USIKKERHED & LYKKE! - Det skal mærkes at vi LEVER

“Jeg kan mærke en stigende trang til at flå huden af

Og vende lortet på vrangen for ikk’ at strande som en ussel karl” — Suspekt “Proletar”

“Det skal mærkes at vi lever” — Samtaler mellem Johannes Møllehave og Benny Andersen

Jeg er så heldig, at nogen af jer skriver til mig. Det jeg skriver vækker et eller andet. I deler. Jeg deler. Vi giver og vi modtager. Opkald. SMS. Mail. Det er underordnet. Det er samtaler. For det er jeg dybt taknemlig. Den energi der opstår. Det, det kræver af mig. Inspiration. Refleksion. Kreativitet. Stilhed. Liv. Fællesskab. Forbindelse. Tusind tak for det.

Min kære ven, Tony skrev en sms, efter at have læst sidste indlæg om “Angst, usikkerhed, vrede, tvivl… når det hele kører af sporet”. Tony skrev, “anderledes læsning, når jeg ikke selv “er der”. Tak for indsigt, og vinkel på livet. L…(Tony’s kæreste) er faktisk lidt ad den vej. Det har jeg ofte slået hen med det du også skriver og tænker: pjat, hold nu op, kom så…” Vi skrev lidt frem og tilbage, men Tony’s ord blev ved med at dukke op. Krævede min opmærksomhed.

Det er et virkelig godt billede på livet og vores bevægelse i det. At det er en flydende energi, som vi deltager fuldt ud i. Med alt hvad det bringer. Den evne Tony har er dejligt simpel og er en stor styrke. Jeg ved at Tony mærker livet. Er vågen, opmærksom, reflekterende og så bevæger sig videre. Det lærer jeg nu af igen. Jeg var også der… for år tilbage. Jeg havde også den evne. Det simple men kraftfulde. Det maskuline.

Min dag kom, hvor det ikke længere var en mulighed. “Buldre” fremad. Det fik en ødelæggende effekt på min krop. En dyster og destruktiv følelse. Jeg forsøgte at presse igennem og fandt til slut mig selv stående i kælderen, ved vasketøjet, grædende i flere timer uden at vide, hvordan jeg kom op igen. Efter den dag stoppede mit politiliv endeligt.

For at jeg kan være her. I dag. Med familie. Fællesskaber. Arbejde. Er det vigtigt, at jeg arbejder dagligt med; drengen, fantasien og legen - det feminine - de ældre, visdommen og det maskuline. Det forsøger jeg. I mange år var jeg i en ekstremt maskulin verden. Kultur. Som jeg knuselskede. Da det ikke gik længere var det nødvendigt, at lære de nye følelser i kroppen at kende. Den ekstreme vrede, social angst osv. Det jeg ofte nævner i mine indlæg. Søge den modsatte pol. Mod det mere feminine. Det er jeg blevet guidet i gennem mit arbejde med Marcus og Heinrich. Mit mønster hidtil var blot benzin på et i forvejen vildt bål.

I dag arbejder jeg med den fulde cirkel. For at kunne stå i midten.

Takket være Tony, og jer andre, bliver jeg mere bevidst om det arbejde. Hver enkelt del har sin fulde berettigelse.

Suspekts tekst og Møllehave & Andersen’s titel og deres smukke samtaler giver kæmpe inspiration.

Tusind Tak - Vi giver og vi modtager.

Kh Chr

PS. Du kan læse mere om den fulde cirkel under “Fundamentet”

Angst, usikkerhed, vrede, tvivl, magtesløshed, skyld… når det hele kører af sporet!!!

De bedste råd, min erfaring, når tankerne styrer dig mod et sted der ikke er rart at være. Tankerne opstår ud fra mønstre. Ud fra forsvarsmekanismer. Opbygget gennem hele livet. Når tankerne mærkes i kroppen. Måske som en trykken i brystet? Måske som en knytnæve i mellemgulvet? Måske som spændinger i nakken.

Vi/jeg har mest af alt lyst til, at løbe væk. Forsøge at ignorere følelsen og slippe af med tankerne. Det er bare en rigtig rigtig svær øvelse. Med ca. 60.000 tanker om dagen og hvis mange af dem, lige den dag, som i dag for mig, er præget af ubehag, tvivl, usikkerhed. Præget af min fortælling. Opbygningen til klimaks begyndte for flere dage siden. Næsten i det skjulte arbejder tankerne lige så stille. Sniger sig mere og mere ind i mig. Til det kulminerer på dagen. Lysten til at melde afbud. Finde på en undskyldning. Den lyst er enorm. MEN, det er hvad jeg altid har gjort når det bliver svært. Så det er ikke en mulighed mere. For det har på ingen måde ført noget godt med sig…

Helt konkret for mig er det en social angst. Jeg arbejder på en idrætsefterskole. Alt er godt, når jeg har mit eget hold. I løbet af året har jeg enkelte aftenvagter. Jeg kender kun ganske få elever ud af de 170. De andre ansatte møder jeg ikke ofte så vi kender ikke hinanden og jeg er ikke en del af skolen på den måde. Så usikkerhed, ensomhed, tvivl opstår i mig. Følelsen af at være et sted, hvor jeg føler mig fremmed og være udenfor, er noget jeg kan genkende fra tidligt i mit liv. Nu bliver det bygget op over flere dage. I dag er selve ubehaget kraftigt. Lysten til flugt og give op lige så kraftig. Det lyder jo temmelig banalt. Måske er din tanke - come on mand, tag dig nu bare sammen:) pjat med dig. Spænd hjelmen og kom ind i kampen. Du er jo en mand for helvede:) Det er jo ingenting det der. Det er sådan jeg selv kan komme til at tænke. Skyld og dømme. Mig selv. Stå og hoppe ovenpå billedet af ham den svage der ligger på jorden… Måske du kender rumlen? Hvor vi kan tage os selv hen?

Årsagen til dit ubehag behøver ikke være noget stort! Det kan være hvad som helst, der “vælter” dig den dag. Andre dele af vores liv kører hele maskineriet som smurt og vi lever uden begrænsninger og forhindringer. Andre dage er det svært, da det vi har med os bliver vakt til live.

Her kommer min erfaring:

• modet til at være med følelsen og tankerne. Sidde uden forstyrrelser. Ofte dukker det op jeg har brug for her. Det der ligger inde bag denne falske overflade. Det der er mig…

• arbejde med min vejrtrækning. Virkelig forlænge min udånding. Forlænge den så nervesystemet bliver dæmpet

• Wim Hof Metoden - jeg har ofte den fornemmelse når jeg har lavet 3-5 runder, at alt er muligt og mine tanker mister taget i mig

• Dele og række ud til fællesskabet. Det, at en jeg er tryg ved der blot lytter og ikke så meget andet er uvurderligt.

• Skrive… få tankerne ud af krop og hoved. Det giver et nyt perspektiv og igen letter ubehaget.

• Gå en tur ud i skoven, haven, stranden og sid… bare sid.

• Mentale krammere. “Må jeg være glad og lykkelig. Må jeg være fri af smerte og lidelse. Må jeg leve fredeligt og lykkeligt.”

• TRÆF et valg og gør ovenstående. VÆLG en ny vej.

Tusind tak fordi du læste med. Jeg er klar til i aften:)

Kh Chr

PS. Her dagen efter er jeg forundret men samtidig fyldt op af en rigtig god følelse efter en rigtig god aftenvagt. Men også tanken om, at dette indlæg ikke skal ud pga. mine tanker om at det er noget pjat, min reaktion de seneste dage - men det kommer det:)

COMPASSION/SELF-COMPASSION… vi giver og vi modtager!

Lidelsen og den indre dialog. Skyttegravskrigen. Er du opmærksom på, hvad du går og fortæller dig selv. Dag ud og dag ind. Er det positive tanker eller er du havnet i en ærgerlig negativ spiral du har svært ved at komme ud af? Det er mere end svært, at være med og arbejde med, når forskellige følelser, lidelser strømmer gennem os. Følelser og lidelser der opstår som en del af livet. Lidelse kan ikke undgås. Det er hvilke valg vi træffer på vores videre færd.

Lidelse: I denne tekst beskrives lidelse, der omfatter enhver negativ følelse eller oplevelse. Som udgangspunkt i en mindre udgave end vi normalt opfatter lidelsen. Tortur eller overfald. Denne mindre udgave kan over tid vokse sig rigtig stor. Hvis gentaget ofte og måske næsten hele tiden, kan den store udgave få voldsomme konsekvenser. Stress, frustrationer, vrede, angst, frygt osv. Listen er laaang. Det er de små ting, som sidde i kø i trafikken, du bliver irriteret på en kollega, din kone eller kæreste gør ikke som du vil have det osv. Så lidelsen beskrevet her er de små ting. Du kan også vælge negative følelser, hvis lidelse er for voldsomt et ord! Vi oplever alle lidelse. Også selvom vi opfatter os som generelt glade mennesker. Hvordan ser vi os selv? Lever vi op til vores egne idealer?

Lidelsen kan medføre at vi træffer valg vi ikke ønsker. Overskuddet og balancen ryger. De gode rutiner du har bliver svære at opretholde. Træning, søvn, kost osv. Vi giver andre skylden.

Måske du kender til dem her - virkelige konsekvenser for vores liv og lykke:

• de valg vi træffer. Vores handlinger

• vores overspringshandlinger

• flugten fra ubehaget

• manglende tro på os selv

• vi tør ikke gøre det vi drømmer om

• social angst

• selvlede

Herunder er mine forslag. Mine valg:(det er ikke sandheden, men ud fra min erfaring og det jeg gør. Det er flydende og jeg lærer hele tiden. Bliv inspireret, men find din vej)

• Opleve, identificere, undersøge og acceptere.

• Vær med følelsen - praktiser self-compassion

• Brug sætninger

• Meditation

• Journal/dagbog - ugentlig refleksion

Vi kan godt ønske, at vi altid er glade, men det er tæt på en umulighed. Så accept af at lidelse er en del af oplevelsen af at være menneske. Det er oplevelser der opstår. Sådan er det! Næste skridt er at identificere hvor lidelsen kommer fra og mærke hvor den sidder. Kæberne, nakken, brystet eller mellemgulvet. Interne og eksterne oplevelser. En du kender behandler dig dårligt. Men ud fra dit ideal. Hvordan du forventer at blive behandlet. Lidelsen er ikke det at blive behandlet dårligt. Det er noget der sker. Du har en forventning om hvordan vi behandler hinanden. Når det ikke sker, føler du dig angrebet og her opstår lidelsen. Du reagerer med vrede. Du forsvarer dig selv. Så vores ideal, forventningen, fortællingen om hvordan vi behandler hinanden skaber lidelsen. Andres handling matcher ikke vores ideal. Så vi kan kæmpe uendeligt mod verden eller du kan slippe dit ideal for en stund. Det andet er udenfor din kontrol.

Self-compassion. Kraften ligger i at være mindful om vores lidelse. En kæmpe mental krammer. Sæt pris på tingene som de er. Vær taknemlig for den virkelighed der er nu. For den du er!

Lav en eller flere sætninger, der giver mening for dig. “Må jeg være glad og lykkelig”, “Må jeg være fri af al lidelse og smerte”, “Må jeg være lykkelig for den jeg er”. Ønsk dig selv alt godt. Sig din sætning i løbet af dagen. Når du opdager din indre dialog. Sæt remindere op for dig selv. På din mobil. Computer. Køleskabet. Så du bliver mindet om det. Din nye vane. Det tager tid. Det er svært. Vores umiddelbare reaktion er at løbe væk. Så bliv med hvad der end opstår i dig.

Reflekter ganske kort hver uge. Hvordan er det gået? Hvad kan du forbedre? Hvad gjorde du godt? Hvad begrænser mig? Forhindrer mig?

Må alle levende væsner være fri af al lidelse og smerte. Må alle levende væsner være glade og lykkelige.

Kh Chr

PS. En god ven sagde engang. “Are you Happy, Hungry and Horny? Then you are alright”:)

RECONNECT

Om altid at vende tilbage.

For snart et år siden havde jeg et kortere ophold i naturen. 3 dage med mig selv. Ingen mad, ingen søvn og 1 l vand til en eventuel nødsituation. Et ophold i et meget afgrænset område. Uden skygge for elementerne. Helt nøgen. Afklædt. Mentalt. Og fysisk, da solen viste sig fra sin gavmilde og ubarmhjertige side. Forud for mit ophold var 6 måneders intens forberedelse, hvilket jeg tidligere har skrevet om.

Det seneste år siden jeg blev kaldt hjem af Heinrich’s tromme og blev modtaget på “Bjerget” ved Gomde på Helgenæs, har mentalt været enormt svært at sætte ord på. Min blonde naivitet troede nok, at alt ville blive godt i tiden efter. At jeg ville ændre mig. Efterlade mit gamle lort og vende hel og skinnende tilbage. Det modsatte var og er tilfældet.

Jeg var sikker på, at jeg var tæt på et sammenbrud sidste sommer. Jeg har virkelig kæmpet en skyttegravskrig indvendig. Det dybe i mig der kalder. Den jeg er. Og det gamle, jeg’et, der stædigt og grådigt gør alt for at holde mig fast. Jeg har stået med en følelse af at alt var muligt! For at finde ud af, at det er det sandelig ikke… en følelse af at være en mental katastrofe! Følelsen af at hænge i et fængsel udenfor min krop. I forsøget, kampen for at bryde ud og vende tilbage faldt eller svævede jeg blot længere væk.

Lige indtil fuglene begyndte deres vidunderlige klassiske musikkoncerter om morgenen. Vinden mod mine bare ben. Solen, når den kommer højere på himlen og virkelig begynder at varme. Morgengryet. Aftenhimlen. Og tiden, hvor jeg nu bliver mindet om min intense forberedelse. Meget af det gode jeg lærte under forberedelsen er forsvundet lige så stille. Det har hele tiden kaldt på opmærksomhed, men de gamle vaner og mønstre sejrede. Indtil nu! Ganske langsomt vender det tilbage. Maden, turene ud i naturen. Inspiration og kreativitet. Stilhed og tomhed. Taknemlighed og ydmyghed. Under mine 3 døgn hørte jeg fuglene. Uden at høre dem. Jeg kæmpede mod solen. 16 timer i døgnet. Når den endelig gik ned kiggede jeg med rædsel på det korte stykke af horisonten, der om sommeren er mellem nedgang og opgang. Vinden jeg ikke mærkede, da mit sted var i læ. Alt sammen fordi jeg kæmpede. Enten gav jeg op og forlod mit sted før tid eller jeg opgav kampen mod solen. Og kampen mod mig selv. Overgivelse. Den totale overgivelse.

Jeg begynder måske at forstå. Bid for bid. Stykke for stykke. Hvem jeg er. Hvem jeg altid har været. Hvor jeg skal hen. Alle de spørgsmål, der opstod på mit lille sted på Helgenæs. Svarene. De lever i mig. RECONNECT:) Oplevelserne og erfaringerne. Ritualerne jeg har gennemgået. Ceremonierne orkestreret af Heinrich og hans tromme. Det hele er der. I mig. Det er alt sammen tilgængeligt… Jeg var forbi Heinrich denne uge til en ene-session. Som en del af mit forløb under ham. Som min lærer og guide. Rigtig meget at tage med hjem. Tusind tak og jeg glæder mig helt enormt meget til det kommende 1-års forløb “Deep Performance Leadership”.

Kh Chr

TRÆFFE VALG?

På anbefaling fra min kære Lene, så lytter jeg til podcasten “Ramt af kunst”. Jeg skriver når der opstår noget i mig. Hvis jeg ikke kommer til tasterne mister jeg hurtigt det der opstår. Intuitionen mister sin magi. Jeg forsøger mig med at have et noteshæfte med. Men den helt specielle følelse der opstår, kan jeg ikke genkalde. En stemning. En stemme i mig der kalder og kræver min opmærksomhed.

Den følelse ramte mig, da jeg sad på græsset i haven under de lyserøde blomster på kirsebærtræet og lyttede til Janus Bakrawi og John Kørner. Kørner fortalte om det her maleri, der har ramt Janus Bakrawi. Om mænd og deres problemer. Et eksempel er mænd der bliver smidt ud af deres ægtefælle og vælger livet som “landevejsridder”. De vælger at gå. Og gå. Og gå. Simpelt og spartansk. Det ekstreme. John Kørner’s ord om mænd. Mænd og problemer. “Landevejsridderne”. Det han udtrykker i sine malerier. Det ramte mig… Fik mig til at gå tilbage til de valg jeg har truffet. For vi har altid et valg. Går vi til højre. Til venstre. Fremad. Tilbage. Eller stående. Vælger vi at åbne døre. Eller lade dem forblive lukkede for altid?

Da jeg blev syg og måtte forlade politiet, valgte jeg, sammen med Lene, at vi som familie skulle lære og turde være midt i orkanen. Uden medicin. Hvad handler det her om? Hvad skal der til for at vi kan være familie? Vi er der fortsat. En familie. Med en masse valg de sidste 7-8 år.

Vi træffer valg ud fra det vi oplever og erfarer. Ud fra intuition. Automatismer. Mønstre. Livet der flyder afsted og den energi, der opstår. Lene traf det valg at blive. Det var modigt… men et valg fra hjertet. Jeg valgte, at jeg ikke skulle forblive den person jeg var blevet. Så igen leder det mig til gamle mønstre. Opvækst. Vaner. Tanker. Handlinger. Følelser. Der er konstant små og store valg.

Når jeg vælger at følge det der kalder på mig. At lytte til det jeg er og ikke det jeg var. Den kropslige stemning gør mig glad. Rørt. Her sårer jeg ikke nogen. Den jeg var flyder sammen med den jeg nu er! Det er smukt. De steder i mig jeg har udforsket og studeret de seneste år giver håb. Det jeg søger og de svar jeg har fået på de spørgsmål mine valg har ført med sig, gør mit livsformål mere tydeligt. For mig handler det om: Nærvær. Vågenhed. Opmærksomhed. Tomhed. Stilhed. Intuition. Søgende. Undersøgende. Nysgerrig. Overgivelse. Accept. Kærlighed. Det, der får mig til i lige det sekund, at stoppe op. Og træffe et valg:) Fejle og lære. At det er okay. Og så begynde igen. Altid. Så mine perioder, hvor jeg er presset. Fucked helt bogstaveligt. Bliver kortere og kortere. Den periode jeg stod lige midt i for få dage siden. En håbløshed, sorg og kedafdethed. Den var mit ansvar. Vi er vores eget ansvar. Ingen andre kan fixe os. På den lange bane. Vi kan blive guidet. Men i den sidste ende er det os selv.

Kh Chr

Fjenden indeni… omfavn den - eller kæmp for altid!

Denne tekst er gammel vin på nye flasker. Men, for mit vedkommende kan jeg stå på kanten og kigge ned i det her hul. Jeg ved jeg ikke skal tage det skridt, men det sker alligevel. Jeg hader det og det irriterer mig:) Min skyttegravskrig…

Så derfor denne evindelige snak om fortiden. Gamle mønstre. Tanker. Overbevisninger. Forhindringer. Der fører usikkerhed, angst, håbløshed, magtesløshed og meget andet med sig. Det der nogle steder kaldes egoet eller offeret. Vi bliver på den halvdel i livet, hvor det er synd for os. Det er andres skyld, at vi har det skidt. At vi ikke udlever vores drømme og fulde potentiale. Vi brygger videre på en sætning fra barndommen. Det, der har sat sig i os. Det, der dukker op, når vi gerne vil ændre dele af vores liv. Ændre det vi oplever begrænser os!

Mit ego er enormt stærkt. Jeg giver ikke andre skylden. Men, jeg er bevidst om, at jeg dagligt står og kigger ned i hullet. Det jeg ønsker at ændre får ofte den modsatte effekt. Jeg gør endnu mere af det jeg vil ændre. Det er i virkeligheden enormt komisk. OG det føles enormt dumt at sidde og skrive. En anelse latterligt:) Så hvad er årsagen til, at det er så svært? Er vanens magt - vores mønstre virkelig så indgroede i os, at det er en rigtig svær øvelse?

Jeg skriver dette for igen, for min skyld, at blive opmærksom på og bevidst om, hvad jeg skal gøre. Jeg ved det godt. Jeg har svarene i mig. Men når først toget kører, så er der perioder, hvor det hele sejler. Det er okay, så længe jeg vender tilbage og lærer af mine “fejl”. Jeg vender retur til basen. Mit fundament. Jeg handler og træffer valg. Giver mig selv tiden til stilhed og refleksion. Bryder det jeg gerne vil ned i mindre dele. Gør det overskueligt. Accepterer jeg laver fejl. Men starter forfra igen. De første sætninger skrev jeg at jeg hader når jeg fejler. Nu har jeg skrevet lidt og “hadet” mister sit greb i mig. Jeg slutter fred med mit ego. Accepterer det er en del af mig og min rejse. Det, jeg troede var sandt og min virkelighed. Lysten til at brøle, “Fuck egoet. Fuck fortiden. Lad mig leve for helvede.” Det vil sikkert føles rart meget kortvarigt. Men jeg må forholde mig til, at mit ego er stærkt. Det på trods af de oplevelser og erfaringer jeg har med mig. Jeg har sandt for dyden haft nogle syrede oplevelser og dykket ned i mørket og lyset de seneste år. Sandheden er, at det ikke forsvinder. Mit ego. Offeret.

Det er hårdt. Som at sidde fast. Der er noget i mig, der virkelig gerne vil ud i livet og så den anden del, der kæmper så hårdt imod. Jeg må omfavne det hele. Ellers vil jeg sidde fast. Uhjælpeligt. Denne uendelige skyttegravskrig, hvor ingen a parterne kan eller vil overgive sig.

“A person who thinks all the time has nothing to think about except thoughts. So he loses touch with reality and lives in a world of illusion.” Alan Watts.

Citatet ramte mig virkelig hårdt.

På et af Heinrich’s retræter for 1½ år siden skulle vi beskrive vores frygt. Min frygt er mit ego. At det er for stærkt. Det handler ikke om kontrol og flugt. Overgivelse, accept, opmærksomhed, nærvær, vågenhed, hjerte og mod. Det træner jeg ved at skrive. Herinde og dagligt i mine hæfter. Meditation. Bevægelse. Kolde bade. Vejrtrækning og vejrhold. Ophold i naturen. Blot sidde. Frygten og ubehaget bliver opsøgt i det kolde, men også gennem vejrhold i min bevægelsestræning. Så det er for livet. Det glæder mig for hvad skulle jeg ellers lave:)

Kh Chr

THE HABIT OF EVIL - sidder du fast i dine mønstre?

Vi ønsker på ingen måde, at vi reagerer ud fra menneskets mørke side! Men, vi kan komme i situationer, der presser os så meget, skubber os ud over kanten. Vi når et “breaking point”. Hvor fornuften og det gode giver plads til en irrationel opførsel, hvor brændstoffet er vrede, misundelse, jalousi, hævn, frygt, og endda lysten til at bruge vold. Ondskaben i os. Det sted, hvor det ultimative kan ske!

Stort set os alle sammen. Udøver en selv-ødelæggende, irrationel opførsel mod os selv. Dagligt. Det er den ondskab, der ligger i vores mønstre. Reaktionsmønstre. Rutiner. Ubevidst holder vi fast i disse mønstre, der blokerer og stopper os. Forhindringer. De dukker op helt automatisk i stedet for at vi gør alt, for at ændre til det bedre. Vaner og mønstre opstår når de bliver gentaget igen og igen. Det gode og det onde. Noget bringer vi med fra tidlig barndom, børne -og ungdomslivet, tidlige voksenliv og gentager det igen og igen. Til sidst er det vores måde at reagere på. Udfordringen er, at det ikke er hvem vi er. Det kommer udefra. Af oplevelser. En forælder, kammerat, lærer, træner osv. kan have sagt noget til os. Vi ved aldrig, hvad der hænger ved. Bliver det gentaget op gennem vores liv tror vi på det. Det er sådan vi reagerer.

Hvad hvis vi kan befri os selv for ondskabens opførsel. Nå derhen, hvor den daglige ondskab bliver en skygge, der passerer lige så hurtigt som den opstod!

• angst og depression

• tvangstanker

• dømmer os selv

• skyld

• skam

• ødelagt selvtillid

• manglende selv-kontrol

• benægtelse

• ubehag, der skubbes væk

Intet af ovenstående bidrager til et sundt og godt liv. Det skaber enormt stress og vi kan miste os selv. De bliver ikke bedre af, at vi skyder skylden på os selv, på andre og giver op. Vi har det ikke godt med os selv og det fodrer kun ovenstående. Gode råd fra andre hjælper os på ingen måde, på grund af den tilstand vi er i.

Disse mørkets ingredienser tager os over i yderligere reaktionsmønstre:

• skyder skylden på andre

• vi ønsker at hævne os på dem der har skadet os

• angrib først, som en form for selvforsvar

• magtesløshed, der fører til voldelige fantasier

• hjælpeløshed, der fører til hensynsløshed

Der er altid et offer og en “bølle”. Vi kan være begge dele. Overfor andre eller os selv. Være “bølle” eller offer. Bliver vi presset ud i ekstremerne hersker ondskab og vi bliver dets offer. Vi oplever det overalt i livet. Parforhold, arbejde, skolegården, sociale medier osv. Vi når dertil, hvor nogen skal tabe, for at andre kan vinde. Det er sjældent en god løsning. Vi sidder fast.

HVAD GØR VI?

Hvordan undgår vi at det hele eskalerer? Dine tanker, måder at reagere på, dine vaner, dine følelser.

Her er forslag du kan begynde at arbejde med i dit liv. Igen ud fra min erfaring. Så gør dig dine egne erfaringer og oplevelser. Vær venligst opmærksom på, at det ikke kommer over en nat, 1 uge eller 1 måned.

• Søvn. Dårlig søvn = dårlige beslutninger. Søvnstruktur. Også i weekenden:)

• Sollys. 20 min om dagen og gerne først på dagen

• Vær i naturen så meget det er muligt. Gåture. Ikke powerwalk eller som del af træning. Eller sid et sted og observer lydene og duftene. I haven er fint.

• Skrive. Refleksioner. Gerne inden sovetid. Vær taknemlig. Reflekter kort hver uge, hvordan det går med at arbejde en ny vane ind. Hvad du gør godt. Er der noget der forhindrer dig? Hvad ønsker du at gøre bedre? Advarsel! Begynder du først at skrive kan det hurtigt blive en rigtig god vane:) og det kan gribe om sig.

• Powernap(en af mine favoritter) 12 min er fint.

• Meditation - tæl din vejrtrækning op til 10 og forfra. Tillad at der er tanker.

• Kolde bade(som jeg kort beskrev i sidste indlæg) Fantastisk redskab til at arbejde med tanker og ubehag.

• Søg fællesskaber - del dine udfordringer. Hvad du ønsker at ændre.

• Vær generelt opmærksom på din første indskydelse, der ofte er fra et gammelt mønster. Så vær vågen og træf nye valg.

Ovenstående er inspiration og der er meget mere du kan gøre. Vælg 1-2 ting du vil bringe ind i dit liv. De kan kombineres. Fx. gå en tur ved vandet - hop i baljen - lav vejrtrækning og meditation mens du er i det kolde vand. Det øjeblik, hvor du finder en form for ro er virkelig magisk.

KH Chr

MENS JEG VENTER PÅ AT SKRIVE…

Jeg er begyndt, at tænke over, hvad jeg tror I har lyst til at læse om!?

Jeg er begyndt, at tænke over, hvordan jeg får flere til at læse med!?

Jeg er begyndt, at tænke over, hvad I synes om det jeg skriver?!

Indtil for få uger siden, var jeg “ligeglad”. Jeg skrev det, der opstod i mig. Uden filter og uden den store redigering. Nu opstår der ikke så meget. Fordi ovenstående er begyndt, at fylde mig med et forkert fokus. Ikke kun i skriveriet, men også i min måde at være. Det skaber en dømmende snak i mig. Der driver mig mod usikkerhed, tvivl og frustration. Der langsomt forplanter sig i mig. Trækker mig mod begær og grådighed. Mod uheldige vaner.

Det er rigtig svært at vende tilbage denne gang. Jeg kan ikke skrive, når jeg ikke selv er den jeg skriver om. Færdig. Det fungerer ikke!

Tankens og vanens kraft. Det bliver pludselig andres skyld. Det er adskillelsen. Det er egoet og gamle fortællinger.

SÅ her kommer lidt inspiration - lidt af det jeg roder med. På vej mod at vågne op igen:) Det der engang bliver! Til mig.

https://bigthink.com/personal-growth/what-if-we-got-exercise-all-wrong/

https://perell.com/essay/how-learning-happens/

https://www.evolvemoveplay.com/category/articles

https://brucemaustudio.com/projects/an-incomplete-manifesto-for-growth/

https://jamesclear.com/shoshin

“Finding Joe - The Heroes Journey”

https://www.youtube.com/watch?v=s8nFACrLxr0

KH Chr

I Dag er Livets Dag

UNGDOMMENS GLÆDE - DRIK AF DEN

Kære alle,

Lidt mere om foråret og den lyse tids ankomst. Den tid vi er i, er mørk og usikker! Det bliver der talt og skrevet nok om. Det er godt. Der bliver også skrevet og talt rigtig meget om, hvor svært vores unge mennesker har det. De er inaktive. Skærme og sociale medier. Angst og depressioner. Isolation. Platforme, hvor ondskab dominerer. Ordet er frit. Afsender og modtager. Budskaber og tolkninger. De skal præstere. Alkohol, snus og hårdere stoffer. Der er rigeligt at dykke ned i. MEN!!

Der er ALLE de andre. Dem er der heldigvis mange af! De børn og unge mennesker, der lige nu, i tusindvis laver gymnastikopvisninger over hele landet. Det danske foreningsliv. Klubberne. Fællesskab - Relationer - Kærlighed - Mod - Glæde & Stolthed. Børn og unge. Med deres trænere. Stolte forældre i hallerne. Den energi, smil, den umiddelbarhed, spændingen, nervøsiteten, forløsningen. Efter mange timers træning i haller over hele landet. Det er umuligt ikke at blive rørt. Uanset niveau så hylder vi fællesskabet.

Unge på efterskole. Højskole. Studenter. Håndboldskoler, fodboldskoler, svømmestævner, gymnastiklejre osv. Det er der. Ja, der er mange, der har det svært. Men, der er flere, der nu igen, endelig oplever og erfarer glæden ved fællesskaber og relationer. DET TROR JEG PÅ. Mange flere vil komme til. De frivillige er ikke forsvundet. Foreningerne er der stadig. Efterskoler og højskoler har ventelister. Det er venskaber for livet. Den her lærer, træner, underviser, mentor, den voksne, de unge vil huske resten af deres liv. Ham eller hende, vi fortæller vores børnebørn om. Dem vi trækker frem, når livet er svært. For vi husker også det gode. Det er i os. I vores bevidsthed. Mest af alt kommer det gennem legen. Leg er vigtig.

Solen skinner her til morgen. På denne lørdag midt i marts måned. Det overstadige og en smule naiv tro på livet. Lige nu. Eventyret. Men, jeg tror på det gode vinder. Jeg opholder mig meget i hallerne lige nu. Med min pige på gymnastikefterskole. Knægten der er springgymnast. Jeg underviser på en idrætsefterskole. Min niece på efterskole. En anden der bliver student. Den mindste niece, der laver børnegymnastik, legen. Min nevø, der spiller fodbold. Jeg bliver rørt. I øjeblikket. Over min egen familie, men også dem jeg ikke kender. I hallerne er der opbakning til dem der kikser og bliver kede af det. Vi hylder dem der lander et spring. Om det er en kolbøtte eller en trippel salto. Udtrykket. Sammenhængen. Her er det glæden der bestemmer. Her overvinder vi nervøsiteten og vokser.

Vi gør det rigtig godt rundt omkring. Vi kan altid blive bedre. Mit håb er, at gennem fællesskabet kan vi samle flere af dem der har det svært op. Det er okay at fejle. Vi lærer af det. Får den støtte vi har brug for til at komme videre. Ikke gå i stå og blive glemt. Vi bærer alle et ansvar.

Tag selv ud og mærk det.

Det er der. Det lever. I den grad. Eventyret. Det flyder i os - rundt om os. Så drik:)

Kh Chr

PS. Jeg vil rigtig gerne opfordre til at se dokumentaren “Finding Joe - The hero’s journey” Om Joseph Campbell og hans arbejde/værk om helterejsen. Det er en helt utrolig smuk film. Vi er alle på den rejse.

https://www.youtube.com/watch?v=s8nFACrLxr0

ÅRETS FASER - accept & overgivelse

På det seneste er jeg begyndt, at tænke mere over betydningen af årets faser. For min rejse. Det startede med, at den tid jeg i løbet af dagen er heldig at have, at jeg havde en kraftig følelse af, at den ikke blev udnyttet optimalt. Tidsspilde. For meget surfen på nettet. For mange aktiviteter, der ikke gavnede min hverdag. Jeg ville gerne stå tidligt op og træne inden familien vågnede. Jeg ville gerne indføre en mere brugbar struktur dagligt. Skrive og studere mere ud over mine daglige værktøjer. Meditation, kolde bade, vejrtrækningsøvelser og bevægelse. Komme mere i naturen. Det var hen i slut oktober, start november. Begyndelsen på den mørke tid. Den “kedelige” regnfulde tid og vinter.

I dag er vi midt marts. Den lyse tid venter. Solens stråler varmer mere og mere. Vi er heldige. Vi har haft mange dage med sol, ovenpå en yderst regnfuld februar. De 4 måneder med en indre kamp. Jeg havde helt og aldeles ualmindelig svært ved at komme op om morgenen. Jeg forsøgte, at stå op mere end 1 time før normalt! Ud over det, forsøgte jeg at ændre alt for meget på en gang. Der var ikke rigtig noget der lykkes. Som jeg ofte skriver om, så blev jeg i den proces trukket væk fra, hvem jeg er. Grådighed og begær. Skyld og skam. Tvivl. Hjælpeløshed. Jo mere jeg ønskede forandring, det mere gik jeg i den modsatte grøft. Den udøvende magt dømmer og straffer. Min dommer og hammer slog ganske hårdt. Jeg fodrede mine dårlige vaner og tanker.

I januar ramte coronaen og 4 dage i iso. Et mildt forløb. Med tid til refleksion. Notice - Research - Understand - Accept. Ønsker du at ændre vaner/mønstre/adfærd? Prioriter! 1-2. Start langsomt. Tag en uge ad gangen. Lav ugentlige refleksioner. Stil her spørgsmål. Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan? Hvad gør jeg godt? Hvad forhindrer mig? Hvem kan støtte mig? Jeg begyndte med, at kigge på min morgen. Igen:) Mine morgener. Der ikke gavnede dagen. Jeg faldt i internet-gryden med det samme efter mit kolde bad. Sammen med indtagelsen af morgen-kaffen. Her kunne der nemt gå, tja 1-1½ time før jeg kom i gang! Jeg havde bare rigtig svært ved, at gøre noget ved det. Det blev en frustration, der fulgte mig gennem dagen. Dvaskhed og magelighed. Hen på formiddagen blev jeg mere ugidelig. Det normalt nemme blev svært. Dårlige valg. Omkring kosten, mig selv og familien.

Min prioritet blev at skabe en bedre morgen. Min første lille indsigt:) Vinteren er mørk. Kold. Våd. Jeg kravler i hi. Jeg har brug for søvnen. Hvile. Blot være med årstiden. Hygge og varme. Fællesskab. Familien. Lave simremad.

Første skridt. Vækkeuret = 10 min. før normalt. Placeret, så jeg skal ud af sengen for at slukke det. Derefter mit kolde bad. 5 min. meditation foran brændeovnen. Skrive mine sætninger, mit “dybe ja”, eller det jeg har brug for på dagen. Herefter læse/studere 15 min i den bog jeg for tiden dykker ned i. Mens kaffen brygger laver jeg bevægelse. Det er nok. Og det er min tid før familien står op. Jeg er ganske langsomt nået til, at stå op 40 min tidligere. Det er ikke længere en indre kamp.

Til næste vinter vender jeg dog retur. Men, det er et bevidst valg. Da jeg under corona-isolationen tænkte tilbage på sidste sommer, var jeg helt naturligt tidligt oppe. Uden at sætte ur.

Jeg har brug for at følge årstiderne. Det skifte, der naturligt kommer. Der lever i mig. Lever i os. Tillade dvaskheden når det er vinter. Trække mig tilbage. Når tiden er. Mærke det der nu begynder at spire. I naturen. I mig. Rundt om. Foråret. En ny energi. Når sommeren kommer høster jeg. Gennem efteråret forbereder jeg mørket. En naturlig proces. Naturens cyklus. Så banalt. Bevidstheden. Betydningen af det skifte. Kæmpet indre taber-dømte kampe.

Bevidsthed og vågenhed sejrer.

Kom bare forår. Jeg er klar.

Kh Chr

Red Teamed -styrker og svagheder

Store dele af vores liv kigger vi på andres styrker og svagheder. I en tidlig alder, bliver vi præsenteret for de to begreber fx. i sportens verden. Som hold og som individualist. Vi lærer at bruge vores styrker mod modstanderens svagheder. Ser, hvor de har sprækker vi kan bryde gennem og vinde. Samtidig forsøger vi, at bruge vores styrker til at skjule vores svagheder. Hvis vi selv kender dem? Og er opmærksomme på dem. Måske arbejder vi endda på at styrke vores svage side.

Uanset, hvor du ender i dit voksne liv, er arbejdet med styrker og svagheder en stor spiller. Bevidst og ubevidst. Vi vurderer, lægger planer og strategier, udvikling og vækst. Arbejdet med mennesker. Vi læser hinanden. Ser hinanden. Udnytter svagheder. I krig, forretninger, sportens verden, uddannelse.(Karakterer og adgangskrav). Vi bliver målt og vejet.

I den amerikanske udgave hedder det indenfor militære styrker “red teamed”.

Men, hvordan med dit eget personlige liv. Kigger du på dine egne styrker og svagheder? Værdier? Kigger du efter dine “blinde vinkler”? Lærer dem at kende og er opmærksom på, hvornår de kommer i spil i dit liv?

De seneste år har jeg arbejdet med mine værdier. Det var her jeg startede med at bygge mit fundament. Det var en nødvendighed da jeg oplevede, at det “jeg var” blev revet væk. Lære om, blive opmærksom og bevidst om mine styrker og svagheder. Værdierne kan bruges som et sæt leveregler. For mig har de ændret sig over tid, da livet flyder afsted og i takt med mit arbejde oplever jeg stor forandring. Jeg har nu taget det et skridt videre. Nogle steder kaldes det “Personal Mission Statement”, “Mantra” eller “Det dybe Ja”. Da jeg begyndte min rejse under Heinrich Johansen, den enormt kraftfulde indre modstand jeg her oplevede. Da jeg igen var ved at stikke af da det blev rigtig svært, blev jeg mødt af sætningen, “Du har givet dit ja, Christian”. Det har siddet i mig siden - fået en stor betydning for livet i mig og rundt om mig.

Så jeg kalder det “Mit dybe Ja.” En inspiration. Det kan være et billede, en sætning, en tekst, et stykke musik osv. Alt er tilladt. Når tvivl, usikkerhed, magelighed, ubehag, frustration, vrede, opgivenhed, den dømmende selvsnak dukker op, så tager jeg mit dybe ja frem. Det er et redskab der får mig til at stoppe op. Træde tilbage, trække vejret, reflektere og træffe et valg. Jeg undgår her, at gå ned ad den vej, hvor jeg sårer andre og mig selv. Den vej, hvor jeg dømmer. Mit dybe ja får mig til at ændre vaner og holde fast i dem. Gøre det jeg drømmer om. Det er min magiske sætning. Min støtte og guide. Skabt ud fra mine erfaringer og oplevelser.

Det er på ingen måde en nem øvelse. Men det er en super fed øvelse. Der åbner for kreativitet, nysgerrighed, at undersøge og afprøve. Det skaber en ny bevidsthed. Skulle du kaste dig ud i at skabe dit eget mantra eller dybe ja, så er ovenstående vigtigt. For du rammer formentlig ikke plet i første omgang. Giv det der opstår i dig, det du finder, nogle dage eller en uge. Måske finder du ud af at du har brug for mere. For at det dækker og kommer hele vejen rundt. Notice - Research - Understand - Accept

Det behøver ikke, at være kæmpe store og forkromede ord. Det helt simple kan være utrolig kraftfuldt!

Nu afdøde Thich Nhat Hanh har sat smukke ord på netop det:

“A mantra is a kind of magic formula that, once uttered, can entirely change a situation. It can change us, and it can change others. But this magic formula must be spoken in concentration, with body and mind focused as one. What you say in this state of being becomes a mantra.”

—- Thich Nhat Hanh

Har du fået lyst til, at arbejde med ovenstående, så skriv til mig. Så tager vi en snak om det:)

Kh Chr

B’S HISTORIE - EN FORUNDERLIG, VIDUNDERLIG REJSE

Tilbage i sommeren 2017 ville skæbnen, at jeg mødte Marcus. De næste 2 år præsenterede han mig for sin tilgang til mentalt arbejde, samt en anden måde at bevæge sig og træne på. I dag er det grundstenen, fundamentet i mit daglige arbejde. Krydret med den nysgerrighed, det vækkede i mig. Den vej han lagde frem for mig. Jeg har en dyb kærlighed og en dyb taknemlighed til Marcus! Tusind tak.

Kort tid efter jeg var stoppet hos Marcus, dukkede B op på klinikken i Hou.(B, en fantastisk stærk kvinde midt i 60’erne, har givet mig lov til, at beskrive hendes rejse. B foretrækker at være anonym) B kom til mig med en skulder, der gennem lang tid havde gjort ondt. Det sker, at der dukker dybere kropslige og mentale oplevelser/traumer op, når vi arbejder med folk på briksen som kropsterapeuter. Det skete for B. Det folk oprindelig kommer med, kommer til at handle om noget helt andet. Dybere lag, vores livshistorie, livserfaring. Opvækst. Barndom og ungdom. Tidlige voksenliv. Ægteskab. Sygdom. Traumer. Det vi kalder liv!

Et langt ægteskab. En periode med en mand, der satte sit præg på B, så hun gennem årene mistede troen på sig selv. Gøre tingene rigtig og godt nok. Mindreværd. Når du hører noget tit nok, så begynder vi at tro på det. Det bliver virkeligt i os. En mand, der forsvandt ud af B’s liv, men som uventet dukkede op, og nu igen gjorde krav på at være en del af julen. Døtrene, deres familier. Børnebørn. B ønskede, at arbejde mod en jul, uden at eks-manden med sin tilstedeværelse, skulle komme ind under huden på B, igen.

De få jeg arbejder med, har jeg en meget tæt kontakt til. Skabe tillid og tryghed er vigtigt. Få muligheden for at stille de rigtige spørgsmål. Spørge dybere ind. Helt konkret har vi to ugentlige samtaler. Jeg laver et “program” til hver uge. Det gennemgår vi først på ugen og sidst på ugen snakker vi om, hvordan ugen er gået. Med alt, hvad det indebærer. I programmet er der fra uge til uge større eller mindre opgaver. Ud over det arbejder vi lidt dybere med en månedsopgave. (Meget af det er inspireret fra min tid hos Marcus - jeg er dybt dybt taknemlig for det jeg har lært af ham) Vi bygger stille og roligt op og skaber grobund for et stærkt fundament. “Programmet” er dynamisk og vi tilpasser løbende. Så vejen ikke bliver fyldt med for mange omveje og blindgyder.

B har arbejdet rigtig meget med sin historie. De valg hun har taget, Der her mange år efter, kan være svære at forstå og acceptere. Det har ført rigtig meget vrede, magtesløshed, usikkerhed, sorg, håbløshed, med sig. Som B helt naturligt rettede mod personer i hendes liv, men også mod sig selv. B var i et ægteskab, hvor hun mistede troen på sig selv. Da ægteskabet sluttede, gemte hun de oplevelser langt væk i en skuffe og lukkede den. For at overleve. Være der for børnene. Da B kom til mig, begyndte de oplevelser, de traumer kroppen gemmer på, de ønskede opmærksomhed.(B har også en længere sygdomshistorik med sig) Efter julen for lidt over 2 år siden, den træning B havde lavet, så julen blev tålelig. Nyde familien, børnebørnene, uden at eksmanden kom helt ind under huden på hende, ønskede hun, at vi fortsatte vores arbejde sammen.

B er en helt utrolig modig kvinde! Det arbejde hun har lagt for dagen. B har virkelig gået vejen. Accepteret, at der ikke findes nogen genvej. Ganske langsomt er B blevet opmærksom på, at den hun var, da vi mødtes første gang ikke er hendes sande jeg. De seneste måneder har mennesker omkring hende givet udtryk for. På forskellige måder og i forskellige sammenhænge, hvem B er og hvad hun indeholder. Det er helt utrolig rørende at være vidne til. Fra ikke selv at kunne “tage imod” og kun give. Så er det ved at vende. For B har der været flere faser. Faser fra fortiden hun skulle arbejde gennem før hun kunne begynde endelig at kigge på selvomsorg, stole og tro på, at det B indeholder er mere end godt nok. Træffe valg. Vælge nye veje. Deltage i livet. Græde og grine. Være en støtte og en solid klippe for familien.

B har vendt sig om og kigget ind i hendes mørke og omfavnet den skygge, der så ihærdigt har hængt på i mange år. Det er ikke mange forundt… at have det mod. For det gør ondt! Det er ikke sikkert, at vi synes om det, vi møder i os på denne rejse. Turde dele sit inderste…

B står i dag, og stråler på mange måder så utrolig flot i sit eget lys. Vores samarbejde er fortsat meget tæt. B har skabt sin egen daglige struktur, hun arbejder ud fra. Vejrtrækning, kolde bade, skriftligt arbejde, meditation og bevægelse. Så det passer til hendes liv. Yderpunkterne i B’s liv nærmer sig hinanden og et stærkt fundament er skabt. Båret af egne værdier - et dybt JA til at gå vejen. Med tålmodighed, ydmyghed, taknemlighed og kærlighed til det B var, og nu er!

Tusind tak for at jeg må være vidne til din forunderlige, vidunderlige rejse:)

KH Chr

MARCUS - MENTOR og MEGET MERE

Marcus spurgte for et par år siden, om jeg ville beskrive det arbejde og det forløb jeg var i under ham. Gennem 2 år. Jeg sad og læste det igen den anden dag. Blev meget rørt over vores tid sammen. Hvordan et tilfældigt møde kan være så afgørende for et liv. Mit liv. Min families liv. Her 5 ½ år senere vores møde, at det jeg lærte og bragte ind i mit liv fortsat er mit udgangspunkt. Min struktur og fundament. Jeg er fortsat af den vej og dykket dybere… endnu dybere. Bygget en tro, tillid, kærlighed og et håb jeg ikke troede var muligt dengang.

Vi har fortsat kontakt. Jeg ved han altid er der. Marcus vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte. TUSIND TAK MIN VEN:)

Herunder er hvad jeg skrev dengang - ord… fortæller de det jeg ønsker? Det håber jeg!

KH Chr

“Jeg har lovet Marcus, at jeg vil beskrive, hvordan et forløb med ham som mentor er, da jeg er den, der kender hans arbejde bedst. Det er virkelig ikke nemt, da jeg ikke har evnerne til at nedfælde de ord, hans arbejde fortjener!!!!!

Vi har arbejdet sammen gennem 2 år og hvilken rejse det har været. Jeg mødte Marcus på Gerlev i sommeren 2017. Det møde blev min vej tilbage til livet. Vi kender alle når livet er svært. Jeg stod som 42-årig, pensioneret politimand med ptsd, uden identitet, svært ved at håndtere og være sammen med min familie og med et stort ønske om at bryde med den person jeg var blevet til og den negative kultur jeg havde opbygget. Jeg havde været omkring rigtig dygtige personlige trænere - timevis af psykologtimer og jeg var stadig en bold i en flippermaskine der shoppede rundt. Panik før lukketid kan man kalde det. Jeg søgte efter en mentor - en guide, der kunne vise mig vejen mentalt og kropsligt. 

Vores arbejde sammen har været en smuk rejse til i dag! Marcus præsenterede efter han havde hørt, hvad jeg søgte et program bestående af træning både fysisk og mentalt. 

Fysisk arbejdede jeg ud fra et grundprogram, der skulle gøre mig stærkere og mere mobil. Ved siden af grund programmet arbejdede vi med temaer rettet mod de mål jeg rent fysisk gerne ville opnå. Det var med til at vække en nysgerrighed og forståelse af min krop og måden at bevæge den på. Begreber som; Dynamik, rotationer og stabilitet.  

Mobilitet, parkour, ringtræning, håndstand og generel kropsvægtstræning. Oparbejde en forståelse af arbejdet omkring et specifikt mål. Arbejde rundt om en øvelse og sætte det sammen i den sidste ende. 

Det mentale arbejde blev bygget op omkring ugentlige opgaver. Opbygning af en meditationspraksis. Skriftlige opgaver i form af tekster/digte jeg skulle læse og reflektere over. Lytte til podcasts jeg også skulle forholde mig til. Skrive digte. Skrive ugentlig refleksion. Moving meditations. Mindfulness. Præsentation af litteratur, hvor jeg kunne dykke yderligere ned i den verden Marcus arbejder ud fra. 

Hver måned var der en opgave omkring et specifikt emne, der fulgte det vi havde arbejdet med. 

Udfordrende, hårdt, sjovt, krævende, spændende. Med en super fin forståelse af, hvor jeg var og gerne ville hen. Det at se detaljen der giver lige det sidste.    

Marcus er der altid. Med en varme, et nærvær og forståelse af mig som person. Lær fra ham. Hans bagkatalog indenfor træning og meditation er enorm. At lære fra begge verdener og sætte det sammen i hverdagen har været og er for mig det ultimative…..   

I dag har jeg en ny identitet! Jeg går hånd i hånd med min familie. Jeg har en praksis, der skaber balance! Jeg er på vej til at forstå, hvem jeg er! Jeg ved, hvor jeg skal hen!

Jeg har meget at takke Marcus for i dag. Som mentor og den tætte relation vi har opbygget.”

(Marcus har skrevet en bog “Mit liv med te - tebrygning og kunsten at fordybe sig” - den kan varmt anbefales. Også selvom du ikke drikker te. Det er en virkelig smuk bog. Hele den praksis, der er omkring en te ceremoni er meget smuk og kan bringes videre ind i vores “almindelige” liv)

SPEJLET

Vi kan komme til et sted i livet, nå et tidspunkt, hvor det bliver nødvendigt, at gå ind i det dybere arbejde omkring hvem vi er. Hvad vi indeholder som mennesker. Der dukker rigtig meget op. Det er ikke alt sammen rart at tage et kig på! Vi begynder at finde ud af, hvad det vil sige at være ærlig. Ærlig overfor sig selv. Det der er din sandhed. Og den sandhed kan være rigtig modbydelig ved det første møde og ramme rigtig hårdt.

For hvem er vi? Når vores sandhed ikke stemmer overens med den vi troede vi var!

Ofte, og helt naturligt vælger vi ikke at gå derind. Den smerte der kan være forbundet med det arbejde der ligger foran os. De valg der skal træffes er ikke for alle. Den kraft der kan holde os tilbage kan være enorm. Også selvom vi har et ønske om og vælger at kigge på vores sandhed. Det kan blive et tovtrækkeri:) Nogle af jer har måske set “Squid Game”. I et afsnit er der tovtrækning og det hold der taber falder i døden. Vinderholdet går til næste runde og udsætter/fortsætter livet. For nu! Helt groft ridset op. De gange min kraft, den der holder mig tilbage i livet, når den vinder, så har jeg en dyb følelse af nederlag. At jeg udsætter livet. De gange jeg har overgivet mig og er faldet i dybet. Følelsen af at gå i stykker indvendig. Briste. Og så møde det, der lever i mig. De ord har jeg ikke i mig i dag! Det er brutalt og enormt smukt på samme tid.

Inden jeg taber den sidste læser:) så vil jeg vende tilbage til det lidt mere konkrete.

FORHINDRINGER!! “Wanting to get out of the pain is the pain” Alan Watts

Spejlet. En af mine største forhindringer er, at jeg gennem mange år har spejlet mig i andre. Set på dem og tænkt, at sådan vil jeg gerne være. Være lige så dygtig. Sådan vil jeg gerne bo. Se sådan ud rent kropsligt. Undervise på samme måde. Leve deres liv. Det kan lyde skørt… specielt at skrive det nu, kan virke rigtig banalt, ja barnligt og umodent. Men, jeg har kastet mig ud i rigtig mange spændende ting i mit liv - der ikke er blevet til noget. Jeg spejlede mig i andre. Undervisere, dem jeg gik på hold med, og mange andre. Opdagelsen og oplevelsen af ikke at være god nok. Det fortalte jeg mig selv. Desværre meget ofte. Til sidst troede jeg på det. Det er modbydeligt at have den grundfølelse. Så jeg stoppede. Gav op! I enkelte tilfælde blev jeg hængende længere tid, men tanken om ikke at være god nok, blive god nok, blev ved med, at tæske mig…

Kan nogen genkende det? At vi vil HAVE, hvad andre har?

Så hvordan kan vi arbejde med forhindringerne? Det der begrænser os i at leve fuldt ud. Det lyder altid så stort. Leve i nuet - leve livet fuldt ud. Mit ønske er, at jeg vil leve som den jeg i virkeligheden er! Mit sande jeg. Forhindringerne vil altid kigge forbi og banke på. Forskellen er nu, at jeg er generalen der styrer slagets gang. Jeg er vågen og nærværende. Når jeg fejler… starter jeg forfra igen. Uden at dømme. Nærmere med et smil for nå ja, jeg er et menneske.

Der findes mange veje ind til det dybere i os. Nogen vælger stoffer fx. LSD i mikrodoseringer. Andre vælger Ayahuasca til at finde derind. Jeg har ikke et svar! Det er vigtigt. Men jeg har sværget til den helt naturlige og rene vej. Så, det her er mine erfaringer og oplevelser. Du er velkommen til at tage, hvad du kan bruge. Skrive til mig. Ringe. Hvis du er nysgerrig. For mig er det dagligt arbejde. Resten af livet. Det er mit valg. Min bagage tillader ikke, at jeg igen bliver passager i livet. Livet er energi og flyder afsted = der er masser at dykke ned i:) Vejen er lang.

For få år siden kæmpede jeg virkelig med mine spejlbilleder. Så her kommer, hvad jeg gør og hvordan det ganske langsomt har ændret sig:

Vejrtrækning: Træning af min vejrtrækning. Mit første værktøj til at finde en form for ro, balance, stilhed i kroppen, fornemme det jeg indeholder og så var det givende fra første gang. Jeg har været forbi mange metoder. Jeg er fortsat nysgerrig og undersøgende. Jeg tester og tager det jeg kan bruge med videre.

Meditation: Her arbejder jeg med mine tanker. Observere mine tanker. Lydene omkring mig, der hvor jeg sidder. Fornemmelser i min krop. Vejrtrækningen. Guidede meditationer. Gående meditationer. Sidde med mig selv, hvilket i sig selv kan være en udfordring:) Her bliver jeg ofte inspireret til, hvad jeg skal skrive. Læren hele tiden at starte forfra. Acceptere, at der er tanker. Træne en ikke-dømmende tilgang til den jeg er. Jeg har et lille “alter” jeg henvender mig til, som det første. Taknemlighed og kærlighed.(Bare rolig jeg er ikke rablenede skør:) en dag vil jeg beskrive det nærmere)

Skrive: Reflektioner eller evalueringer. Dagligt. Her på siden. Det er en fremragende måde, at blive opmærksom på det jeg normalt gør. Blive opmærksom på den vej jeg ofte vælger og ikke er hensigtsmæssig. Når jeg skriver får det et andet perspektiv og jeg vælger aktivt nye veje. Notice - Research - Understand - Accept(Marcus Udsen Grandjean) Kreativitet, fantasi og inspiration.

Bevægelse: En sund, stærk og bevægelig krop.

Kolde bade: Mit daglige check-in. Som det første på dagen. Mødet med det kolde vand er min første indikator på, hvor jeg skal have mit fokus… denne dag.

Fællesskab: Det er en svær rejse, at foretage alene. Det kan være godt, at have en kammerat, kollega, kæreste, kone osv. at stå til ansvar overfor. Ansvarlighed. En du har tillid til, og som måske selv er på en rejse. Måske et fællesskab du mødes med og hvor i deler erfaringer og oplevelser. Gode støtter.

Mentor/lærer: Du skal selv lave arbejdet. Men det er uvurderligt, at arbejde med en, der selv har gået vejen. Viser dig vejen og herefter dirigerer dig videre.

Inspiration: Jeg forsøger at være nysgerrig og undersøger. Jeg har brug for, at have noget at dykke ned i. Studere. Blive inspireret. Der er så meget godt derude… og desværre også det modsatte. Optimere min struktur i hverdagen. Arbejde gode rutiner ind. Helt langsomt.

Jamen Christian! Fører alt det arbejde til noget så? Jeg har startet denne blog. Jeg er vendt tilbage og står nu i rollen som behandler… igen. Jeg afholder løbende vejrtrækningshold. Jeg underviser på en idrætsefterskole. Jeg har holdt et oplæg om min rejse hos politiet i Aarhus Vest. Jeg har vendt min indre kultur, der var gennemsyret af rigtig meget negativt til en mere glad tilgang til livet. Jeg tror på, den jeg er. Spejlet er væk:) OG så det allervigtigste. Jeg kan være sammen med min familie. Vi følges ad, hvor vi for få år tilbage var adskilte.

“I want to sing like the birds sing. Not worrying who listens and what they think”

I Dag er Livets Dag

Kh Chr

Om at spejle sig i andre. Hvad der forhindrer os i at leve - leve fuldt ud.

NO BIG DEAL… START AGAIN!

En stime eller de unges ord “streak” er godt. 100 dages meditations stime. 1 måned uden sukker. På et tidspunkt stopper din gode vane. Vi kan starte igen. Uden at dømme os selv for hvad der end kom i vejen. Let go… Hvis du bliver ved med at starte igen så forsvinder din vane aldrig. Undgå, at hvis du misser 1, 2 eller 3 dage så giver du op. Du har fx siddet og skrevet dagbog hver morgen. Så misser du 2-3 dage. Start igen. Tanken, Hvad er der i vejen med mig. Frustration. Jeg er dårlig til det her. Jeg kan ikke gøre det her. De kan let opstå. No big deal - start again. Øvelsen er at lade det passere. Start igen.

Vi har en klar fornemmelse af hvad vi bør gøre. En meget udbredt meditationspraksis er at sidde og tælle din vejrtrækning fra 1-10. Når du kommer til 10 starter du forfra. Hvis dine tanker tager dig med på rejse inden du når til 10, starter du forfra. Også selvom du aldrig kommer længere end til 4 hver gang. Start forfra. Det er vores tilgang. 

No big deal - start again. Også selvom du har misset det du ønsker at gøre i over 1 uge. Dæmp dine forventninger når du starter igen. Hvis du gennem lang tid har mediteret 15 min om dagen og misser nogle dage. Gå tilbage til fx. 5 min og byg op herfra. 

Vi møder også denne her. Yes, jeg har mediteret 18 dage i træk. Nu skal jeg til at starte forfra igen! “The Streak” er ikke det vigtige! Stimen er kun en form for støtte. Stimen betyder ikke noget i det store billede. Det vigtige er at komme tilbage, når din stime er brudt. Komme tilbage kan skabe en ny nysgerrighed og motivation. En anden måde at se din praksis, dit engagement på. Lære nyt. 

Engagement: Bliv på vejen. Der dukker hele tiden nyt op, der er spændende. Hvordan bliver jeg på min vej? Uden at tage for meget ind? Lige nu, i dag, denne mandag i februar fornemmer jeg, hvad jeg har lyst til på dagen. Jeg har mit faste fundament jeg gør hver dag, men ud over det har jeg rigtig meget jeg kan dykke ned i. Her er begær og grådighed vigtige at være vågen overfor!!! Trækker mig væk fra hvem jeg er og her begynder det at smuldre, hvis jeg bliver “derude” i for lang tid. Jeg mærker forskellen på begejstring og inspiration modsat begær og grådighed. I begæret spejler jeg mig i andre. I grådigheden vil jeg have det de har! 

Der er så meget der trækker i os - indtryk hele tiden. Start med 1 uge med det du gerne vil i dag. Arbejd med det og derfra tag den næste måned. Start med 5 min om dagen og øg langsomt. Hold det simpelt… Vær vågen omkring den usikkerhed der vil komme. Noter de indtryk og det der vil trække dig væk til en anden gang. Sænk baren. Vi har en tendens til at sætte baren for højt når vi ønsker noget nyt. Fx. løbe 3-4 x om dagen og du har ikke løbet i flere år! Den holder måske ikke så længe!

Vigtigt at arbejde med compassion. Egen omsorg. Vær vågen. Dømmer du dig selv!! Positiv feedback og undgå den tunge hammer. 

Vores forstyrrelser og overspringshandlinger er vores lærere. Forstyrrelser kan være vores børn. Overspringshandlinger = mobilen og sociale medier…Det bedste værktøj vi har lige ved hånden, i os, er vores vejrtrækning. Vi bliver opmærksomme på at vi bliver irriteret og frustreret over forstyrrelser og overspringshandlinger. Træk vejret, træd tilbage og vælg en ny vej. Vi har altid et valg. 

SÅ - NO BIG DEAL… START AGAIN!

KH Chr

JESPER’S HISTORIE

Vi kan godt skrive og ringe forgæves til hinanden flere dage i streg. Vi fanger dog altid hinanden. Det kan være for lige at sige hej, check-in. Hvordan går det med min makker? Dele en spændende podcast, artikel eller en historie/udfordring fra livet ved briksen som behandler. Det vi gør i nære relationer. Følger op på hinanden. For 5 måneder siden var det bare ikke Jesper der endelig svarede i den anden ende!

Når livet flyder afsted bemærker vi måske ikke altid den relation vi har med en anden person. Den respekt vi har for hinanden. Den rejse vi er på sammen med fælles interesser for fx. bevægelse og træning. Som behandlere. Som mennesker. Åbenheden og ærligheden overfor hinanden. Den person, der kan sætte et støttende ord på livet, når det rigtig folder sig ud. Det er Jesper!

Vi har kendt hinanden i lidt over 10 år. Jesper har en baggrund som professionel golfspiller på Challenge Touren og som golfpro gennem rigtig mange år. I dag arbejder han som kropsterapeut - en af de helt dygtige. Jesper har en enorm lyst til at bevæge sig og en iver for at dykke ned i det potentiale vores krop og sind besidder. Interesser, der helt naturligt førte os sammen dengang. Det er blevet til et utal af træningstimer, udveksling af behandlinger, lange snakke om livet, om hvad der driver os og udfordrer os. Vi lever ud fra det samme fundament med bevægelse, vejrtrækningsøvelser, kolde bade og meditation. Det gør vi stadig. Heldigvis. Det stod absolut ikke skrevet i Jesper’s kort for 5 måneder siden.

Det var Heidi, Jesper’s kone, der var i den anden ende af røret den dag. En stemme, der forsøgte at holde sammen på sig selv. Fyldt af sårbarhed og ængstelse. Jesper var styrtet på mountainbike og havde slået hovedet grimt. Han var indlagt på Skejby Sygehus. Jeg kan ikke huske meget fra den samtale. Jeg lyttede og opfattede at det slet ikke var godt. Jesper’s fremtid var usikker og det var ikke til at sige, hvordan han kom tilbage til livet. Hvis han overhovedet gjorde!

Jeg har valgt at skrive Jesper’s historie fordi den for mig er helt særlig. Hans forløb helt unikt.

Fra at være i en tilstand, hvor der skulle to plejere til at hjælpe ham på toilettet. Være i en fase, hvor han ikke kunne huske fortiden eller have nogen fornemmelse for fremtiden. Virkelig leve i nuet, som han efterfølgende har joket med. Hjerneskadet, hukommelsesproblemer, udfordringer med balance og problemer med synet på det ene øje. Jesper befandt sig over 3 uger i denne fase. Nogen kommer aldrig ud af den igen! Ganske langsomt begyndte Jesper, at vende tilbage til livet.

Mit første besøg på Hammel Neurocenter, som han blev overflyttet til, var meget rørende og rigtig dejligt at se ham igen. Se, at han var der og at den gamle Jesper stadig var der. Vi har siden haft rigtig mange samtaler om op -og nedture. Gåture hvor vi har vendt de bump der kommer, når livet er svært og udfordrende. Den usikkerhed og tvivl der opstår. Frustrationer og afmagt. Vrede og skuffelser. Hele paletten. Men også den taknemlighed og glæde Jesper udtrykker over livet, og hvordan de som familie virkelig er rykket sammen. Jesper’s vilje og tro på at leve, der blev Heidi’s redningskrans. Den tro, der holdt hende stående oprejst.

Raketmanden. Sådan kaldte personalet på Hammel, Jesper. Selvfølgelig kalder de ham det:) Masser af meditation, vejrtrækningsøvelser, balancetræning, bevægelse, hvile, hukommelsestræning, synstræning, skriftlige refleksioner. Alt sammen ud over den træning der blev tilbudt. Nysgerrigheden efter at lære. Lære om vejen tilbage. Lytte til podcast og søge inspiration. Bruge af hele det enorme bagkatalog Jesper besidder. Aldrig give op. Græde og grine. Råbe vrede og frustrationer ud. Have modet til at stå i virkelig sårbare situationer. Arbejde med det uvisse. Udfordre sig selv, men også vise vejen for de andre indlagte.

I dag er Jesper hjemme og alt er stort set som før. Lige bortset fra det med at køre bil. Arbejde? Fremtiden? Ubesvarede spørgsmål! Tiden må vise, hvordan de spørgsmål bliver besvaret. Dog er det sikkert, at Raketmanden kommer til at udfordre alt det der er muligt. Også langt ud over, hvad der er “normalt” for andre, der møder det svære i livet.

Når hans dårlige humor udfolder sig, kan han altid undskylde sig med, at han har en hjerneskade - som han selv siger:)

Dette indlæg. Jesper’s historie er inspiration for os alle… og kærligt gøre opmærksom på, at vi skal være taknemlige for de nære venskaber og fællesskaber vi har. Livet flyder afsted. Er en forunderlig energi, der kan være enormt smuk og fyldt af kærlighed - men også virkelig grusom.

I Dag er Livets Dag

Kh Chr

TIDSMANGEL - du har 24 timer… hver dag!

Tidsmangel - vi “stresser” - føler os konstant bagud - jeg når ikke det jeg gerne vil - min liste er hele tiden lang - hammeren vi slår os selv oven i hovedet med bliver større og større.

Inden jeg kommer for godt i gang med hammeren, så lad os lige stoppe op engang. Uanset hvor vi er, hvem vi er, hvor dårligt vi gjorde brug af den foregående dag, så er der altid en frisk forsyning af tid. 24 nye timer hver dag. Se det som en frisk start, igen og igen og igen! En unik mulighed for at vælge en ny vej.

Lige en ting mere. Uanset, hvor meget vi gør, hvor meget du får gjort løser det ikke problemet af din følelse af tidsmangel. Selv hvis du får 20, måske flere ting gjort, vil du ofte føle, at du kunne gøre mere. Jeg kunne også lige have nået… selvom du har haft en fantastisk dag uden forhindringer og forstyrrelser, så dukker den tanke op - jeg kunne have gjort mere!

Din tid, dine timer er en gave. De er virkelig værdifulde. Vi tager dem for givet og værdsætter ikke vores tid. Dagene er fyldt af rutiner og vi er ikke opmærksomme, vågne eller bevidste om, hvad vi gør. Hvor blev alle de timer dog af?

Her er inspiration til, hvad du kan gøre. Forhåbentlig gør du meget godt i forvejen. Vær opmærksom på, at det her er min måde. Tag det du kan bruge og skab din vej:)

1) For mig starter dagen lige inden jeg går i seng aftenen før. Sammen med min taknemligheds-rutine, så skriver jeg 3 vigtige ting jeg ønsker at gøre næste dag. Det er både en støtte til søvnen, så jeg ikke vågner op og ligger og tænker på, hvad jeg skal huske den kommende dag, og så forsøger jeg at følge den liste.

2) Jeg ved aldrig helt hvad jeg vågner op til. Mentalt og kropsligt. Jeg bruger den første tid på at fornemme, hvad jeg har brug for på dagen. Holder mig til min liste. 3 ting kan lyde lidt fesent, men jeg ønsker det simpelt. Det gør dagen overskuelig og jeg sidder ikke med den store hammer. Stress og tidsmangel får ikke lov til at dominere. Samtidig er der plads til livet. Livet der flyder afsted. Der kan opstå uforudsete ting. Det jeg ikke kan kontrollere.

Min dag starter med en intention om at gøre dagen god. På min måde.

3) Oplev. Oplev momenter hver dag. Det kan være når du giver dine unger, kone, kæreste et kærligt kram. Står under bruseren og mærker vandets stråler. Koldt eller varmt. Solens stråler på en gåtur. Kigger ud over havet. Drikker en god kop kaffe. Har en samtale med en gammel ven/inde. Nyd og oplev øjeblikket. Vær vågen omkring det. Nærværende. Se om du kan være det flere gange om dagen.

4) Luk dagen ned med at kigge tilbage på den dag du har haft. Vær taknemlig.

Herunder forslag og opmuntring til at tage små pauser i din hverdag - til de dage hvor du er overvældet, udmattet og dagen kan virke “uoverskuelig”. Giv dig selv lov til at holde en pause.

• tag en kort lur, sæt uret til fx. 12 min

• gå en kort tur

• tag en pause, træk vejret og vær med øjeblikket

• tag en pause fra dine skærme, giv slip på alle indtryk og påvirkninger

• lav en go kop kaffe eller te og nyd den i stilhed

• tag et dejligt varmt bad

• find et sted udenfor og sid i stilhed en stund og bare lyt

• læg dig på sofaen, gulvet og lige så stille brug din vejrtrækning til at slappe af i hele kroppen

• vær opmærksom på selvomsorg, hver dag.

Kh Chr

NYE VANER - åh nej, de holder aldrig!

Nytår. Nyt år. Nytårsforsæt. Få nye vaner. Komme af med gamle vaner. Sætte mål for året. Kært barn mange navne. Nu er vi halvvejs gennem januar. Gad vide, hvor mange der fortsat er med i denne evige leg? År efter år. Faldet tilbage til det der var sidste år. Og forrige år. Ja, faktisk gennem mange år… Og vender tilbage til at dømme sig selv. Har det skidt med ikke at lykkes. Det er nok desværre de fleste.

Hvad kan vi gøre? Og hvad er forklaringen på, at de bedste intentioner, smuldrer i løbet af ganske kort tid?

Ny start effekt, nyt år, ny måned, nyt kvartal. Nyt år - nyt dig. Hvor længe holder optimismen og entusiasmen. Den nye start er et fantastisk brændstof, der desværre ofte brænder ud inden vi er nået i mål = skabt den nye vane, det vi ønsker for os selv. Vi har brug for en strategi til fortsat at fylde på optimismen og entusiasmen. Vi har brug for støtte.

Jeg er selv med i år… og jeg er stadig med:) Mobiltelefonen - Åh Gud, altid den forbandede mobil. Jeg har længe været træt af, at jeg ikke kan gå på kummen i fred. Mobilen er altid med og når jeg sidder der, går det først op for mig, at nu gjorde jeg det sgu igen! SÅ, det er her jeg er startet. En “let” vane jeg skiller mig af med. Nedenstående er nogen af de værktøjer jeg bruger. Stille og roligt kan jeg arbejder mig mod sværere mål.(Men, hvor er det befriende at besøge porcelænsvasen i fred:)

Lav en målsætning:

• undgå at være for ambitiøs, når vi helt basis ønsker at ændre vaner. Vælg en meget let vane. Du kan altid bygge på hen ad vejen. Ex. spis et stykke frugt til morgenmaden. Drik et glas vand, som det første du gør i køkkenet hver morgen.

• Lav en reminder/trigger. Så skab din vane i forbindelse med noget du gør hver dag. Fx. morgenmaden. Når du vågner. Hav en seddel på køleskabet, på din bærbare når du åbner den. I forbindelse med hverdagsting.

• Start med 1 uge. Det er mere overskueligt end 1 måned. Når du er gennem den første uge er du godt på vej. Gå så efter 1 måned.   

• Vælg mindst 1 person, vær en del af et fællesskab. Fortæl hvad du ønsker at gøre. Vær ærlig.

• Fejr det… også dine små sejre. Gør det gerne lidt skørt og sjovt. Gæt, hvorledes jeg fejrer de små sejre:)?

• Lav et referat, reflekter hver uge for dig selv, stil spørgsmål. Sammen med dit fællesskab/din buddy. Her lærer vi fra og tilpasser. Hvordan gik det? Undgå at dømme dig selv. Hvad gik godt? Hvad gik ikke godt? Kom der noget i vejen. Se det som data.

• Sæt en intention for den kommende uge. Du vil lykkes 5 ud af 7 dage. Det er ok, at din plan er fleksibel. Undgå, at være for rigid. Det dræner og er ikke motiverende.

• Overvej om det er processen eller resultatet, der er vigtigt for dig?

Skriv gerne til mig og del gerne, hvordan du gør. Tak:)

Kh Chr

(Senere på året, når du har godt fat i de “lette” vaner vil jeg komme ind på, hvad vi så gør)

DEN SORTE SØ

Ordene dem selv - er ikke oplevelsen. Vi lytter til dem, ordene. Vi forstår dem, de vækker noget i os. Genkendeligt. Samklang.

Medicinen virker ikke, hvis vi ikke tager den. Vær nysgerrig og praktiser ordene. Prøv dem af.

Jeg har alt for ofte hørt sætningen: “Det har jeg prøvet"!!! Vi har et ønske om at gøre noget, men vi kommer ikke videre. Ubevidst søger vi andre. Vi vil have dem til at fixe os. Sige de magiske ord, der hjælper os. Får os videre. Hvad er årsagen til, at vi ikke vil se indad? Gøre arbejdet selv? Det er for svært. Det tager for lang tid. Vi ved ikke hvor vi skal starte. Hvad vi skal gribe i. Vi er for ambitiøse og drukner. Bliver overvældet og så giver vi op. Vender tilbage til udgangspunktet. OG så dømmer vi os selv…

Udfordringen er, at mange har villigheden, men tålmodigheden til at praktisere gennem længere tid mangler. Hvis det ikke virker indenfor få gange eller med det samme, så “giver vi op”.

Det tager tid… lang tid og det er små skridt. For vi vil falde i. Vi vil gå ud af en blind vej og en omvej. Men stille og roligt bliver din vej knap så snoet. Tillid er væsentlig. Til dig selv og til den lærer du evt. lærer fra. Overvej en lærer/guide, der viser vejen. Inspirerer og motiverer.

Træn opmærksomheden, erfar og oplev - undgå altid at skulle forstå. Hvis du ønsker at være mere lykkelig. Nøglen er ikke at forstå lykke. Men, at træne lykke. De momenter gennem din dag, hvor du oplever lykke. Det kan være når du giver dine børn en krammer. Din kone eller mand. Mærker solens stråler. Hører vandet i åen. Når du tager bad og mærker vandet på din krop. Når du spiser, smager lækkert tilberedt mad. Her træner du, hvad du gerne vil opnå. Lykke. Du er opmærksom.

Ordene er en vidunderlig støtte for os. Når ordene støtter og udvikler din træning. Fra informationssøgning til træning. Den direkte oplevelse. Vi læser noget, der virkelig giver mening for os. Vi mærker en dejlig lækker følelse af inspiration. FEDT. Men hvis det stopper her, så ændrer vi ikke noget.

Meditation var i lang tid mit nemesis. Jeg havde enormt svært ved, at få den del af min træning ind i hverdagen. På trods af, at jeg havde en dyb fornemmelse af, at det var rigtig vigtigt for mig. At sidde i stilhed kun med mig selv. Der dukkede hele tiden spørgsmål op. Hvornår er det bedst at meditere? Hvor skal jeg meditere? Hvor lang tid er bedst? Skal jeg sidde på en bestemt måde? Spørgsmål, der blev til forhindringer. Jeg undersøgte og fandt svar, men de fik mig ikke til at meditere. Så ingen forandring.

Vær nysgerrig. Test fx. i en uge, hvor du mediterer om morgenen. Derefter en uge, hvor du mediterer om eftermiddagen. Start ud med 10 min om dagen. Herefter kan du stille spørgsmål. Hvad der er bedst for dig. Nu har du undersøgt og kan give svar selv. Villigheden til at undersøge, opleve og erfare, opmærksom = virkeliggøre.

Måske du er med på et bette forsøg:)? Lav en liste med 10 ting. 10 meget lette ting, du kan gøre i løbet af dagen. På en 1-10 skala er det 10, altså meget let. Legen kører de næste 14 dage. Et eksempel kan være, at du rejser dig op, og går fra der hvor du er til væggen og retur. Det er en meget let ting at gøre. Det kan være at lave 1 armbøjning. Drikke et glas vand. Alle meget lette ting. En svær ting, måske en 2’er eller 3’er på skalaen er at meditere 10 min. Tage ud og løbe en tur kan ligge højt på skalaen.

Du kan lave alle 10 ting på en gang. Udfordringen er, at i det øjeblik du tænker på listen, så skal du tage en af dine ting og gøre dem. Lige der. Det er for at træne vores villighed.

Det er inspiration og når vi ønsker/drømmer om at ændre vaner eller virkeliggøre drømme, så starter vi i det små. Prøv at tage humoren med ind i legen…

Inspiration/drømme - undersøge - erfare/opleve - virkeliggøre

DEN SORTE SØ

Dybet fascinerer, ilden

mørket, uendeligheden,

et spejlbillede, en reflektion,

kun mørket, intetheden,

vejrtrækning, trommen slår an

jeg står på jordens mørke skuldre,

flammerne fortærer mit indre,

den mørke grav, afgrunden

kold tung jord, rystelser, dyb healing,

hvad er der, i den sorte sø,

sindets bløde destruktion, vandet

forbereder en anden rejse,

returnerer, som jorden

vandet omfavner, gennemtrænger

i den sorte sø, trommen nu kraftfuld

rejsen mod afgrunden, rystelser, luften

jeg mister fodfæste, brister

det frie fald, suges nedad

mødet med døden, den dybeste kærlighed

overgivelse til kærligheden, hjertet

bæres, løftes opad, healing

ukendte, Moder Jord

genfødsel, den dybeste kærlighed

trommen forstummet

Lys er mørke, mørke er lys

SORTE STØVLER - igen

Kære alle,

Rigtig godt Nytår. Jeg håber det kommende år bringer mange og spændende indlæg herfra. For mig er der rigtig meget at tage med videre. Oplevelserne og erfaringerne har været mange. De lever i mig. Min opgave er nu, at følge mit hjerte, min sandhed. Tro på, at jeg indeholder det jeg har brug for i livet. Erfare og opleve endnu mere. Bringe mere til fællesskabet.

En hjertelig tak til alle jer der har skrevet og ringet. Delt jeres historier. I har rørt mig. I har mødt mig. Måske, jeg har rørt og inspireret?

Mit “digt”, Sorte Støvler åbnede en dør, jeg troede lukket for altid. Nu er den åben, og der er meget at lære her. Jeg er trådt ud af en skygge, der har hærget mig i mange år. Jeg lever og har omfavnet skyggen/mit monster! Derfor får i det igen. Og så lige en særlig tanke til Mathilde Falck for hendes ord…

Inden det bliver alt for rørstrømsk og helligt:) så kommer den sætning, der er blevet mit mantra:

“I want to sing like the birds sing, not worrying who listens and what they tink” — Rumi

SORTE STØVLER

Vi er drenge i livets skole. Modige. Usårlige. Dum/dristige. Naive. Sociale fællesskaber. Bånd for livet. Broderskab. Tagselv bord af oplevelser og muligheder. En verden af spænding og fuld fart. Vold, indbrud, husspetakler, dødfundne, selvmord, færdselsuheld, syge og hjælpeløse, drab, tyveri, trusler, biljagter, slagsmål, stoffer, druk, mennesker, bøder, advarsler, færdsel, makkerskab, kolleger, kollega i knibe. Livet, med alt. Omfavner. Elsker det. Navigation. System af kontrol og af/magt. Linedans med døden og favntag med livet. Vi bliver mænd, født af uniformen. Vi bærer ilden. Vi bærer håbet og drømmene. Værdierne. Deler vores fortællinger. Lyden af sorte støvler. Vejen er fremad, når den er tilbage for alle andre. Kun kamp og kæmp eksisterer. Budbringere af sorg. Slukkere af livet og kærligheden. Skæbner. Sociale lag. Samfundets bærm. Høj og lav. En nødvendig kropslig rustning, et sjæleligt panser. Et skrøbeligt kostume - et sindets teater. Et syret sind af grotesk sort humor. Tonen grusomt kærlig. Et knækket hjerte. Gul spand og fremad, bare fremad. Døren. Trukne pistoler. Klar til at skyde. Dræbe om nødvendigt. Brag. Stilhed. Pigenavnet på den lukkede dør. Dyb stilhed. Afsøgning. Fornemmelse. Alene. Død. To i sengen. Drab. Mor/datter. Brister. Krakelerer. Ikke forberedt på. Ikke opgaven. Ikke det vi skulle. Trygheden i fællesskabet. Relationer. Det kollegiale fællesskab. Andre forstår ikke. Sårbarhed - følelser - traume - afmagt - gråd = er jeg alene. Gemmer jeg det. Pakker det væk. Æder det. Det æder mig op. Giften indefra. Det er i mit blod. Flossede nerver. Ukontrollerbare tanker. Alarmberedskab. Tager jeg det ind eller er jeg formet i granit. Maskefald. Druk. Subkultur. Alene. Gemmer mig. Kæmp, frys, flygt. Sprækker i panseret. Rustningen ruster. Falder fra hinanden. River mig i stykker indefra. Loyalitet. Kærlighed. Samtaler. Grin. Broderskab. Jeg giver alt. Rovfuglen hænger over sit bytte. Venter kun på at slå ned. Øjeblikket. Jeg er alt i uniformen - jeg er intet som far. ALENE. To verdener. To mennesker. Adskillelse. Monster. Såret. Bringer sorg. Ser det i øjnene. Utrygge. Angste. Uforstående. Listende børnefødder. Ondskab. Djævel. Knækket. Sygdom. Sammenbrud. Uden sjæl. En tom skal. Et hylster uden liv. Floder af tårer. Søer af gråd. Dæmningen knækket. Identitet? En uhåndterlig strøm. Kraften river mig med. Umuligt at stå fast. Lader mig rive med. Ned, ned, ned. En fos af følelser. Overalt. Skyller ind over mig. Konstant. Uden varsel. Dybt vand. Diagnose. PTSD. Udslettelse. Nyt liv….

“Suk hjerte men brist ej - en udvej vil vise sig” - Mathilde Falck