelser. Samtidig mister jeg på vejen store dele af usikkerhed, tvivl, vrede, magtesløshed. Og ikke mindst grunden til at dømme mig selv.

Lave Fejl: Yes… det er ok at fejle. Det er ok at søge perfektionen. MEN, jeg ønsker at lære af mine fejl. Når jeg fejler. Så begynder jeg forfra. I de små og store dele af livet.

Fællesskaber: Den ensomme ulv er færdig… Den har brug for at søge hjælp. De seneste år er smukke og rørende fællesskaber opstået. Gamle er genopstået. Det handler om inspiration og motivation. Støtte. Vi giver og vi modtager.

Identitet: Jeg er! Jeg er ikke en titel. Et bestemt erhverv. En uniform. Jeg er ikke en anden. En spejling. Jeg er ikke, hvad andre synes jeg skal være. Hvad de tænker om mig, definerer ikke, hvem jeg er. En dælens svær øvelse!!

Struktur: Frihed gror ud fra en struktur. En dynamisk struktur. Daglige “rutiner”. Et fundament. Dybe rødder. Det er søvn/dyb hvile, meditation/stilhed, bevægelse, skrive, vejrtrækning og kolde bade. Det er ikke rigidt! Det er vigtigt. Friheden forsvinder fra strukturen, hvis det bliver rigidt.

Bevidsthed, Nærvær, Lytte & Observere: En bevidsthed om at livet flyder afsted. En bevidsthed om, hvad jeg kan kontrollere - og hvad jeg ikke kan kontrollere. Nærvær, særligt overfor min familie. Lytte og observere, når andre taler. Det kan der komme rigtig meget spændende og lærerigt ud af.

Der er en sammenhæng. De enkelte dele krydser ind over hinanden på kryds og tværs. Hvis jeg stiller mig i midten af det hele, er det et godt sted at være. Det kræver ikke meget, at være til:)

Teksten øverst rørte virkelig noget i mig. I lang tid befandt jeg mig udenfor mig selv. Og væk fra min familie. En adskillelse jeg i tidligere tekster har skrevet om. I glimt så jeg. Mig. Min familie. Jeg nåede bare aldrig derhen.

I dag er jeg nået til “Graceland”

KH CHR

PS. Hvad har du lært de seneste år? Er det noget du er opmærksom på og tænker tilbage på? Skriver ned måske? Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du gør! Tusind tak.

RISTEDE LØG - en lille juleaften

Julen. Patrulje. Eftermiddagsvagt. Vådt. Mørkt. Bedste makker. Opgave. Husspektakler. Julens. Glæder. Familier. Samlet. Vi er tæt på. Sønnen. Gået. Amok. Får ikke yderligere. Kort udrykning. Parkerer. Løber. Ind. I. Området. To plans. Bebyggelse. Ser en person. Går væk. Vores mand. Sønnen. Kontakt. Det. Er. Politiet. Hånd. På. Skulderen. Vender sig om.

Stor fyr. Skaldet. Bred. Idet. Hånden. På. Skulderen. Vender sig. Et raseri. En vrede. Sjældent. Oplevet. Vi trækker os. Afstand. Peberspray. Stav. Han. Holder. Afstand. Erfaren. Tager sit bælte af. Metalspænde. Stort. Svinger det rundt. Aggressiv. Raseri. Råber. Skriger. Hvad vil I? Normalt. Min person. Beroligende. På folk. Ikke ham her. Forsøger jeg. At berolige. Bliver mere. Aggressiv. Svinger med bæltet. Kan ikke. Komme ind. På ham. Jeg. Fornemmer. Min. Makker. Fælles. Forståelse. Vi holder. Afstand.

Kalder op. Forstærkning. Flere. Nødvendigt. Passe på os. Selv. Ryger vi på. Kommer vi. Til skade. Han. Kommer til skade. Min makker. Gør. Et klasse arbejde. Berolige. Forstærkning. Ankommer. Pludselig. Han. Indser. Slaget. Tabt. Anholdelse. Håndjern. Uden. Dramatik. Hvilket skifte. Syret. At. Opleve. Var sikker på. Vi skulle. Slås. Alvorligt. Indtransport. Tilsvining. En strøm. Af. Ukvemsord. Puster sig op. Nu. Latterligt. Skrivearbejde. Sidste oplysning. Prøveløsladt. Knivdrab. Har det onde. I sig…

Min reaktion. Sjældent set. Den vrede. Mod os. Uniformen. Hadet. For første gang. Følte jeg. Det var mig. Som menneske. Hadet. Rettet mod. Aldrig. Oplevet. Før. Og. Mine handlinger. Blev mødt. Af. Raseriet. I øjeblikket. Bange. Frygt. Magtesløs. En form. For. Lammet. Så min makker. Det. At jeg. Ikke slog til. Bakkede op. Et svigt!? Eller. Er. Det. Min følelse? Fornemmelse? Den frygt. For at. Komme til skade. Helt ny. Aldrig. Oplevet. Før. Skræmmer. Mig. Rystet. Skaber. Tvivl. Usikkerhed. Mit billede. Opfattelse. Af. Mig. Selv. Krakelerer. Det var. En ganske. Almindelig. Opgave… Er. Jeg. En. Løgn? Lever jeg. På en løgn? Den tanke. Slår. Rødder. I mig!

Kh Chr

Marcus. Min tidligere mentor skrev dette indlæg på sin IG for nylig. Rigtig længe kæmpede jeg med min identitet. Ovenstående oplevelse. At jeg få måneder senere blev syg. Marcus er/var min begyndelse. I det arbejde jeg laver i dag. Dagligt. Inspireret mig til at bringe det videre. Da jeg læste det dukkede oplevelsen op igen. Selvværd. Hvor meget vi begrænser og forhindrer os selv. Den oplevelse. Den følelse. Den fornemmelse. Den dag. Det er helt ok.

En sidenote. Det er bare ikke noget vi taler om. I politiet. Det vi ikke taler om… Det bløde. Der også lever i os.

Jeg håber du vil læse Marcus tekst - mange gange.

I am I am I am
Can you think about something else

I am strong
I am weak
I am sensitive
I am resilient
I am vulnerable
I am tough
I am ugly
I am pretty
I am selfless
I am selfish
I am I am Iam
I am good at…
I am bad at…

The selfobsession becomes your prison.
I always advocate self-reflection
Not obsession
Reflection is perspectivation
It is seeing yourself from many sides
Layers after layers
Doubting, questioning, curiously
Like when you were a kid
When you examined the world
Turning all of it around
Up side down
Not judging it
Just observing curiously
Without wanting to find anything specific
Do you know this search
Where you do not look for anything?

Most people will call their self-reflection their problem.
But I think it is because they are obssessed with themselves
Always evalutating if they are good enough
In order to stop this obsessive power
We need to see that we evaluate ourselves in the eyes of constructed worth
Some might not like you
So be it
Some might do
So be it

panser#FAR 2.0

Vagten. Ved at være slut. Færdselsdrab + underretning. Hjem og hente unger. Min pige. Samme alder. Som den dræbte pige. Samme for min køremakker. Underlig fornemmelse. I kroppen. Når at lukke ned. For computeren. Skal skynde mig hjem. Lang dag. I børnehaven. For ungerne. Mine tanker. Haft mange færdselsdrab. Mange oplevelser. Død og ødelæggelse. Noget andet nu. Som om. Hver en oplevelse. Finder den mindste sprække. Åbning. I mig. Kryber ind. Gemmer sig i kroppen. Hver en oplevelse. Kravler i venteposition. Lurer. Turen hjem. I bilen. Filmen. Afspilles. Vores handlinger. Mine handlinger. På uheldsstedet. Underretningen. Igen. OG. Igen.

HJEMME

Ungerne glade. Livlige. Alt det praktiske. Oprydning. Vaske tøj. Madlavning. Lufte hund. Lene hjemme nu. Fortæller ikke om dagen. Skåner hende. Lukker ned. Lukker af. Aften. Sovetid. Ulvetimen. Den gik godt. I dag. Noget. Er. Dog. Bristet. Noget lurer. Ligger på lur. Ser en film. Ingen fokus. Vi taler stadig ikke. Om dagen. Om oplevelsen. Brugt. Vågner. Ud på natten. Filmen. Er startet. Afspilles. Konstant. Nu. Mine unger. Inddrages. Bekymring. Frygt. For. Dem. Afbrudt søvn. Fuldstændig. Ristet. Da vækkeuret ringer. Forfra… Nye patruljer. Film. Der afløser. Film.

SAMME SCENARIE - EN FORSKEL?

Skrivearbejde. En betroet kollega. Tillid. Tryghed. Til. Vedkommende. Kommer ind. Lukker døren. Stiller spørgsmål. Til opgaven. Dispositioner. Underretningen. Lader os fortælle. Yderligere spørgsmål. Hvad? Skal. I. Hjem. Til. Hvordan har I det? Opgaver på det seneste? Lytter! Noterer! Ved hvad vi snakker om! Åbenhed! Kommunikation! Tillid! Det. Er. Tilladt! Vores styrke! Sårbarhed! At det kan være svært! De svære ubehagelige oplevelser. Vi har samtaler. Om. Hvordan? Hvem? Hvad? Hvornår? Hvor? Hvordan forbereder du dig på at komme hjem? Til familien. Med alt de er! Søvn. Motion. Redskaber. Vi støtter. Hinanden. Også. Når vi har fri. Følger op. Det er ikke kun fremad. Vi lukker ikke ned. For. Oplevelser. For. Følelser. Kører hjem. Mere. Fokus. Mere nærvær. Mere overskud. Filmen kører. Dramaet ikke det samme. I min krop.

Familie. Børn. Kæreste. Bor alene. Delelejlighed. Kammerater. Udenfor politimurene. Uanset hvor du er i dit politiliv, så vil film blive afspillet i dig! Følelserne vil være der. Vrede. Frustrationer. Afmagt. Sorg. Selve opgaven. Det der udspillede sig. Dine egne handlinger. Valg. Dispositioner.

Når du får børn, sker der for mange et skifte. Følelsen og fornemmelsen af at være usårlig begynder ganske langsomt at krakelere. Tankerne ændrer sig. For mig var der helt klart et før og efter. Familie. Det er først her flere år efter, at jeg har givet det opmærksomhed. Blevet bevidst om, hvad det indebar. Hvis en god kollega havde prikket mig på skulderen og spurgt om jeg havde det godt; ville jeg nok have kigget med undren og nok have afvist ham/hende! Timing og de rette rammer tror jeg er vigtige. Det handler om den enkelte. Det handler om fællesskabet.

Kunne det tænkes, at debriefinger ikke kun omhandler de enkelte hændelser. Men også familielivet. Følelser. Værdier. Redskaber. At der er tilbud om supervision.

• Debriefinger

• Supervision, enkeltvis/gruppevis

• Fastansat psykologteam/psykoterapeuter - der holder til udenfor PG. De skal ikke lave andet. Samtaler - uddanne. Krisepsykologer og Traumeterapeuter.

• En gruppe kolleger, der i de enkelte afdelinger er uddannede og kan være med til at skabe den rette kultur. Åbenhed. Kommunikation. Redskaber.

• Som sygemeldt. Jeg kan kun håbe, det er blevet bedre end da jeg var der. At det ikke kun handler om, hvornår den enkelte kan komme på arbejde igen! Politiet tilbyder støtte rettet mod den enkelte. Mod de faser du gennemgår. Som menneske. Som familie.

• Som Carsten Oddershede skriver; tilbud om kurser for unge kolleger med familie. Inddrage kæreste/kone/partner.

• Præsentere redskaber den enkelte kan tage med hjem og bruge. Vi er vant til at handle. Når vi ikke kan det længere så er vi rent ud sagt på skideren. Jeg har selv været der…

  Flere og flere er begyndt at træne vejrtrækning. Tage kolde bade. Der er stærke kræfter, der er begyndt at tale om det. Give videre. Dele. Det rører mig dybt - Lasse:) Så den enkelte ikke gør det i det skjulte. Det ikke er tegn på svaghed. Men, det er tilladt og bliver en del af det at være politimand. En del af tiden.

  Jeg tror eller jeg ved:) at det skal præsenteres på den rette måde. De rette ord. Sætninger. Det skal komme fra de “rigtige”. Svendene skal ikke få en opfattelse af, at det er en grædecirkel! Politifolk er i sandhed en svær størrelse:)

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du/I tænker!!! Kom med jeres ideer.

KH CHR

PS. Thin Blue Line Danmark gør et fantastisk arbejde. Men, det er når skaden er sket. Så her er der hjælp og støtte at få. Uvurdelig hjælp og støtte… Vi skulle gerne, at færre ender der, hvor de er så ødelagte, at politidrømmen slukkes. Familiedrømmen ender. Ensomhed og isolation bliver hverdagen.

PANSER#far

Overskud. Leg. Grin. Latter. Tummel. Påfund. Sjov at være sammen med. Energi. Fantasi. Hygge. Højtlæsning. Sammenfiltrede i sofaen. Putter sig ind. Kærlighed. Varme. Hjertevarme. Tryghed. Tillid. Krammere. Forbillede. Alt er muligt. Alt er tilladt. Alt er godt. Lykkelig.

Sceneskifte!

Forvirring. Far lige kommet hjem. Børnene. Barneeøjne. Skræmte. Kan ikke genkende far. Børnefødder. Lister. Må ikke gøre opmærksomme på. Alt skal være korrekt. Efter fars hoved. For ellers. Udbrud. Vulkanen. Eksploderer. Vrede. Utilregnelig. Kærligheden dræbes. Tilliden. Trygheden. Noget brister. For altid. Spørgsmål? Forstår ikke. Bange. Skræmte. Hvem er far? Hvad gør vi forkert? Vi er jo bare børn! De tavse børn.

Ny scene!

Patrulje. Arbejde. Opgaver. Empati. Smil. Forstående. Dialog. Samtaler. Tryghed. Tillid. Rolig. Velovervejet. Reflekterende. Uniformen. Overbærende. Handlekraftig. Politimanden. Konfrontationer. Ingen problem. Overskud. Viser det. Autoritet. Ingen problem. Håndfast. Ingen problem. Forstående. Ingen problem. Lyttende. Ingen problem. Det er jobbet. Kræver. Alt.

Hjemme igen!

Far. Ked af det. Græder. Undskylder. Igen. Vil kramme. Tage dem ind til sig. Børnene. Mærke dem. Knuge dem. Aldrig give slip. Aldrig. Råbe mere. Blive vred. Eksplodere. Børnene. Familien. Har hørt den sang. Mange gange. Sker jo. Igen. Troværdig? Stole på? Godt nok svært…Så. Hvor ender det? Skilsmisse? Sygdom? Løsning? Politi?

Hverdagen. I uniformen.

Mønstring. Kaffe. Hyggesnak. Drillerier. Grin. Løgnehistorier. Skrivearbejde. Patrulje. Opgaver. Færdselsuheld… alvorlig tilskadekomst. Skrivearbejde. Frokost. Udrykning til indbrud i øjeblikket. Patruljering. Ny opgave. Assistere ved tvangsindlæggelse på Psyk. Fri. Kører hjem… til familien.

En anden. Hver/dag!

Inden mønstring. Udrykning til færdselsuheld med dødelig udgang. Mor og barn på 5 år. På vej ind. Underretning af manden og storesøster. Skrivearbejde. Overarbejde. Kører hjem… til familien.(Debriefing en anden dag)

Hver/dag!

Patrulje de første timer. Rutinestop. Bøder. Samtaler. Anden patrulje der har brug for hjælp med voldsom anholdt. Ikke i knibe. Frokost. Udrykning. Anholdelse af mulig drabsmand. Kaos på radioen. Ankomst. Finder ex-kæreste og lille barn dræbt. Kvalt. Afspærring. Teknikere. Skrivearbejde. Overarbejde. Kører hjem… til familien.(Debriefing en anden dag)

Nattevagten:

Slagsmål. Fulde mennesker. Konfrontationer. Konstant. Op i hovedet på os hele tiden. Anholdelser. Magtanvendelse. Udrykninger. Hele tiden. Nye opgaver. Fulde mennesker. Konstant i “det røde felt”. Fri. Kører hjem… til familien.

Forestil dig det sjoveste. Det allermest spændende. Det værste. Det triste. Vi har prøvet det alle sammen.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående, er årsagen til jeg blev politimand. Opleve en masse. Erfare livet. Som jeg skriver i afsnittet “om” her på siden. For mig det fedeste job. Jeg var bare ikke forberedt på at være politimand. Og få en familie. Håndtere oplevelser og så køre direkte hjem til familiekaosset med små børn. Med fx. en film af en død familie, der kører i flere dage, oppe i hovedet. Ikke kun de triste film. Også dem fyldt med fart og spænding! Jeg har haft rigtig mange film, der er blevet afspillet. Uanset, så holder filmen dig vågen. Suger overskuddet.

Er/var det mit ansvar at håndtere det jeg bringer med ind i en familie? Det lærer vi nok ikke. Hvordan vi skal håndtere det vi oplever! Jeg mener ikke, der er nok åbenhed og kommunikation om lige netop det.

Det nemme er arbejdet. Det svære at være hjemme…

Det skal komme fra os selv! I de enkelte afdelinger. Fællesskabet. Initiativet skal komme nedefra. Det er nytteløst at tro, at det kommer fra ledelsen. Fra toppen. Vi kan ikke sætte vores lid. Tro. Håb. Til, at det kommer fra politikerne. Måske Politiforbundet. Der skal nogle modige kolleger til. I det små. Åbenhed og kommunikation. Et fælles ansvar.

Jeg vender retur til dette sortsyn. Fortiden. Det er vigtigt for mig, at skrive om taberne. Vores børn. Kone. Kæreste. Familien. Det er i hjemmet, kaos og drama udspiller sig. Det er en ondskabens scene. Kæmpe omkostninger. Alt det vi ikke ser. Denne smukke og fantastiske facade, vi så naturligt sætter op. Når vi er sammen med venner. Familien. Når vi møder folk vi kender på gaden. Når vi er ude. Hjemme. Alt det andre ikke ser. Hører om. Så derfor skriver jeg om det. I forskellige former. Det er de reaktioner jeg får. Genkendelsen. Det, der er svært at sætte ord på.

Ja, jeg er nok ambitiøs. Nogen vil mene hård. Ved mig selv. Jeg/vi skal huske, at være menneske med de fejl, der helt naturligt følger med. Men, bliver du først bevidst, om det teater, der udspiller sig hjemme. Dagligt. Det jeg har bragt med hjem. Yderlighederne. Ekstremerne. Det er vigtigt, at der er dage i balance. Harmoni. Med tryghed og tillid. At familiens hverdag ikke er præget af de oplevelser far slæber/slæbte med hjem. Det er ikke en mulighed, at drukne følelserne, på vej hjem fra arbejde. Det bliver til rigtig, rigtig mange gange. Specielt, hvis følelser og oplevelser forbliver levende og ubehandlede i os. Følelser, jeg/du ikke kender, ikke ved, hvor vi skal gøre af. Så, hvordan kan vi arbejde med det? Hvor meget kan vi fortælle vores familier? Bliver der ikke taget hånd om det. Så flyder det over!

Jeg er næsten sikker på, at jeg aldrig har hørt en kollega sige, at det er svært at komme hjem til familien! At netop det også bliver taget op på en debriefing. At vi snakker om det i fællesskab.

Det er over 6 år siden jeg blev afskediget. Meget har ændret sig. Til det gode. Det rigtig gode. MEN. Hvis ungerne “Laver en fejl” så kigger de forskrækket. Bange. I min retning. Så far det? De er 15 og 17!!!! Det sidder i dem. Det må jeg leve med. Det åbne sår. Sorgen. Fortrydelsen. Acceptere. Tilgive. Jeg står langtfra alene med den følelse. Mange har mistet deres familier. Blevet skilt. Jeg er heldig at have min. Familie. At vi følges ad hånd i hånd. På den samme sti. Der hvor solen skinner….

Tusind Tak

Kh Chr

PS. Der er rigtig mange, der formår at balancere arbejdet og familien. Heldigvis…

Slip det løs! Et digt.

Hjertet der brænder, en ubarmhjertig smerte

lyden af dystre trommer, hjertebank efter hjertebank

Sandhed og hjerte

Slip det løs

Det der er. På den anden side

Vi skal blot kigge om, kigge ind, kigge ud

Se skyggerne der danser i lyset

Slip det løs

Kraften, det kraftfulde fra oven

Gennemtrænger tågen, himlen, Moderen

Der er mere, lige foran os, i os

Slip det løs

Flodens buldren, følelserne

Dæmningen af jernkæder, brister

Nedad, nedad, nedad

Slip det løs

Sindet, en adskillelse, kroppen alene

Lytter efter godheden, venligheden

Ensom i fællesskabet

Slip det løs

Bålets lys og varme, livet og døden

Brænder os op i nærheden, indeni

Lever i opmærksomheden, nærværet

Slip det løs

Det ukendte i os, det vi ikke vil se

Vejen der deler sig, pause

Nyt liv

Slip det løs

Omfavnelse af jord og rystelser i graven

Modtagelse af døden i tryghed

Forløsning og opløsning

Slip det løs

Spiren i cellerne, ny brusen

Lænkerne opløst i omfavnelse

En bro mellem lyset og mørket

Slip det løs

Brølet fra træernes palet af farver

Røddernes vandring mod kernen

Vandet der vandrer langs barken

Slip det løs

Jeg er altid en undskyldning, på bagkant

Skærer sig vej, i kødet,

En økses skarpslebne blad

Slip det løs

Toget der buldrer afsted med tankerne

Over brændende broer

Fortrydelsens sorg der hænger

Slip det løs

Taler og tale, hele natten

Men jeg kravler ind i dine arme

Alt vælter ned, livet fra oven

Slip det løs

Brænd det ned, slip det løs

Sæt dine sejl, slip det løs

Træd nænsomt, slip det løs

Omfavn blidt, slip det løs

Slip det løs, slip det løs

Det bløde blad, mærk det

Lad lyset blænde, se det

Eksplosionen af liv

Slip det løs

KH CHR

LET IT RIP - slip det løs

Kære alle,

Der var engang et menneske, der havde levet og oplevet liv. Livet; “A madness of the impossible” — Derrida. Håb, lyst, tro - det lyse og naive. En ledsager de første år. Fra barn til ung. Ukuelighed. Livslyst. Glæde. Eufori. Lys. Over at være til. Muligheder. Eventyr. Og nu. Fra ung til voksen. Uddannelse. Forhold. Kærlighed. Arbejde. Pligter. Sprækker. Familie. Hus. Have. Travlt. Tiden går. dfajgoapreaopfaælsdkjfo Kaos!! Alt flyder sammen. En langsom udhulen af sjælen. Kroppen. Sindet. Pludselig kender mennesket ikke sig selv. Det lyse bliver afløst af bekymringer. Fejltagelser. Fejl. Tab. Sorg. Frygt. Angst. Fortrydelser. Lidelse. En grå modbydelig og dyster masse, der maser mennesket. Overmander. Indefra. Udefra. Tvivl og usikkerhed. Mindreværd. Skyld. Skam. Det grå. Bliver mørkere og mørkere. Tungere og tungere. Usund. (Søvn. Restitution. Bevægelse. Hvile. Tilbagetrækning.) Findes ikke. Er blot en parentes. Et ønske. Om forandring. Har ikke overskuddet. Viljen. Modet. Støtten.

Dybt inde. Helt dybt inde er der dog noget. Noget, der kræver opmærksomhed. Noget, der vil ud. Håb. Men. Det ignoreres. Holdes nede. “Tid” findes ikke. Til at give det opmærksomhed. Det nemmeste. Lukke døren. Helt i. Igen. Brølet. Skriget. Indefra. Mere indtrængende. Mere intenst. Højere og højere. Det er stadig nemmere at lukke for ørerne. Ignorere. Ikke se. Ikke lytte. Bare lukke døren i. Gøre det mennesket er så god til. Holde ud. Æde. Det.

Ansigtet i spejlet. ??? Øjne uden udtryk. Mund uden smil. Aftegninger i huden. Furer. Ud.Tryks.Løst. Kigger væk. Trist. En sorg. Noget ved. Kalder. Igen. Afgørende. I mennesket. Der var noget… engang. Liv. Uskyld. Kærlighed. Inderlighed. Passion. Vil ikke se!

Ligegyldighed. Livet. Savn. Håbet. Væk. Skyllet væk. Revet væk. Vrede. Afmagt. Frustration. Magtesløshed. Hvor er vejen? Er der en vej? For mennesket? For os? Familien. Kærlighed. Fællesskab. Håb. Tro. Tillid. Tilgivelse. Accept. Overgivelse = VÆRDIER!! Lever mennesket? Eller overlever det? Skal vi dø. For at leve. Skal vi synke ned i mørket. For at se lyset. Skal vi gøre ondt. For at blive gode. Denne to-delt-hed. Mod-sat-hed. U-vær-dig-hed.

En dag. Bliver alt mørkt. Sort. Sindet. Kroppen. Ude af funktion. Kan ikke trække vejret. Lammet. Kvalt. Begravet. Død!!! Slut. Tabt. Til det onde. Helvede. Det selv-skabte. Fortællingen. Menneskets egen fortælling. Helvede. Enden. Begravelse.

En gnist. I mørket. Endnu en gnist. Flere. Nu. Gløder. Banken. Hjertebanken. Hjertelyd. Dunk. Pause. Mørke. Gnist. Lys. En rytme. Mere lys. Hvor der er lys er mørket. Hvor mørket er, er lyset. Liv og død.

Vi er for evigt fanget. Hvis vi ikke slipper det løs. Håb. Tilgivelse. Accept. Overgivelse. Frygtløs. “Let it Rip” Livet…

Håb opstår ud fra lidelse. Håb opstår ikke på magisk vis. Det kalder på os. Kræver noget af os. Mennesket. Aktiv deltagelse. Håb er ikke passivt, men voldsomt aktiv. Det kræver en investering for at forstå værdien. Håb kan brænde i os. En form. Et sprog. Gennem oplevelser. Håb er gløden. Der nægter at dø. Slukke. Håb er ulydig.

Tilgivelse. Vi begår utilgivelige handlinger. VI er MENNESKER. Hvor grufuld og modbydelig denne handling er/var, så må vi tilgive. At tilgive er måske det øverste. Højeste. Af hvad mennesket er i stand til. Det kan føles voldsomt modsatrettet, men er afgørende for vores overlevelse. Vi må tilgive det utilgivelige. Det er dog så voldsomt for vores instinkt. For vores retfærdighed. Hævn føles mere naturligt og mere menneskeligt. End at finde styrken i os selv. For tilgivelse. Vendes hævnen indad kan det være katastrofalt. Kan vi adskille selve handlingen fra den person, der har begået den. Er der en vej fremad. Vi fordømmer handlingen. Vi er barmhjertige overfor den person, der har begået handlingen. Dette kan synes umuligt. Specielt, hvis personen er os selv… Skal vi overgive - for at tilgive? Eller omvendt? Hvad er overgivelse?

LET IT RIP - Slip Det Løs

Kh Chr

Brev til Christian

Jeg har skrevet et brev til, ja, mig selv:) En af mine helt gamle kammerater, Tommy gav mig for længe siden, og flere gange siden, opgaven, at skrive om det liv, som ikke er politi! For ham er jeg så meget mere end politimanden og PTSD! Uden direkte og helt præcist at formulere, hvad han tænker på. Det må jeg selv finde ud af:)

Jeg er dybt dybt taknemlig for opgaven og Tommy’s ord. Ord der har sat sig som noget uforløst i mig. For jeg kan ikke finde ud af det! Sætte ord på. Skrive om det. Der dukker ikke rigtig noget op. Tusind tak Tommy - for at fucke det hele op… og det er ment med den største kærlighed! Så. Jeg har skrevet et brev. Til mig selv. Fra mig selv. Om hvad jeg også er. Ikke i fortiden. Ikke i fremtiden. I dag. Ja, og så gik jeg i stå…fåk!

Kære Christian,

For nylig blev du præsenteret for ordet; Vandringsmand! Nick Cave skriver det så smukt, i et svar i sine “The Red Hand Files”. “We are set out on a journey, and that journey can be long and very hard, for the light is often buried, emerging from the darkness”. Vandringsmanden er på denne rejse. Dette eventyr. Det forunderlige eventyr det er, at være menneske. Vandringsmanden søger efter det gode. Søger efter en tro. Søger efter inspiration. Vandringsmanden har oplevet og erfaret. Han oplever og erfarer. Vadsækken indeholder tab. Indeholder sorg. Fortrydelse. Lidelse. Vandringsmanden medbringer sin vandrestav. Håb. Støtte. Lyst. Tilgivelse. Accept. Overgivelse. Liv. Friheden til at fejle. Vandringsmanden er frygtløs.

Eventyret er lysten til livet. En dybere søgen. Nysgerrig. Åben. Et åbent hjerte. Det simple liv.

Vandringsmanden vandrer ikke alene. Undervejs opstår fællesskaber. Venskaber. Inspiration. Vi inspirerer hinanden. Fra menneske til menneske. Fra hjerte til hjerte. Vi har alle tab, sorg og fortrydelse med i vadsækken. Det kravler ind i vores kroppe, fra det øjeblik vi bliver født, til vi dør. Til vi bliver overvældet og bliver essensen af tabet, sorgen og fortrydelsen. Grådigheden i livet der kan fylde os, da vi har samlet utallige tab op gennem et helt liv. Vi møder værdige modstandere. Frygten. Angsten. Vreden. Magtesløshed. Følelser. Tanker. Det er Vandringsmandens opgave, at dele sine erfaringer og oplevelser, med dem han møder på sin vej. Det er hans opgave, at lytte. Lytte i stilhed. Lytte med bevidsthed. Med nærvær. Til dem der vil dele. Inspirere og give en tro på, at der er en vej. At sorg og tab også er mennesket. Det er ikke noget vi skal af med. Det, der er i mørket.

“We reach out and find each other in the common darkness. By doing so we triumph over our collective and personal loss.” — Nick Cave.

Du er ikke alene. Det ved Vandringsmanden. Undervejs følges Vandringsmanden hånd i hånd med sin familie. Gennem skoven. Mod solens stråler, der kærligt varmer og oplyser deres fælles kærlighed. Blikkene. Intensiteten. De dybe søer, hvor kærlighed og værdier lever. Et “safe space” for Vandringsmanden. Tryghed. Inspiration. Kreativitet. Lyst. Støtte. Guide. Eventyr.

Værdierne er Vandringsmandens våben. Dine våben. Tilgivelse. Accept. Overgivelse. Frygtløs. Håb. Tro. Du er bevidst om, at værdierne ikke finder dig. Bliver givet til dig. Værdierne forlanger noget af dig. Kræver en virkelig og konstant praktisk tilstedeværelse. Værdierne er noget værd, når de bliver afprøvet og testet. Passioneret og dedikeret. Vandringsmanden må involvere sig i opgaven. Hver dag. Gøre arbejdet. Gennem gode og dårlige tider. Uanset succes eller fiasko. Værdierne bliver levende og virkelige gennem erfaringer og oplevelser. Når de bliver testet. Vi skal investere os selv i verden, for at mærke og fornemme værdien. Jo mere Vandringsmanden investerer, det mere værdi synes de at have.

Friheden til at fejle! Du behøver friheden til at lave fejl. Modet. Hjertet. Friheden kommer gennem tilgivelse. Tilgivelse er det gode. Den kraft der samler dig. På trods af den kollektive tilstand af tab og sorg. Vores potentiale for ondskaben. Begær. Grådighed. Så eksisterer der et netværk af godhed. Det gode. Knyttet sammen af mennesker. Mennesker, der tror. Mennesker, der inspirerer. Mennesker, der har tillid. Sammen og hver for sig vælger nye veje. Det er lysten til livet. Håbet.

Det er de veje du, Vandringsmanden betræder. Med sine slidte støvler. Der engang var sorte. Bærende på sin vadsæk. Oprejst og støttet af vandrestaven. Mod fællesskaber. Det gode. Lyset, der var begravet i mørket. Kærligheden. Eventyret, når det er smukkest.

Christian! Du er en blandt Vandringsmænd. “Let it rip - slip det løs”

Kh Christian

VANDRINGSMAND - et digt

I dag er livets dag,

Livets øjeblik,

Der er ingen vej,

Den er lige her.

Kærligheden er alt,

Over alt, i os, alle,

Må alle være fyldt.

Alt er,

Lige foran,

Rundt om,

Indeni,

Øjeblikket,

Nærværet,

I os.

Vandringsmanden,

Erfarer og oplever,

Accepterer,

Er nysgerrig,

Vågen,

Levende,

Fri.

Fællesskab,

Hvert åndedrag,

Ind og ud,

Giver og modtager,

Hjertebank, nervesystem,

Smil og latter.

Jeg er,

Øjnene, der ser,

Ilden, der varmer,

Jorden, der lever,

Vandet, der omfavner,

Luften, der ånder,

Hjertet, helheden.

Eventyret,

Livets vilde energi,

Overgivelse,

Fornemmer og mærker,

Flyder og lever,

Det sande åbne hjerte.

Tilgivelse,

Friheden til at fejle,

Gror,

Som menneske,

Vi har brug for,

Friheden til at fejle.

Vandringsmand.

PATRULJEVOGNEN

Garagen. Show of Force. Står linet op. Parkeret. Altid klar. Hver vogn. Hver deres unikke historie. Udvendig. Autoritet. Respekt. Vækker beundring. Tryghed. Hjælp. Håb. Magt. For andre. Had. Frustration. Fangenskab. Ødelæggelse. Sorg. Død. Stig ind. Lyt. Blot lyt. Mærk. Historierne. Skæbnerne. Gæsterne på bagsædet. Den særligt udvalgte plads.

Indvendig. Lugten. Bræk, urin, spiritus, stoffer. Menneskers ulykke. Emmer af sorg. Vrede. Frygt. Angst. Hadet. Tomhed. Frustration. Dysterhed. På bagsædet. Er kravlet ind i sæderne. Betrækket. Karrosseriet. Hver bil. Sin unikke. Helt særlige fortælling. Skæbner. Dystre. Gode mod det onde.

Første udrykning. Adrenalin. Virkelighed. Alvor. Fart. Spænding. Suget. Intensiteten. Patruljekørsel. Iagttagelse. Observerende. Beslutninger. Handler. Overblik. Forberedelse. Menneskeliv. Vores liv. Liv. Eller død. Kommer rullende. Autoriteten. Vækker beundring. Tryghed. Håb. For os. Et værktøj. Brugsgenstand. Magtmiddel. Rullende kontor. Limousinekørsel. Udrykning. Hele døgnet. Patruljevognen.

Klar. Altid klar. Kontrol. Denne særlige fornemmelse. Stige ind. I vognen. Makkeren. U/overvindelige. En formidabel kraft og styrke. Ud og hente fanger. Klar. Melding. Patrulje. Melder til alt. Opgaver. Vi løser alt. Skal vi. Rutinestop. Kontroller. Visitationer. Ransagninger. Vognen bruges taktisk. Vores panser.

Makkerskabet. Tosomhed. En lukket verden. Lukket for andre. Venskaber. Opstår. For livet. Broderskab. Ubrydelige bånd. Særlige bånd. Tillid. Tryghed. Grin. Historier. Oplevelser. Udfordringer. Pressede. Triste. Dystre. Sorg. Eufori. Yderpunkter. Kontrol. Udødelige. Byture. Skilsmisser. Børn. Kærester. Koner. Deler. Alt. Med makkeren. Den makker. Kærlighed. Glæde. Sorg. Frustrationer. Sejre. Kender hinanden. Afgørende. Løser. Opgaven. Altid. Det er vildt. Elsker det. Vi ruller mod mørket. Natten. Vi ruller mod solen. Morgenen. På patrulje. Patruljevognen.

Get off my Lawn… Clint E. & følelser

Kære alle,

Ja. Jeg ved det godt. Mere om følelser. Og tanker. Følelser er en del af de fortællinger, de historier vi fortæller os selv. De får os til at retfærdiggøre fx. jalousi. De takker os for vores stolthed. Vi har følelser om vores følelser(se nedenstående). De kan virkelig ødelægge rigtig meget for os. Når vi forsøger at kontrollere vores følelser. Så føles det, som om de ganger op. Fodrer hinanden. Det er overbevisninger. Vi overbeviser os selv om, at hvad der føles godt også er godt/rigtigt i virkeligheden! Vi kan næsten fornemme, at vores hjerne/tanker laver krumspring for at undgå ubehag. Et klassisk ex. På ingen måde taget ud af min egen hverdag:) Du vil gerne spise mere sundt! Undgå det lækre, men usunde, når der hygges i sofaen foran fjernsynet. Så, du ved du ikke skal spise den Ben & Jerry’s der er i fryseren. Din hjerne fortæller dig nu, at en lille smule is ikke vil gøre den store forskel. Bare lidt gør ikke noget. Du griber straks denne lille åbning. Takker din hjerne/tanker. Så det der føles godt, føles nu også rigtigt! Så, pludselig uden skam spiser du en hel bøtte B & J. Derfor er de så forbandede svære at arbejde med. Hvis vi forsøger at kontrollere vores følelser/tanker.

Handle ud fra vores følelser er let. Handle ud fra, hvad der er godt/rigtigt er straks sværere. Det kræver at vi stopper op og kæmper mod vores impulser. Tænker grundigt over det. Formår vi det. Gøre det gode. Det rigtige. Effekten af vores sejr varer så meget længere. Vi husker det mange år frem. Det bringer MENING til vores liv.

Følelser kan være en kortvarig tilfredsstillelse. Som med isen.

Udfordringen kan være, hvis dit liv er organiseret ud fra dine følelser. For det handler kun om dig. Det er en vanskelig filosofi at leve ud fra. Følelser betyder nødvendigvis ikke noget. De betyder det, du tillader følelserne at betyde. Her kan du træffe et valg. Du kan vælge, at fordi du føler noget er det ikke nødvendigvis sådan dit liv er!

Følelser er vigtige. Det må vi ikke glemme. Lider du som menneske? Du kan træffe et valg. Hvilken mening smerten/lidelsen skal have for dit liv. Du kan træffe de samme valg om dine gode følelser…

Triste/dystre følelser om triste/dystre følelser(selvhad):

• Selv-kritisk

• Ængstelig/neurotisk opførsel

• Undertrykke følelser

• Deltage/engagere sig i falsk godhed/høflighed

• Følelsen af der er noget galt med dig

Triste/dystre følelser om følelsen at have det godt(skyld):

• kronisk skyldfølelse over du ikke fortjener at have det godt

• Spejler/sammenligner dig konstant i andre og deres “lykke”

• Følelsen at noget skal være forkert, selvom det faktisk er godt

• Unødvendig kritik og negativ indre kultur

God følelse af at have det trist/dårligt(Selvretfærdig):

• moralsk uværdig

• nedladende overfor andre

• følelsen du fortjener noget andre ikke fortjener

• søger konstant følelsen af magtesløshed og offer rolle

Har det godt med at have det godt(Ego):

• selvhøjtidelig

• kronisk overvurdering af egne evner og vrangforestilling om positiv selvopfattelse

• Ikke i stand til at håndtere fejl/fiasko og afvisninger

• Undgår konfrontationer og generelt ubehag

• Konstant tilstand af selvopfattelse

Inspiration:

Det handler om at være vågen. Bevidsthed. Nærvær. Omkring vores følelser. Mønstre. Vaner. Hvordan vi handler. Reagerer.

Når vi mærker impulsen. Vreden kender vi alle. Inden vi eksploderer. Så ved vi, at vi ikke skal gå ned ad den vej. Der venter kun mørke. Træk vejret og vælg en ny vej. Træf valg.

Vær opmærksom på om du tør være med dine følelser. Eller flygter du fra dem? Accept og overgivelse kan være kraftfulde redskaber i arbejdet med dine følelser.

Vi skal have modet og friheden til at fejle. Stille os derud, hvor det ikke er rart. Ja, det er rigtig modbydeligt. Ubehaget har vi ikke lyst til. Men, når vi vinder. Når det giver mening. Det varer så meget længere. Følelserne passerer forbi på et kort øjeblik.

SÅ “Get off my lawn”

KH Chr

RAMPELYSET

Galla. Velgørenhed. Thin Blue Line Danmark. Påklædning. Sorte støvler. Sorte bukser. Hvid skjorte. Sort vest. Sort jakke. Hvid klud i brystlommen. Klar. Den røde løber. Hånd i hånd med Lene. Mennesker. Feststemning. Samtaler. Denne specielle summen af stemmer. Grin. Latter. Dunk i ryggen. Fortællinger. Krammere. Fællesskab. Oplevelser. Betjente. Pårørende. Politikere. Erhvervsfolk. Kolleger. Skaldede. Store skæg. Brede skuldre. Muskuløse. Tatoveringer. Fremtoning. Barske. Udadtil. Kontrol. Styrke. Beslutsom. Handlekraftig. Flotte mænd og kvinder. ??? Tvivl. Usikkerhed. Frygt. Frygten for at fejle. Hører jeg til? Hvorfor er jeg her? Panik. Angst. Tobias Rahim. Skal jeg bare flygte? Har jeg noget at gøre på den scene? Ansigter fra gamle dage. Følelser og minder vælter ind over mig. Shit, hvor har jeg oplevet meget. Trygheden hos Lene. Tillid. Hun tror! Følelserne. Tankerne. Der skifter. Konstant. Fra det usikre. Til tillid og tro. På det jeg kommer med. Frygten for at fejle. Til at slippe den frygt. Accept. Overgivelse. Værdier.

(Vejrtrækning, den lange udånding, erfaringer & oplevelser, ingen forhindringer & begrænsninger, vågen, nærværende, mærke livets energi der flyder i mig, lever i mig. “I want to sing like the birds sing, not worrying who listen and what they think”, ikke kun ord. Handling. Lever det. Jeg skriver for min skyld. Jeg skal nyde det. Oplevelsen. Værdig - Vær/dig. Kig ud. Vær åben. Åben op. “Suk hjerte men brist ej - en udvej vil vise sig”)

Mødet. Maja. Krammer. Glæde. MEN! Fåk, hvad har hun lokket mig til!? Omsorg. Nærvær. Tillid. Jeg mærker det. Scenen. Lydmanden. Konferencier. Stol. Mikrofon. Stativ. Tusind tak. Festmiddag. Gourmet. Bordet. Kolleger. Afskediget. Diagnoser. PTSD. Ødelagte. Et bånd. Hinanden. Støtter. Kærlighed. Vi er velkomne. Taler. Velformulerede. Sikre. Stilfulde. Budskaber. Svedig i håndfladerne. Tiden står stille. Samtaler ved bordet. Min indledning. Tvivl. Skal noget andet. Kan jeg det? Det er vigtigt. Det budskab. Tiden nærmer sig. Ryster. Nervesystemet. Belastet. Adrenalin. Nervøs. Spændt. Hvordan vil det blive modtaget? Mit digt. “Sorte Støvler”. Bordet ved det nu. De støtter. TAK.

Minutter nu. Kort pause. Helle har lige været på. Rørende og så stærk hendes historie. Fåk. Det vælter ind over mig igen. Tvivl. Frygt. Usikkerhed. Tomhed. Konferencier. Stolen. Mikrofonen. Scenen. Lyset. Møder Mathilde Falck. Takker for hendes fremragende tekster. Hun har læst digtet. Blev meget berørt. Tusind Tak, Mathilde. For at vise nærvær. Være der. Lige der. Finder modet nu. Klar. SÅ ER DET NU… Møder Maja’s blik. Tillid. To trin op. Scenen. Stolen. Lyset. Folks blikke. Jeg kan se de forreste. Alt ryster. Umuligt at styre. Ingen vej tilbage. Indledning. Det lykkes. Maja og Lene, husker dem. Maja’s ide. Lene’s støtte. Min klippe. Sætningerne fra ungerne. “Sorte Støvler”. Sårbar. Åben. Vender det udad. Kigger ud. Bliver berørt. Alt er godt. Teksten er mig. Trygheden i teksten. Bliver levende. Intensiteten. Budskabet. Citat; “Suk hjerte men brist ej - en udvej vil vise sig”. Mathilde Falck og guitarist kommer på scenen. Jeg siger Tusind Tak. Bifald. Kommer over og giver mig en kæmpe krammer, Mathilde. TAK. Siger et par ord. Jeg hører det ikke. Taknemlighed. Kærlighed. Stolthed. Jeg bliver på scenen under Mathildes sang. Lytter. Hendes stemme. Blikke. Så smuk en sang. Teksten. Jeg nyder det. Der er kun os. Mathilde og mig. Lyden. Musikken. Teksten. Fortabt i den kraftfulde og smukke tekst. Intensiteten.

Forlader scenen. Rampelyset. Til et andet. Krammer fra Maja. Henvendelser. Opmærksomhed. De barske betjente. Fællesskabet. De forstår. Jeg sætter ord på det de går med. I sig. Dybt inde. Sorg. Afmagt. Vrede. Ingen ord for min egen krop. Lige nu. Tomhed. Stolthed. Lykke. Glæde. Taknemlighed. Beskriver det ikke. Slet ikke. Jeg er politimand. Altid. Men jeg er samtidig meget mere. På fri fod. Fri. Smidt mine lænker. Omfavner. Møder. Overgiver. Ingen forhindringer. Ingen begrænsninger. Den Blå Linie. Far & Mand.

“Suk hjerte, men brist ej
En udvej vil vise sig
Jeg er på den, fanget for alvor
Efter mange år på fri fod
Der var noget jeg ikke forstod
Noget jeg aldrig helt forlod” — Mathilde Falck

JUBILÆUM & en kommende vild oplevelse

Kære alle,

Denne tekst er nr. 52 i rækken. Det er egentlig blot et tal. For mig fortæller det om grunden til jeg skriver. Det er blevet en del af mig. Det daglige arbejde. I forskellige udgaver. Jeg har de sætninger jeg skriver om morgenen. Om aftenen på sengekanten. Taknemlighed og det jeg ønsker for den kommende dag. Men også det I læser. Når det opstår i mig skal jeg skrive. Inspiration. Lyst. Det kan være alt. En sangtekst. Et billede. En gåtur i skoven. En samtale. Fra en film eller serie. Musik. Jeg skriver for min skyld. Den fornemmelse der opstår undervejs er vigtig. Det er livet med alt. Tallet 52 og hvor mange der læser med osv. er en forbigående følelse. Meget kortvarig. Men glæden over at skrive er langvarig og giver liv.

Jeg har for sjov lavet en top 5 over de mest læste tekster. Det er jo et jubilæum, der passerer forbi:)

1. “Sorte Støvler”

2. “Natkøkkenet”

3. “Jesper’s Historie”

4. “AntiHero”

5. “Broken Maschine”

På torsdag sker der det helt vanvittige forunderlige, at jeg skal læse “Sorte Støvler” op. Sidde foran ca. 200 mennesker. Det er Maja fra “Thin Blue Line” der har inviteret mig. De afholder hvert år i den sidste uge i september “Police Week” for tilskadekomne politifolk. Det afsluttes med et stort velgørenheds galla. Og der er jeg så med! En ting er at skrive om mit allerinderste. Udstille mig selv. En tekst. Noget helt andet er at formidle det foran en stor forsamling. På en scene med en mikrofon. Bare mig!

Det giver i sagens natur en del ærefrygt. Det fører tusindvis af tanker med sig. Det er mindreværd, tvivl, usikkerhed, nervøsitet, tanker om flugt. Give op og melde fra. Til at begynde med. De forsøger at styre mig. Som en racerbil mod afgrunden. Hvis jeg ikke er vågen og bevidst om, hvad der foregår i mig. Men, i dag er det mig der styrer racerbilen. Jeg er hærføreren, der står på højdedraget og styrer tropperne i det slag, der udspiller sig i mig. Ja, jeg bliver nervøs. Gu gør jeg så. Spændt. Jeg glæder mig. Er ekstatisk. Stolt. Taknemlig. Beæret. Ydmyg. De seneste dage. De kommende dage dykker jeg dybere ned i min daglige træning. Meditation - Vejrtrækningsøvelser - Kolde Bade - Bevægelse & Træning og ikke mindst skrive. Stille spørgsmål. Svare. Ærligt. Og ikke mindst leve mine svar. Uden forhindringer og begrænsninger. Dæmpe mit nervesystem så jeg ikke står for højt i for lang tid. For jeg glæder mig. Og jeg vil nyde den aften. Jeg er klar. Jeg tør godt. Vise sårbarhed. Græde. Intensiteten. Vende det hele udad.

Heldigvis skal min uvurderlige støtte gennem mange år med:) Kære Lene. Tusind tak.

Nedenstående er mine våben. De er enormt kraftfulde. Når racerbilen er ved at styre mod afgrunden. Når generalen er ved at miste overblikket. Test selv:) du kan putte hvad som helst ind og arbejde det igennem. DEL GERNE DINE ERFARINGER MED MIG!

• The story I'm telling myself today is:

• The story I would like to tell myself today is:

• Preventing me from telling this story is:

• To change this I can begin to:

• The stories I tell myself come from:

• My mantra for today/this month is: 

Kh Chr

Her kan du se en kort film fra sidste års velgørenheds galla.

https://www.youtube.com/watch?v=64QiyML3nxo

DIN SANG

Hvad er dit livsformål? Dit højeste livsformål? Har du stillet dig selv det spørgsmål? Gået dybere ind i netop det? Dit højeste livsformål!! Hvad forbinder du med et livsformål? Penge - velstand - flot karriere - skabe noget stort, opfinde, blive selvstændig/iværksætter - den matrielle velstand, stor bil, top lækkert hus fyldt med design - andres misundelige blikke mod dit fantastiske liv - er det at have hvad andre har? Hvad vil du med dit liv?

Mit højeste livsformål! Det var en af grundene til jeg drog på “Vision Quest” sidste sommer. For at søge efter det svar. Jeg var låst. Sad fast. Den kultur der var opbygget i mig. De gamle mønstre. I den anden ende en følelse af noget nyt, der trængte sig på. Der var blevet vækket dybt i mig. Som dragen Smaug i Ringenes Herre, der bliver vækket af sin dybe dybe søvn.

Samtidig havde jeg en enorm lyst til at gennemføre noget. Også når det blev svært. Det blev vigtigt. Drage på eventyr. Kigge indad. Hvad der ligger gemt i katakomberne, er i sandhed et eventyr. Det er Frodo mod Sauron. To hære. De gode og de onde. Hvis du tør? Jeg kender flere, der ikke vil åbne den dør? Døren ind til dværgenes miner. Hvor der lurer ondskab i skyggerne. Og rigdom. Skatten. Men, desværre slutter rejsen ikke der. Når helten vender hjem. Med skatten. Det er for livet. Det vil altid være i os. Eventyret. Det gode og det “onde”. Eller fortiden, nutid og fremtid. Eventyret er tab af kontrol. Frit fald. Overgivelse. Hvis du tillader det. Og tør søge hjælp af de støtter du har omkring dig.

Men, hvad er denne rigdom? Hvad indeholder den? Dit livsformål. Det kan jeg af gode grunde ikke svare på for dig! Jeg kan komme med inspiration. En begyndelse.

Taknemlighed. Sige tak. Kærlighed. Til dig selv og dem omkring dig. Nærvær. Opmærksomhed. Accept. Anerkendelse. Ærlighed.

Er det ikke nok? Det er grundlæggende værdier. Det er det, der er lige foran os. Det er din sang. Sige tak. Dagligt. Kan gøre en forskel. Skab dine egne værdier. Bliv inspireret, men skab dit eget. Stil spørgsmål.

Taknemlighed. Familien. Kone/kæreste/mand/børn. Dit hjem. Der, hvor du tanker energi. Lader op. Skaber håb. Med alt hvad det indebærer. Af kaos. Konflikter. Uenighed. Give og modtage.

Sig tak. Helt simpelt. Start der. Din sang begynder der. Værdier. Min erfaring er, at det er her det hele gror ud fra. Opstår. Udfolder sig. Mange af de svar vi søger, dem har vi i os. Vi indeholder alt det vi skal bruge i livet. Livet. Denne forunderlige energi, der flyder og lever i os.

Måske det hele skal tvistes lidt. Stille et andet spørgsmål. For det kan nemt blive højtragende. Mit højeste livsformål! Det lyder næsten helt religiøst. Finde mit formål med livet? Måske skal du/jeg stille spørgsmålene: “Hvad er min passion? Hvad brænder jeg for? Hvad er vigtigt for mig? Vi har kun en vis tid til rådighed. Hvad kan du gøre med den tid, der er vigtigst for dig?

Du har svarene! Skriv din sang.

MEN! Der er altid et men:) Værdier. Personlige værdier, er intet værd uden handling…

KH Chr

BUM!!!

OK! Indrømmet… elendig overskrift:) OG så jeg læser en del. Nysgerrig. Åben for nyt. Jeg har tiden. Jeg holder rigtig meget af det. Jeg tager noter og overstreger. Jeg hopper på online kurser som fx. “Fearless Academy” — Leo Babauta. Her bestemmer jeg selv tempoet. Jeg er tilmeldt de nyhedsbreve, der giver mening for mig. Lytter til podcasts osv. Denne informationsstrøm og alt det jeg kan gøre. Hele tiden. Forvirring. Åbenbaringer. Mentalt kaos. For stopper det nogensinde? Meget er det samme fortalt på forskellige måder. Rigtig meget går selvfølgelig tabt. Det er en umulighed at bringe alt ind i min hverdag. På bedste vis forsøger jeg at stoppe op. Undersøge. Forstå. Og så acceptere. Giver det mening for mig og mit arbejde? Det mentale og fysiske aspekt af det at være menneske. Som en helhed!

Heldigvis er der nogen gange, hvor det bare siger BUM!!! Fåk mand, det her giver mening.

Lige inden jeg kommer nærmere ind på det seneste BUM, så er den inspiration og viden jeg søger for at integrere det hjemme. Hele mit arbejde er for at skabe rammerne hjemme. Det giver ingen mening for mig, at tage til Indien. Sidde og stirre ind i væggen i en hule i 1 måned. For så at komme hjem og så fortsætter alt som hidtil. Det vil for mig blot være en pause for alt det der er. Det er ikke muligt at sætte en stopper for tankestrømmen. Det er ikke muligt at stoppe følelser fra at opstå. Det er hjemme udfordringerne er så jeg kan lige så godt stille mig selv midt i det hele. Her har flere lærere. Familien, Marcus og Heinrich. På hver deres måde.

Herfra kan jeg træffe valg. Være vågen. Nærværende. Acceptere. Her kan jeg være Kriger - Magiker - Healer - Konge og stå midt i min kerne. Sammen med familien. Skabe fællesskaber. Tage på eventyr. Samle energi. Dele. Erfare og opleve.

Tanker kan vi ikke helt kontrollere! De kværner løs og ofte lægger vi slet ikke mærke til det. Prøv engang at sidde bare 1 min. og observer, hvad der dukker op. Det er vildt, ikke? Når vi giver os tid til, at observere vores tanker har vi et dobbelt sind. Tænkende sind og observerende sind. Det samme gælder for vores følelser. Når vores tænkende og observerende sind er smeltet sammen uden vi bemærker forskellen. Herfra kan psykisk og følelsesmæssigt stress opstå.

Tricket er at undgå sammensmeltning når vores følelser opstår.

Zen Buddhismen kommer med anbefalingen, at i stedet for at sige/tænke “Jeg er vred” så sig “Jeg føler/fornemmer/mærker vrede”(Brug det ord, der passer bedst til dig)

Prøv engang at sige højt. “Jeg er vred” eller “Jeg er jaloux” Eller en anden negativ følelse! Det er som et prædikat vi sætter på os. Et stempel. Når jeg siger, “Jeg er vred” så kan jeg sgu ikke rigtig komme videre. Gøre mere ved det. Så er det sådan det er. Fastlåst. Følelsen har kontrollen. Siger jeg, “Jeg mærker en vrede” Så er det for mig en accept. Herfra kan jeg komme videre og slippe vreden. Lade den passere. Jeg har kontrollen og et valg.

Retter vi vreden mod andre personer, “Jeg er vred på min kone” oplever jeg det samme. Siger/tænker jeg, “Jeg mærker jeg er vred på min kone” så er vreden, følelsen der. Men jeg er ikke kontrolleret af den. Jeg accepterer og har et valg.

Følelsen er ikke et valg, men min adfærd er. Gennem accept.

Ovenstående er inspireret af Mark Manson. Som får mine absolut bedste anbefalinger. Og som jeg synes er værd at dele. Tankegangen er som nævnt fra Buddhismen og bragt ind i vestlig terapi, ACT, Acceptance - Commitment Therapy.

Så det var et BUM for mig… måske du her et bedre forslag end BUM du vil smide min vej:)

Kh Chr

Stemmen i hovedet

Kære alle,

Det er ved at være lidt tid siden jeg sidst skrev. En dejlig sommerferie er vel overstået. Ungerne er begyndt på nye dele af deres rejser i livet. Vi har modtaget et nyt hold elever på HMI og der blæser generelt milde og kærlige vinde vores vej.

Hen over sommeren er jeg blevet mere og mere optaget af Joseph Campbell og “The Hero’s Journey”. Om de gamle sagn. Fortællinger. Eventyr. Hvordan jeg kan se min egen fortælling som et eventyr. Når jeg kigger tilbage. I dag. Og den kommende tid. Det er rigtig spændende.

Jeg har jo tilladt mig, at bruge Heinrich’s ord om at det jeg gør, er den Jyske Udgave. Det er Livets Cirkel. Medicinhjulet. Arketyperne. Men også historier, kultur og filosofi fra Buddhisme og Zen Buddhisme. Det er livsfilosofi fra de oprindelige folk fra Nordamerika. Alt sammen æltet godt sammen til min udgave.

Ligeledes fortsætter jeg arbejdet under Heinrich. Fællesskabet. En del af en gruppe mænd. Vi er startet og der venter endnu 10 spændende måneder, hvor vi mødes flere gange hen over efterår, vinter og forår. Det giver en helt særlig energi. At mødes den samme gruppe og fortsat gå dybere og dybere ned i, hvem vi er. Vores indre lederskab.

Vores indre stemme

Jeg kan ofte have svært ved, at beskrive det jeg gør. Det kan let blive til et forsvar. Hvad skal det til for? Rykker det overhovedet noget? Hvorfor arbejder du ikke mere end du gør? Hvordan har du det? Skal du ikke videre? Det værste er ikke denne “kritik”. Det er de udtryk jeg oplever og manglende lyst til at lytte, der gør mig trist. Generelt kan andre ikke forholde sig til når jeg siger, at jeg har det skidt. Ikke at blive mødt og set. Det fører til tvivl og den vej til mindreværd og opgivelse. Jeg vil rigtig gerne samtale med andre. Hvor vi deler og lytter til hinanden. De spørgsmål og den støtte jeg har brug for, for at dykke dybere opsøger jeg selv i de fællesskaber jeg er i. (Ovenstående er et eksempel på, hvordan ubalance kan skabes)

MEN. Tidligere kunne jeg virkelig skabe min egen tankestrøm. Tage tankerne videre og blæse det op til en anden virkelighed. En virkelighed der ikke er/var sand. Ud fra situationer i hverdagen. Det kan være mødet med familien. Små uoverensstemmelser. Når Lene blot er den hun er, og det ikke lige passer ind i min opfattelse af tingene! Så står skilsmissen for døren som eneste udvej:) Det kan være mit eget mindreværd når jeg skal på efterskolen og undervise. At jeg ikke er god nok og bliver afsløret og nedgjort. Ubehaget kroppen bliver fyldt op af.

Går jeg længere tilbage så var mine tanker ofte præget af katastrofer. Det værste der kan ske. Ungerne for det meste. Men også mit eget. De uheld jeg har haft. Specielt med kitesurferen og den ekstreme følelse af ikke at være god nok, den gav mig. De efterfølgende forhindringer og begrænsninger jeg satte op for mig selv.

Det hele, der eksploderede for 5-7 år siden med PTSD-diagnosen. Og dermed en tankestrøm de færreste kan sætte sig ind i! En strøm uden pause. Katastrofetanker kombineret med en krop fyldt op af voldsomt ubehag. Det er jo helt vanvittigt, at det over tid er muligt, at opbygge et liv. En tro. En opfattelse af noget der ikke er sandt og langt fra hvem jeg er!

Mange kan nok nikke genkendende til de tanker. Bekymringen for vores børn. At de dukker op. Men forsvinder hurtigt igen. Det er helt normale tanker og følelser i vores vestlige kultur. Det er der som sådan ikke noget særligt i… jeg vil tro de fleste kender til de tanker!

Det her er min egen teori. Vær venligst opmærksom på, at dette er mine erfaringer jeg skriver om. Tak:) Jeg kender kun til PTSD og ikke andre diagnoser eller sygdomme.

Jeg kalder det når kanoen lækker. Et hul bliver til flere. Mere og mere vand strømmer ind. Til sidst er der ikke nogen bund. Det er sådan jeg oplever et liv med PTSD. Tankerne er ikke til at stoppe! Den næste tanke fodrer hele tiden den næste tanke. Monstret vokser og vokser. Samtidig fungerer kroppen ikke. Det er som om tankerne bliver virkeliggjort i kroppen. Det er på ingen måder rart. Det virker som en totalt uoverkommelig opgave at komme ud af. Konstant bliver du mødt af små hændelser, der fodrer denne ustoppelige strøm. Hændelser der minder om de oplevelser der er med. Politiet. Fortiden. Det er min bedste beskrivelse af PTSD - for mig. Det er ekstremt ødelæggende for alle at være i. Ud over det, er der alle følgevirkningerne. Angst, frygt, vrede, frustration, sorg, magtesløshed, tvivl, mindreværd osv. Det er et kæmpe kontroltab!

I dag. Denne dag. Tankerne er der fortsat. Men som små krusninger omkring kanoen. Der opstår ikke huller. Tankerne tager ikke kontrollen. De bliver ikke fodret. Monstret er nu min rejsefælle. Jeg kan ikke beskrive det mere præcist. Tanker vil opstå. Det kan vi ikke ændre. Det er ikke muligt. Det er lykkes mig at lave denne sørgelige enerkano til en dejlig lækker familiekano:) Det ekstremt destruktive er i dag en støtte. Med til at opretholde et vågent nærvær og fokus. Når det blidt banker på og jeg lytter. Til min krop og dem omkring mig. Så har jeg mulighed for at arbejde dybere og fortsat lære.

Det er dog først indenfor de senester måneder denne forståelse er blevet tydelig.

Min daglige struktur gennem flere år - de fællesskaber jeg er i - konfrontere monstret(tage på Vision Quest, forberedelsen og året efter) - min familie - mine lærere - nære venner. Det er medicinen.

Jeg vil gerne byde ind med forslag til opretholdelse af en balance i hverdagen:

• søvn og hvile

• bevægelse og kost, dit helbred

• balance, dit stress-niveau

• fællesskaber, hvem omgiver du dig med?

• selvomsorg, er du god ved dig selv?

• generel livs-vedligeholdelse, dit hjem, hygiejne, økonomi, er der balance her

Tusind tak,

Kh Chr