OPLEV

Året går på hæld og vintervejret kravler dejligt ind over vores smukke land. Snelandskabet udfolder sig så smukt så smukt. Ilden buldrer lystigt i brændeovnen. På denne tid af året bruger jeg en stund på at reflektere over året. Skriftligt. Den skriftlige reflektion er en del af min hverdag. En del af mit indre eventyr. Fortid - nutid - fremtid.

Jeg vil sætte lidt ord på, hvad det betyder for mig at skrive. Dele med jer, hvordan jeg anvender dette værktøj. Måske det kan inspirere!

1. Først og fremmest oplever jeg, at skrive er en involverende samtale med mig selv. Jeg får dagligt så mange input fra alle steder rundt om mig. Input, der forsøger at trække mig i alle mulige retninger. Væk fra mig selv. Skrive er en måde at tømme hovedet. Sammen med de andre dele af mit fundament, min cirkel: Vejrtrækningsøvelser - Bevægelse - Meditation - Kolde Bade er det med til, at holde mig vågen. Orientere mig i livet. Dag til dag, måned til måned og år til år.

2. Dag til dag: Jeg skriver hver morgen nogle helt personlige sætninger ned i et hæfte(ca. A5). Med en lækker blyant. De kan sagtens ændre sig over tid. Sætningerne er lige nu med udgangspunkt i oplevelser fra året, der har en helt særlig betydning. Jeg kan også sætte mit ur til fx. 10 min og så skriver jeg, hvad jeg har på hjerte i lige det øjeblik. Det afhænger af, hvad jeg har brug for.

   Måned til måned:(Er ny for mig) Omkring den første hver måned stiller jeg og svarer jeg på følgende spørgsmål:

   • Hvad er jeg taknemlig for den seneste måned?

   • Hvad gjorde jeg godt denne måned?

   • Hvad kan jeg forbedre den kommende måned?

   • Opnåede jeg det jeg ønskede? Hvis ikke, årsagen? Hvad forhindrer mig?

   • Væsentligste oplevelser den seneste måned?

   • Hvilke muligheder ligger og venter den kommende måned? Lav en liste over mål/drømme…

   År til år: Her går jeg gennem mine månedlige skriverier. Herefter er ordet frit:) ud fra de mindeværdige øjeblikke jeg har haft. Hvad der dukker op? Hvad har jeg lært? OG så kigger jeg på mål for det nye år. Mål = at opleve. Ord forbliver ord, hvis jeg ikke oplever. Hvis jeg ikke erfarer. Det er fx. en erfaring jeg tager med mig fra dette år!

3. Skriveservice - det jeg deler her på siden. Notere - Undersøge - Forstå - Acceptere. Jeg har virkelig forsøgt, at finde mine egne ord. Det er ikke lykkes og jeg bliver ved med, at vende tilbage til de ord, jeg har lært af Marcus Grandjean. Jeg har altid en notesbog med mig. Specielt når jeg er i naturen. Det er nogen gange de særeste øjeblikke, hvor de mest skøre og vidunderlige ideer opstår. Notesbogen er altid med. Jeg bruger Marcus’ ord til at dykke ned i ugens tema. Ofte når jeg har skrevet og lige før jeg trykker på “publish”. Det kan være yderst vanskeligt at gå det sidste stykke:) TAK Marcus. Igen:)

4. Mind Maps:(har jeg lært af Dennis Frisch) en form for “brainstorm”, hvis jeg skal se på noget med friske øjne. Hvis jeg er gået i stå, eller jeg sætter forhindringer op for mig selv i forhold til noget jeg ønsker at gøre.

5. Road Map. Dette er helt nyt og jeg glæder mig til at arbejde med denne del. Selvom jeg endnu ikke er dykket ned i det, er det så spændende, at det skal med. Det er en reflektion over hvor jeg ønsker at være om 5 år! En form for “deep dive” ind i de kommende 5 år. Skriv det ned. Herfra arbejder jeg mig retur til i dag. Det giver et hypotetisk “road map” over de handlinger jeg skal fortage for at nå dertil om 5 år. Det glæder jeg mig rigtig meget til:)

   MEN - nedenstående tekst dukkede op på samme tid, som mit ønske om at sætte ord på det at skrive. Det er fra et opslag fra Ido Portal. Teksten understøtter det vigtige for mig i år. At opleve og erfare. Ord bliver til handling. Drømme bliver til virkelighed.

Igen, så er dette mit eventyr. Mine ord. Undgå at kopiere det der virker for mig. Tag det du kan bruge og sæt det sammen med det du gør. Noter - undersøg - forstå - accepter.

Rigtig glædelig Jul & Godt Nytår

Kærlig hilsen

Chr

“There exists a real knowledge that can only be reached through experience.

“Such knowledge can only be had by actual experience, nor can the reason of man define it, or arrive at any cognizance of it by deduction, just as one cannot, without experience, know the taste of honey, the bitterness of patience, the bliss of sexual union, love, passion, or desire “
Ibn Arabi

It is a shame that the majority of the focus of modern man is on the faculty that distorts, corrupts and twist what it aims to capture instead of on direct experience.

How can we experience directly? For that we must become practitioners first and only then would it be possible to actually BE and experience truly and directly. It is by doing we become.

Words should be used solely to support such a pursuit and nothing more. Do not give them too much value for they are a limited, reduced and partial symbolic representation of the real thing. Even these words here.

Practice more, experience more, let others do the talking if they wish to do so.” - Ido Portal

“DEEP SURVIVAL” - eventyret i os

Livet smuldrer. Fundamentet jeg står på revner. Dybt inde ved jeg godt, hvad der sker. Jeg kan se det og mærke det. Alligevel formår jeg at gøre det jeg ikke ønsker. En fornemmelse af adskillelse fra mig. Jeg kører på en autopilot af ligegyldighed. Jeg lever ligesom væk fra mig selv - udenfor kroppen. Dagene bliver overlevelse. Jeg prøver at fixe mig selv. Jo mere jeg forsøger at fixe, det mere adskilt bliver jeg og det gør ondt. Lidelse. Det er livet.

Jeg skriver. Rækker ud. Får svar. “Lidelsen ligger i forsøget på at komme af med lidelsen. Lidelse pga. begær efter mere, mindre, alting, ingenting. Det handler ikke om at komme af med det begær. Det er ikke muligt. Det handler om at opdage “det”, der ikke dømmer begæret, det som også giver begæret - og dermed årsagen til lidelse - en plads.” - en plads i min kærlighed.

For ganske få måneder siden, da jeg begyndte, at skrive “politidigte” og de døre det åbnede op for. Døre der virkelig var lukket og boltet. De blev åbnet. Det var smukt, er smukt og jeg har en stærk fornemmelse af, at alt nu er muligt. Det var så fedt. Jeg gik på vandet. Mere blev til rigtig meget. Så begyndte det at smuldre. Revner blev til kløfter. Ligegyldigheden. Autopiloten. Igen følelserne. Tvivl. Ensomhed. Jeg giver, men får ikke noget igen. Den fine kunst at dømme. Frustration. Vrede. I guder det har jeg skrevet meget om:) Og hvor har de mange ansigter. Forklædninger. Blot en anden forklædning end det sidste indlæg. Om at fejle.

Jeg behøver ikke at tage på bjergbestigning. Jeg har rigeligt med drama og eventyr… det hele foregår bare i mig. Det er godt. Erkendelsen. Bevidsthed. Være vågen og nærværende. Være i stilhed. Ud af stilheden vokser nysgerrigheden.

Nedenstående er fra bogen “Deep Survival” - Laurence Gonzales.(Kan kraftigt anbefales)

“We are human. Our attention is fragmentary. We get excited. We get tired. We get stupid. Remarque:”Emotion is an instinctive response aimed at self-preservation. It involves numerous bodily changes that are preparations for action. The nervous system fires more energetically, the blood changes its chemistry so that it can coagulate more rapidly, muscle tone alteres, digestion stops, and various chemicals flood the body to put it in a state of high readiness for whatever needs to be done. All of that happens outside of conscious control. Reason is tentative, slow, and fallible, while emotion is sure, quick, and unhesitating.

Cognition and emotion. “Cognition” means reason and conscious thought, mediated by language, images, and logical processes. “Emotion” refers to a specific set of bodily changes in reaction to the environment, the body, or to images produced by memory. Cognition is capable of making fine calculations and abstract distinctions. Emotion is capable of producing powerful physical actions. That horse can either work for us or against us. It can win the race or explode in the gate. So it is learning when to soothe and gentle it and when to let it run that marks the winning jockey, the true survivor. And that is what the dark humor of various subcultures is all about: It’s aobut gentling the beast, keeping it cool; and when it’s time to run, it’s about letting it flow, about having emotion and reason in perfect balance.

It is not a lack of fear that separates elite performers from the rest of us. They’re afraid, too, but they’re not overwhelmed by it. They manage fear. They use it to focus on taking correct action. Mike Tyson’s trainer, Cus D’Amato, said, “Fear is like fire. It can cook for you. It can heat your house. Or it can burn you down.”

Da jeg åbnede de døre blev jeg mindet om livet som betjent. Kropslige reaktioner. Kroppen husker. Til at begynde med var jeg opmærksom. Så lod jeg det flyde… Jeg blev jockeyen på en løbsk hest! Så jeg begynder igen. Fortsætter mit indre eventyr.

Kh Chr

mindreVÆRD - VÆRDIG - VÆR/DIG

Kunsten at falde i…. igen og igen og igen og igen og igen og igen!! Være menneske.

Når det sker. At vi falder i gryden, hvor vi møder det i os vi ikke ønsker. Møder det vi er bange for. Der, hvor vi dømmer os selv. Dømmer andre for vores egne fejl. Det er også deres skyld. Sårer andre fordi vi er gået ned ad den vej igen. Usikkerhed, angst, ensomhed, frustration og overvældelse. Vi bliver overvældet af vores følelser.

Vi oplever mindreVÆRD. Det kan virkelig være et forfærdeligt sted at være og opleve i os. mindreVÆRD begrænser os. Holder os tilbage. Livet stopper. Udfoldelsen af hvem vi er stopper. Den her stemme der snakker. Eller stemmer. En konstant knævren om, at du skal passe på med det ene og det andet. Kan vi lukke dem ude? Det tror jeg ikke. Stemmerne er vel tanker og dem opstår der rigtig mange af i løbet af en dag. Samtidig kender vi alle følelsen af at modtage en forkert bemærkning, og den du er dør på et sekund. Den ide du lige har fået. Andre mennesker begrænser os. Så begrænser vi os selv på grund af deres mindreværd. Måske planter de den bemærkning på grund af deres eget lort. Det modsatte går sig også gældende for os selv. Monstret der dukker op og vi får lyst til at begrænse andre! Nedgøre dem. De gør det vi selv ønsker at gøre. De har måske det vi drømmer om. Specielt i perioder af underskud, hvor vi er kede af det. Vi er i ubalance og væk fra hvem vi er.

Stil spørgsmålet: “Hvad begrænser mig lige nu?”

Jeg har tidligere skrevet om mit fundament: Cirklen af meditation, kolde bade, vejrtrækningsøvelser, skriverier og bevægelse. Det er ganske fint. Men hvis meditationen fx. kun forbliver et øjeblik, en pause og jeg vender retur til mit gamle lort når jeg er færdig?? Hvad er det så værd? Det kommer der lidt om herunder:)

Nysgerrig: Kan vi være nysgerrige på/efter noget i dette øjeblik? Fra vores egne fornemmelser for følelserne til hvad en anden person går gennem? Hvad ændrer sig for dig når du er nysgerrig?

Forundring: Kan vi se dette øjeblik(os selv, vores omgivelser, andre mennesker) med en fornemmelse af ærefrygt og påskønnelse? Vil det ændre noget for dig?

Taknemlighed: Kan vi føle taknemlighed for det vi har i dette øjeblik? For en anden person? Hvordan vil det være at miste de ting? Kan vi se de ting vi har gennem det nye syn af påskønnelse.

Mening: Hvad hvis alt vi gør har en følelse af mening - hvad hvis hver handling kunne være en måde at se og elske os selv og tjene andre? Omsorg for os selv og andre. Medfølelse. Hvordan vil det ændre dine handlinger? Din mening?

Opmærksomhed: Kan vi være fuldt tilstede dette øjeblik? Forbinde med en opmærksomhed og nærvær, for det der sker lige nu? Hvad kan det ændre for dig?

Valg: Der er en stor forskel mellem at gøre noget fordi vi føler vi BØR eller fordi vi SKAL … og vi gør noget fordi vi VÆLGER. Træf valg hver dag, hver handling. Handl ud fra, hvad du virkelig ønsker at gøre. Føler du nogle gange livet sker for dig? Vælg livet.

Jeg træner hver dag. Jeg forsøger at møde op hver dag. Det er et valg jeg har taget. Så tilbage til første sætning. Når jeg falder i! Fejler. Det vi kan kalde “pis osse” øjeblikket. Det der kan få os til at skippe det nye vi gør. Ovenstående begreber eller min daglige træning. Fordi jeg fejler. “Pis osse” øjeblikket er selvfølgelig ok. En naturlig reaktion. Men, øjeblikket efter ryster jeg det af mig. Tager en dyb indånding og træder et skridt tilbage - og starter forfra. Jeg giver slip de tanker der opstår, når jeg fejler. Når tingene ikke går vores vej. Følger den plan vi har udstukket. Så vælger jeg og fortsætter. Med intention og intuition. Træne med hvad end der sker når tingene falder fra hinanden - det kan være rigtig kraftfuldt.

“Practicing with Zero” - Leo Babauta

VÆRDIG - VÆR/DIG. (Min kære lærer Heinrich elsker at bryde ordene op, denne her sidder fast i mig) Stop mindreVÆRD og VÆR/DIG - VÆRDIG.

Kh Chr

KYS DET NU - DET SATANS LIV

Fællesskab. Værdierne… Tilhøre. Blive mødt og set. Oplevelserne. Dele. Inspirere. Reflektere. Accept. Bløde værdier. Åbenhed. Kommunikation. Nervesystemet. Belastning. Overbelastning. Konstante alarmberedskab. Kærligheden. Hjertet til vores familier. Naturlige reaktioner. Hvem viser vejen? Guider? Hjemmebasen. Rummet for energi. Optankning. Her vi drikker af livet. Meget er baseret på oplevelser og skabte mønstre. For at overleve. Kunne bære rundt på det lort vi møder… hver dag! Det er arbejdet med mennesker. Det er uforudsigeligt. Vi kan ikke kontrollere opgaverne. Kontrollerer livet. Derfor lægger vi en ekstrem stram kontrol over os selv. Ifører os et panser. Det der engang var voldsomt påvirker os ikke mere. Eller? I starten søger vi det. Fixet. Adrenalinen. Til sidst kan vi næsten ikke rumme det… vi går fra at være de her gyldne drenge, unge mænd med mod på livet. Til at være dækket af sten, beton, cement, panser. Hvordan kan vi bryde ud af det? Være fædre. Mænd. Mødre. Kvinder. Kærester. Vi skal genfinde helten, krigeren, drengen, visdommen, den bløde del i os. Vi er drenge der tager på eventyr. Vi står overfor alle mulige udfordringer. Hver dag. Og når dagen er slut møder vi virkeligheden. Familien. Her har vi ikke den samme kontrol. Det håndfaste. Autoriteten. Bevarer vi det… så har vi ingen familie. Vi bor måske sammen. Lever under samme tag. Men vi bliver adskilte. Vores børn, vores koner, kærester mister troen på os.

Det er vores eventyr. Vores rejse. Mørket rammer os. Måske vi finder noget magisk der kan hjælpe os. Lyset. Håbet. Mit lys er min krop. Et menneske. En guide. Uanset. Så skal DU gøre arbejdet. Vi indeholder det hele. Svarene. Svarene på spørgsmålene. I hjertet. Livets rejse. Vi overvinder dæmonerne, monstrene, frygten, symbolerne på frygten. Ikke ved at dræbe dem. Men gennem accept. Reflektion. Kærlighed. Uden at dømme. Omsorg. Egen omsorg. Hjerte. Tro. Tillid. Ydmyghed. Vi vender os om og møder uhyret der jagter os. Vi tør møde det. Vi finder det vi indeholder. Gennem opmærksomhed, bevidsthed, være vågne og nærværende. Vi finder hjem til os selv. Vores sandhed. Træffe et valg. Møde op hver dag. Gøre arbejdet. Jeg er nødt til at gå derhen, hvor jeg er bange og lære. Mærke nederlagene og derfra finde glæden ved livet.

Mod er når der er noget du ved du skal og gør det. Drømmer om. Mangel på mod er når du ikke gør det….Mod er hjerte.

Vores historie er rigere end forklaringen!!!

Vi reagerer på det miljø og den kultur vi befinder os i.

Uanset hvor du arbejder og med hvad. Så er der et pres. Måske et enormt pres. En kultur der kan være svær at navigere i. Du arbejder et sted, hvor politiske bestemmelser regerer. Du er uden indflydelse. Du er i virkeligheden. Dem der træffer beslutningerne synes rigtig langt væk… fra virkeligheden. Det tager vi hjem med. Bringer med indenfor.

Har du opmærksomhed på, at du lige om lidt træder indenfor hos dem du elsker højest?

Kh Chr

SKYGGEKRIGER - wrestling with the soul

Inden jeg begynder indlægget. Det er rigtig vigtigt for mig, igen at tydeliggøre, at det jeg skriver om, er mine egne personlige oplevelser. Det jeg har erfaret på egen krop. Kald noget af det for “lomme-filosofi”. Det er min rejse og det jeg gør. Videnskabeligt bevist eller ej. Jeg henviser til kilder eller anden evidens, hvis det er derfra jeg har min information. TAK. I dag bliver det måske en anelse langhåret:) forsøg at læse med alligevel…

Vi bærer alle på livets historier. Livets ar. Eventyr der flyder rundt i os. Jeg oplever det nu som eventyr. For nogen opleves det som de værste skrækfilm. Kroppen husker. Lagrer vores historie. For mange dukker historierne, minderne, traumerne, erfaringerne op igen. Måske rigtig mange år efter. Det kan være i form af billeder. Kropslige reaktioner. Sammenbrud. Angstanfald. Et ubehag, der flyder ud i hver en celle af kroppen. Tankerne og sindet har total kontrol. Du tror på ALT, hvad sindet fortæller dig. At det er sandheden. For mig var det sandheden. Tanker om død og ødelæggelse. Oplevelserne. Skyggen der gennem mange år lagde sig om mig. Blev til mørke.

Mine første møder med oplevelserne og mørket. Det at bevæge mig ind i skyggerne var hos Søren Christensen, Manuvision-kropsterapeut. Kroppen bliver åbnet op. Lag bliver skrællet af. Der bliver skabt tillid og tryghed mellem mennesker. Mennesker, der kun lige har mødt hinanden. Det er møder. Mennesker bliver set og mødt. Der, hvor kroppen tager over for sindet. Det kan gøre så uendelig ondt, men kan samtidig være så uendelig smukt at opleve(jeg forsøger selv, at skabe det bånd, når jeg har klienter på min briks) Dengang, for mere end 10 år siden forstod jeg ikke. Jeg var et helt helt andet sted med familie og fuld fart på politidrømmen.

For mig er det dyb healing. Kropslige eventyr, hvor sindet og tankerne ikke er en del af rejsen. Her er det ofte bedst ikke at prøve at forstå, hvad hulen du lige har oplevet. Det sker bare. Mange gange ligger vi og kæmper imod. For satan jeg kunne kæmpe på den briks! Der, hvor sindet stadig er med og styrer. Kommer med kraftige overbevisninger, fortællinger om ditten og datten. Skyggen, der dækker over, hvem vi er. Vores sandhed. Vi må ikke vise følelser. Det er flovt at græde. Svaghed. Skyggen der holder os tilbage for at leve fuldt ud. Leve som vi fortjener det. De mønstre vi har opbygget gennem livet. Navigeret os igennem svære tider. Konstrueret et panser. En bundløs rygsæk. For at overleve. Nogen gange, fordi vi har fået at vide vi skal tage os sammen. Holde ud. Glem det, pak det væk og kom videre. Livet er på den anden side af den skygge og det tætte mørke.

Det første skridt er svært! Det handler om at vende sig om og kigge ind i mørket. Det monster der hele tiden er lige der. Møde det. Mod = hjerte. Opleve og erfare, at det ikke er din sandhed.

Hvordan kommer vi derhen? Kommer i kontakt med det vi har lagt låg på. Får åbnet de døre vi har lukket og boltet til. Vender os om og møder de uhyrer der bor i skyggerne. Der findes mange måder/metoder. Brugen af psykedeliske stoffer er en måde der vinder frem. Deltagelse i en Ayahuasca-ceremoni. Så altså brugen af kemi, hjælpemidler. Jeg har aldrig prøvet kræfter med den slags og kommer aldrig til det!

Er det langhåret:) Det håber jeg… Jeg er rigtig optaget af det jeg kalder skyggearbejde. Mødet med mine oplevelser, mine monstre, traumer, det indre eventyr, der er i mig. Fundamentet er meditation, vejrtrækning/vejrhold, kolde bade, skrive og bevægelse. Hver dag. Jeg “studerer”, dykker ned i bøger om mange forskellige emner. Undersøger, forstår og integrerer. Skyggearbejdet. Arbejdet med tankerne. Min vej ind i skyggeriget. Mødet med sjælen. Døden. Nyt liv.

Holde indlæg på politistationen i Aarhus Vest. I næste uge besøge Aarhus Politigård. Arnestedet.

Jeg har de senere år mødt flere “Skyggekrigere”. Inspirerende mennesker, der er på deres eventyr. På deres helt unikke måde. Det kendetegner dem alle, at de ikke er bange for at dele. Lytte. De søger inspiration og forsøger hver dag, at integrere og erfare i deres liv.

KH Chr

BROKEN MASCHINE

Mit liv som politimand har ikke været noget særligt.(For mig dog et helt unikt eventyr af oplevelser jeg aldrig vil have været foruden) Jeg har ikke oplevet usædvanligt voldsomme oplevelser. Nedenstående digt beskriver den hændelse eller oplevelse, hvor jeg første gang i mit politiliv - eller første gang jeg virkelig registrerede og erfarede, det at blive bange. Bange helt dybt ind i sjælen. Men, den hændelse er en hverdagshændelse som politimand.

Politifolk, rigtig mange, er som mig, rigtig rigtig dygtige, til at holde ud. Det kan vi gøre i virkelig lang tid!! Den dag vi ikke kan holde ud, så handler vi, igen. Gør lige noget mere. Så vi kan holde ud igen. Lidt længere. En dag stod jeg bare der. På vagt, og anede ikke, hvad der ramte mig! Jeg var bange… blev bange. Det underlige for mig er, at jeg et utal af gange har oplevet at være langt mere presset. De billeder jeg har af døde mennesker - i alle afskygninger. Adskilte mennesker. Børn. Som udgangspunkt meget værre! Denne oplevelse blev så min nemesis. Jeg har forsøgt at sætte lidt ord på… for hvad vil det sige, at være bange som politimand? En ting er helt sikkert - det er ikke tilladt. Det ligger ikke i kulturen.

Broken Maschine

Jeg er bange. Jeg er rigtig bange. Jeg kender ikke den følelse. Eller. Gør jeg. Kan jeg ikke gemme mig mere? Strømmer gennem kroppen. Hver en muskel. Sene. Knogle. Væv. Celle. Fryser. Naglet. Gennemsyret. Min makker. Tvivl! Magtesløs! Flugt! Reagerer jeg? Er han tryg? Hvordan ser han mig? Sammenfald. Nedbrud. Skuffelse. Had. Bliver jeg endelig afsløret? Hvem er jeg? Er jeg nok? God nok? Som makker. Kollega. Kammerat. Far. Mand. Alt går i stykker indvendig.

Lille juleaften. Patrulje. Eftermiddagsvagt. Aften. Melding. Husspektakler. Vi er tæt på. Sønnen gået amok. Ved ikke mere. Klassisk jul. Familier samlet. Kaos. Udrykning. Fremme. Kontakt. På gaden. Er han relevant? Vi undersøger. Stor. Muskuløs. Rockertype. Flår jakken af. Voldsom. Hadet. Tydeligt. Mod uniformen? Mod os?. Mod mig? Bælte. Metalspænde. Svinger rundt. Råber. Uregerlig. Uhåndterlig. Afstand. Vi trækker os let. Forsøger. Berolige. Tale. Peberspray trukket. Kan ikke komme tæt på. Rød klud. Normalt beroliger jeg. Ikke her. Hadet. Så voldsomt. Ondskaben. Vil skade os. Mig. Vi ryger ikke bare på ham. Holder afstand. Eskalerer. Jeg er helt stiv. Indvendig. Holmeren. Min makker. Har teten. Gør det fremragende. Tilkalder forstærkning. Vi skal være nok. Kommer til at gøre ondt. Blive skadet. Bange. Vi er nok. 6 mand stærk. Pludselig. Overgiver sig. Uden kamp. Den mand er syg. Prøveløsladt. Drabsmand. Kniv. 12 år i fængsel. Får vi at vide senere. Ondskaben lever i ham. Har det i ham. Hensigten.

Forstår det ikke?? Kender ikke følelsen! Bange. Er det verdens største maskefald? Mange spørgsmål. Refleksjonen. Erkendelsen. Dukker først op måneder, flere år efter. Der er ikke én episode. Ikke blevet truet på livet! Passer ikke ned i PTSD-kassen. Hvad er flashback? Hvad er mareridt? Det er summen af oplevelser. Over mange år. Det er det jeg ønskede. Paradokset. Jagten på oplevelser. Hele tiden. Hver vagt. På gaden. Som observatør. Blev mit endeligt! Nemt når du er alene. Umådelig svært som familie. Jeg var ikke opmærksom. Vågen. Nærværende. Jagten. Oplevelserne.

FALLEN ANGELS - aldrig forstummer tonen fra himlen

“Hold nu kæft en gang bavl af en overskrift” - er forståeligt nok din første tanke. Jeg fik for nogle år siden et hjemmelavet bogmærke af min dejlige pige, Selma. Dengang jeg begyndte at meditere eller svæve som vi kalder det hos os:) Et bogmærke med en hvis ironi. Vi forsøger, ofte, at grine og helt åbenlyst af meget af det jeg foretager mig… vi skal huske, at grine ad vores egen lort!!! Derfor denne overskrift. Set i det himmelske lys nedenstående er skrevet i:)

Lys og mørke, mørke og lys. Maskefaldet. Nøgenheden. Magtesløsheden. Den tabte identitet. Skyld og skam. Tilfældigt møde. Nysgerrighed. Åbenhed. Kommunikation. Sårbarhed. Relation. Valg. Bevidst. Værdig. Urkraft. Opvågnen. Fred. Overgivelse. Fundament. Tryghed. Beskytter. Kraftfuld. Formål. Bevægelse. Maskulin. Kriger. Kamp. Vovemod. Vild. Leg. Drengen. Eventyr. Forundring. Drømme. Medfølelse. Vejrtrækning. Kolde Bade. Sårbar. Krop. Kreativ. Tilgivelse. Harmoni. Jordbunden Kraft. Feminine. Kærlig Venlighed. Fordybelse. Meditation. Tro. Sjæl. Sandhed. Visdom. Sand Indre Styrke. De Ældre. Skriverier. Ilden. Essens. Vågen. Fællesskab. Intuition. Kærlighed. Håb. Energi. Bålet. Ilden. Jorden. Vandet. Luften. Tillid. Mod. Naturen. Balance. Moder Jord. Værdier. Død. Genfødt. Ørnen. Trommen. Solen. Vejledere.

Mange ord. Smukke ord. Er ord blot ord. Med en betydning, ja. Men hvad er de værd? Hvis de ikke bliver en del af dig! Så forbliver de ord. Jeg forsøger. Hver dag at forbinde mig med de “ord”, jeg gennem de seneste år har mødt. Fundet støtte gennem. Det er mine værdier. Det jeg lever ud fra. Der, jeg kan søge hen. Søger hen. Hver dag. Ganske langsomt. Med tålmodighed former jeg min måde at tænke på. Leve på. Være på. Det er mit indre eventyr. En umådelig spændende rejse.

Jeg søger inspiration. Gennem de bøger jeg læser. Studerer. Tager det jeg fornemmer kan bruges. Er nysgerrig. Afprøver. Integrerer. Gennem mit forløb til meditationslærer. Dem jeg møder. Delinger af historier.

Mandag d. 8/11-2021 blev for mig en historisk dag. Jeg holdt et indlæg for Aarhus Vest, lokalpolitistation i Aarhus. Jimmy, fantastisk fyr fra min tid i politiet og som jeg igen har fået kontakt med. Et vigtigt menneske i arbejdet for et godt arbejdsmiljø og opmærksomheden omkring vigtige problemstillinger. Som det svære skifte fra politier til familie. Mødet med familien efter en hård dag, aften eller nat. Betydningen af fællesskabet. Dele med hinanden. Ikke kun oplevelserne i uniformen. At det er tilladt. At åbne op om, at det er et svært skifte. At være sammen med. Håndtere. Rumme familien. Det er “nemt” at være i uniformen. Måske ikke så nemt hjemme. Fyldt af en oplevelse du ikke selv kan være med. Sætte ord på. Så hvad kan du gøre? Det fik vi en snak om - ud fra min historie.

MEN, at stå der. Første gang siden jeg forsøgte at starte op igen under min sygemelding. På en politistation. Det var helt helt vildt. Rørende. Taknemlig. Ydmyg. Ovenstående er ordene på den rejse, det eventyr, jeg de sidste 4-5 år har været på. Jeg har det godt…. gamle mønstre fra “dengang” er der ikke. De står ikke og banker på. Forsøger ikke at overmande og overvælde mig. Jeg har mødt dem. Frygt, angst, vrede, magtesløshed, frustration… det er fuldstændig essentielt for mig at have oplevet og erfaret den eftermiddag jeg havde sammen med 15 åbne og nysgerrige “kolleger”:) TAK

MASKINRUMMET

Jeg har givet mit fulde JA!! Jeg sidder fast. Jeg bliver bange. Oplever frygt. Angst. Jeg bliver forvirret. Magtesløs. Mister troen. Dømmer andre og mig selv. Jeg fejler.

Nedenstående er min daglige medicin. Min måde at deltage i livet. Følge min sti. Fællesskab. Erfare og opleve at være i live med alt det indebærer:) ok jeg har lige været på retræte så bær over med mig:) (Heinrich Johansen - Firekeeper, tjek ham ud)

Meditation: Træning af nærvær. Være vågen. Bevidst. Observere tanker. Fornemme kroppen og det der er nu. Være med mig, som jeg er lige nu. Stilhed.

Det er de ord, der dukker op, når jeg skal forsøge at beskrive meditation. Jeg mediterer stort set hver dag. Mellem 10 - 30 min. Nogle gange guidede meditationer og andre gange sidder jeg med mig selv. Vi/jeg kan ikke stoppe tankestrømmen. At observere, hvor langt jeg kan komme omkring på bare 10 min. er jo vanvittigt:) Jeg bruger vejrtrækningen til at vende tilbage. Igen og igen. Jeg oplever ofte, at jeg finder svar eller inspiration under en meditation. Specielt, hvis jeg sidder i naturen.

Jeg bruger mere og mere gående meditation. Med mantra. Livets mantra. “Der er kun …. “ …. er alt som er” Her kan du sætte det ord ind, der passer til dig. Jeg går ofte med kærlighed, nuet eller kraften. Første del på 4 skridt og indånding og sidste del på 4 skridt og udånding. Igen og igen:)

Træning/Bevægelse: Det er en anden måde at fornemme kroppen på. Bygge et stærkt kropsligt fundament. En krop, der kan lege, springe, rulle, kravle, løbe, løfte, bryde, balancere, lande. Arbejde med ubalancer. Være nysgerrig. Udforske. Vække til live. Være vild. Være mild.

Jeg følger et program. 5 træninger om ugen. Ca. 1½ time pr. gang med opvarmning. Jeg bruger en vægtstang + skiver. Bænk og et rack. Træringe. Et gulv til bevægelse. Det er alt:)

Vejrtrækning: Energi. Fokus. Ro. Underbevidsthed. Endnu en måde at fornemme kroppen. Kan være rigtig dynamisk. Og det kan være blidt. Dæmpe nervesystemet. Arbejde med indånding, vejrhold og udånding. Forskellige længder, men altid en længere udånding.

Vejrtrækningen var det første jeg dykkede ned i og med det samme fandt noget rigtig værdifuldt, jeg bruger dagligt. Hvad jeg på dagen har brug for og ikke mindst, hvad jeg har lyst til.

Kolde Bade: I ca. et år er min dag startet med et koldt bad. Enten under bruseren eller i havet. Det kolde bad viser mig, hvor jeg mentalt er denne dag. Kan jeg finde glimt, kortere og længere, af ro eller kan jeg slet ikke være i det:) Under bruseren er det alt mellem ca. 30 sek og 2 min. I havet er det alt efter årstiden….

Skriveservice/Pennefører: Stille spørgsmål. Svare på spørgsmål. De rigtige spørgsmål. Skrive digte og indlæg her på siden. Skrive, hvad der fylder lige nu. Jeg har altid et hæfte med mig. Det er en rigtig god måde, til at få tankerne ud af hovedet. Ud af kroppen. Alt er tilladt. Her tør jeg nu udstille mig selv. Igen dukker Rumi op hos mig: “I want to sing like the birds sing, not worrying who listens and what they think!” Det giver en tro og styrke.

Trommen: Fortsættelse følger:)

Jeg har givet mit fulde JA! Hvis du vil vide mere om, hvad det vil sige, så følg med på siden eller skriv til mig. Del din historie med mig. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du gør og årsagen til din vej. Der er en vej til os alle. Svarene er i os - vi indeholder de svar vi søger og har brug for i livet.

I Dag er Livets Dag - I Dag er Cirklens Dag

Kh Chr

PS. Nedenstående er tekster jeg ofte vender tilbage til. For at minde om - remember.

Meraki

On the way to nowhere in particular…

The idea that life is happening somewhere, elsewhere and that we are practicing and preparing for it and one day we shall join it is a destructive one, much more destructive than most realize.

Some people speak of some separation between ‘practice’ and ‘performance’ or ‘prep’ and ‘actual living’ as in ‘application’.
If you conceptualize such separation, you automatically suffer such a separation.
That’s where the vacation junkies appear, the experience and adventure junkies, the waiting for retirement junkies and other junkies.

It is much more beneficial to merge the two into one, one life, one practice, one behavior and one being. The merging is only necessary of course in your head, as there was never a separation to begin with.

This is the meaning of ‘life practice’, not practicing for life but life as a practice and living as a practitioner.

Struggling internally and honestly with these ideas can only develop great understanding in us. Such a struggle should be welcomed with open arms, how else are we to ‘understand’?!

RICH ROLL

What I’m really saying is that it’s taken me 5 decades of repeatedly getting my ass kicked—making mistakes and picking myself up—to hone the maturity and humility I believe is necessary to responsibly shoulder a life that is now well beyond anything I dreamed it could be.

Nothing good comes easy. Nothing great comes fast. It’s earned. And that takes time. It takes patience. It takes devotion to process. It requires resilience and persistence. And it demands, perhaps more than anything, an almost religious (and at times irrational) devotion to consistent action sustained over great periods of time—plying your thing day in day out in obscurity no matter what and for as long as it fucking takes.

If you’re stuck, I feel you. If you’re lost, I’ve been there. If you’re frustrated with your current lot in life, welcome.

Nobody’s success is overnight. Nobody’s success happens in a mere year. Nobody.

So resist indulging in negative self-worth. Chart your course. Keep showing up. Stay the path. Toss out the timeline.

And I’ll see you in 2031.

NATKØKKENET

Eventyr. På rejse i livet. Natten. Jeg lever. Forventningsfuld. Nattelivet. Stemningen. Jagten. Fest eller ondskab. Vi er nattens beskyttere. Tryghedens leverandører. Vi er fællesskabet. Vi er uniformen. Vi er betjente.

Forberedelse. Familien lagt i seng. Mørket sænket sig. Stilheden i hjemmet. Afgang. Bygger op undervejs. Klasse køremakker. Vigtigt. Vi møder et stærkt hold. Tillid. Fælles accept. Anerkendelse. Respekt. Næste fase. Træningen. Bøfkælderen. Lugten. Sveden. Vores savsmuld. Arenaen. Gladiatorerne. Stemning. Spændt. Fortættet. Humoren. Mærke kroppen. Finde den rette mentale balance. Føle styrken i mig. Musklerne på arbejde. Lyden af jern. Skiver mod stænger. Vægte. Løft. Anstrengelse. Tunge, prustende åndedræt. Blikkene. Snakken. Hvad rører sig på gaden? Hvem skal vi være opmærksomme på? Være klar. Vi er klar. Til hvad natten og byen sender mod os. Vi er betjente. Klargør. Vi er hårde. Bygger panser. Lag på lag. Vi håber. Vi drømmer. Fed vagt. Sådan er det. Når vi stempler ind. Kroppen klar. Hovedet klar.

Sidste fase. Påklædning. Uniform. Grej. Sorte støvler. Kontrol. Magtmidler. Våben. Ladegreb. Natkøkkenet. Vores base. Frirummet. Ligesindede. Vi forstår. Forståelse. Det sikre. Oplevelsernes brødre. Vi er betjente. Hilser. Faste håndtryk. Næver. Der kan tage ved. Blikket. Er du klar? Stemningen. Sproget barskt. Vores tone. Bestemt ikke for alle. Humor. Drillerier. Historier. Latter. Befriende. Det er fedt. Det er livet. Essensen. Vi er betjente. Mønstring. “Be careful out there” Klarmeldinger. Radioen. Vogne rykker ud. Fornemmer byen. 8 timer. Blå blink. Udrykning. Gaden. Nattens lys. Observerer. Autoritet. Beskyttere. Kommunikation. Forebyggelse. Tillid. Håndfaste. Indtager rummet. Rolige. Blikket fortæller. Styr på det. Maskuline. Rollemodeller. Fælles forståelse. Håndterer. Klar. Følelsen er stærk. Følelsen er usårlig. Vi er hårde. Her bestemmer vi. Vi er betjente.

Feststemning. Glæde. Druk. Alkohol. Stoffer. Slagsmål. Vold. Våben. Konflikter. Konfrontationer. Spritbilister. Tyveknægte. Hjælpeløse. Husspektakler. Døre der lægges ned. Jagten. Anholdelser. Skrivearbejde. Natkøkkenet. Opsamling. Vores sted. Frirummet. Helligt. Vores kirke. Fælles formål. Forståelse. Skaber bånd. Uanset køn. Uanset farve. Uanset alder. Det er Natkøkkenet. Vi gemmer frygten. Angsten. Det hårde liv. Gemmer det væk. Til en anden gang. Igen og igen. Vi ruller ud. Lukker byen ned.

“Till some day they just cut it loose
Cut it loose or let it drag 'em down
Where no one asks any questions
Or looks too long in your face
In the darkness on the edge of town
In the darkness on the edge of town”

———— Springsteen. “Darkness on the edge of town”

HARMONI

Efterår!! Vind, rusk, regn og mørke. Tiden for hygge. Gåture. Varm kakao og hjemmebagte boller. Omfavne mørket eller frygte mørket. Efterårsmørket bringer mørke til sindet. Til tankerne - for nogle. Sol, varme og lys = glad sind. Mørket, regn og kulde = mørkt sind. Vi klager over vejret. Enten er det for varmt eller så regner det og er koldt! Det er kun naturligt, at føle sig fyldt med energi, når vejret er godt og det modsatte når dagene går på hæld. Hvordan kan vi skabe en form for stabilitet for vores humør og energi når elementerne skifter?

Følg naturen. Vær opmærksom på, hvad du spiser. Når det er koldt og blæsende så nyd flere kraftige krydderier i din mad, lav simreretter, drik varme teer. Få gang i blodomløbet, varm kroppen op og bliv fyldt op indefra. Når det modsatte gælder, så lav friske salater, spis lækker frugt. Vi skaber harmoni med naturen - vi klager/brokker os ikke over den. Måske vi kan bringe det ind i andre dele af vores liv!

Den samme balance af harmoni kan bringes ind i din træning. Vær opmærksom på dine ydre omgivelser og lav et dagligt check-in hos dig selv. Din energi og humør. Hvordan fornemmes kroppen. Vælg så det du vil få mest ud af på dagen. Træn hårdt når du har masser af overskud og energi. Vælg en mere blød eller nænsom træning når det modsatte er tilfældet.

Få så meget sollys det muligt, når solen er her!

Ligeledes i efteråret kan det være godt at opbygge en rutine og forberede sig på vinteren. Det handler om at træffe valg. Det er med til, at selvom forholdene ikke er “perfekte”, så får du trænet, mediteret, læst, er social, tiden du er online osv. I harmoni med naturens skiften. Når du er opmærksom og får det bedste ud af det du har, skaber du harmoni i dit liv. Den udvikling vil give mere energi på lang sigt. Se det, som et bål der kan brænde og give varme i lang tid, modsat et vildt bål, der hurtigt brænder ud!

Verden er designet til at smide udfordringer efter os. Det er hårdt, hvis du hvert efterår skal udfordres af mørket og mørke tanker, der forhindrer dig i at leve. Livet er flydende og forandrer sig konstant. Vi fejler og det kan være store skridt på vejen mod succes. Hvordan kan vi navigere i livet og de skuffelser vi vil møde?

Mange derude er formentlig blevet mødt af: “Du skal tænke positivt” Ja, okay. Men får det mine udfordringer, min frygt, til at forsvinde? Hvordan kan jeg ændre min virkelighed fra lidelse til en virkelighed med glæde og udvikling? Udfordringen er at lære om dine ubevidste, negative mønstre! Undgå at anklage andre eller en given situation for dine problemer. Se dem som et spejl, der viser, hvad der skjuler sig under overfladen.

Et forslag kan være, at acceptere livet og situationer som de er. Identificer dine udfordringer. Benægtelse og undgåelse vil ikke ændre noget. At gemme problemerne får dem blot til at vokse, og så dukker de endnu kraftigere op senere. Forlænger lidelsen. Giv dig selv tid og rum. Mød din frygt. Hver gang du “besejrer” din frygt skaber du mere frihed. Det er et valg du er nødt til at træffe. Du ved, hvad alternativet indeholder. Tid og rum kan skabes ved, at trække vejret dybt! Det kan give klarhed i hovedet og ro i hjertet. Herefter kan du træffe dine valg.

De muligheder du nu opnår, handler om, at være opmærksom på, hvad der sker i dig og se hver oplevelse, som en mulighed for at vokse. Din opmærksomhed husker, at du ikke er et “offer” eller passiv deltager i livet. Du er kaptajnen på dit skib eller generalen der styrer slagets gang fra bakketoppen. Overblikket. Reflektionen. Du anerkender og arbejder med dine svagheder, mens du dyrker dine unikke styrker.

Det er lidt som en indre forårsrengøring:) brug muligheden til, at lære om dine gamle mønstre, der holder dig fast. Giv slip på dem og skab rum for mønstre og vaner du virkelig ønsker. Befri dig selv for tanker, der skaber bekymringer og frygt. Inviter tanker ind, der er tro mod dig og den du er. Din vision og drømme. Vær tålmodig, ydmyg og bevidst om, at du gør det bedst muligt. Der hvor din opmærksomhed er, er stedet, hvor du vil gro og hvor du har kraften til at træffe valg. MEN, det skal trænes for at blive virkeligt. Ellers vil det være et behageligt koncept, og ikke andet.

Hvem skaber vores frygt? Du skaber nu muligheden for at være modig i hjertet og møde din frygt. Opdage, at du er meget mere end frygten. Det har du altid været. Ofte er vores frygt selvskabt! Du vil finde ud af du er din egen guide og hjælpen er i dig selv! Du oplever livet med dette mindset. Styrker dig. Din visdom. Din essens. Den du er. Det kan føles som at vende hjem - det har altid været der, men du har måske ikke oplevet det i en periode.

Kontroller det du kan - resten er udenfor din kontrol.

Du skaber din indre harmoni gennem accept. Lav det skifte i dine tanker mod det du ønsker. Slip lysten til at kontrollere og se livet som en mulighed for at vokse. Vær åben og nysgerrig. Vær taknemlig. Tillad at fejle og lær af dine fejl. Undgå at dømme. Følg din sti og du vil modtage hjælp. I form af intuition og det at “vide”. Rå inspiration. Fra naturen, fra en fremmed, fra en kollega, fra en kammerat, fra familie, fra dig selv.

Gør dig fri af gamle negative mønstre, der holder dig fanget!

Nyd efteråret og mørket:)

KH Chr

ANTIHERO

“Du er meget mere sød ved mig nu far! Da du var politimand var du ikke særlig sød ved mig…” Albert 9 år.

Nøgen. Afklædt. Uniformen i skabet på PG. Magtmidlerne bag lås. Dagligdag på gaden. Næsten ordinært. Normalen. Færdselsdrab og underretning. Skrivearbejde. Husspektakler. Familiekaos. Tjekker ud. Klasse kolleger. God stemning. Tilsvininger. Symbolik. Kærlighed. Hjemvenden. Kontrasten. Klar til familien. Glad. Elsker dem jo. 7 og 9 år. Hygge. Gåtur. Legepladsen. Lektier. Madlavning. Ulvetid. Trætte. Frustrationer. Børn. Utålmodig. Hører ikke efter. Ser Youtube. Skal spise. De skal dække bord. Hjælpe til. Hører ikke. Autoriteten?! Optaget. Slapper af. Presset. Nat i sidste uge. Vold. Trusler. Konfrontationer. Ingen søvn. Stemmen højere. Næsten råb. Næsten skrig. Fortsat optaget. Ser Youtube. Slapper af. Kun barn. De andre ovenpå. Desperation. Eksplosion. Vulkan indvendig. Bølger af vrede skyller ind over mig. Tårnhøje. Igen og igen. Fra maven. Bruser ud. Fylder kroppen. Hver en celle. Hver en afkrog. Indefra og udefra. Griber i kraven. Råber. Knyttet næve? Løfter op. Ser øjnene. Uforstående. Skræmte. Det er jo far? Panik. Såret. Bristet hjerte. Tårer. Frygt. Skubber væk fra mig. Noget har sagt stop. I tide. Der er et menneske. Monstret trækker sig. Opvågnen. Afmagt. Magtesløs. Skyld. Skam. Hærger sindet. Kroppen tung. Tilbagetrækning. Gemmer mig. Alene. Tabt. Fortabt.

Aftensmad. Familien. Søn. Datter. Mor. FAR! Overhoved. Kongen. De små blikke. Uskyldige. Børn. Underdanige. Trykkede. Fars humør. Hvor er han? Hvem er han? Forsøger at aflæse. Håb. Tilbeder. Glatter ud. Forsøger. Få et smil. Blive set. Blive mødt. Rovfuglen bevæger sig ind over bordet. Vingerne skygger. Dystert. Helt roligt hænger den der. Afventende. Klar. En forkert bevægelse. En tabt gaffel. Støj. Forstyrrelser. Smasken. Spildt vand. Alt kan bruges. Angreb. Næven hårdt i bordpladen. Udbrud. Ydmygelse. Irettesættelse. Sårende. Bøjede hoveder. Stilhed. Våde øjne. Brudt tillid. Knuste hjerter. Afstand. Trækker sig. Mor forsøger. Endnu et bytte. Stilhed… Døren smækker. Bilen starter. Tabt. Fortabt. Fanget. Flået op indvendig. Hvor er vejen? Blind. Uniformen vinder. Familien taber. Kærlighedens flamme brænder i mig. Det sidste lys. Bevæger mig gennem mørket. Fanget i krydsilden jeg ikke forstår. Jeg ikke ønsker. Drabet på kærlighedens smil. Nedskydning af håb.

Det er vigtigt for mig, at fortælle om det pres familien bliver/blev udsat for. På grund af det pres der følger med jobbet som politimand. Det kan være svært at forstå kulturen. Oplevelserne. Traumerne. Min fornemmelse er, at vi ikke har redskaberne. Her taber vi ofte… det gjorde jeg. Vi giver alt i uniformen og mangler overskud, når vi kommer hjem til familien. Inden for hjemmets fire vægge udfolder dramaet sig. Det jeg er som betjent er jeg ikke som far. Det var jeg ikke. Det var på ingen måde min drøm om at være familie. Vi blev adskilt. De vidste ikke, hvor de havde mig. Jeg mistede så meget i de år. Jeg elskede arbejdet som politimand. Det mistede jeg. Men jeg har vundet min familie. Vi følges nu ad. Det er en meget lang og hård rejse at genvinde tilliden. Håbet. Kærligheden. Der er stadig små glimt, når der bliver spildt eller tabt noget ved bordet. Det er ok. Jeg arbejder hver dag - hårdt. Jeg er lige her. Lige nu. Der er ikke andre steder jeg skal være. Slet ikke i fortiden. I vores fremtid er der Fællesskab. Hjerte. Nærvær. Kærlighed. Tryghed. Frihed.

Lene lytter til mine tekster og digte. Det her var svært. Hun blev taget tilbage og mindet om. Husker. Det var en ekstremt hård tid. Jeg kunne ikke se det dengang. Der var intet overskud. Ingen ressurser. Ingen redskaber. Ingen balance. Ingen refleksion. Det var enten eller. Ingen midte. Kun voldsom vrede eller vild lykke. Jeg var fanget i en krydsild jeg ikke forstod. Jeg er ærlig og åben omkring min historie. Ofte forstår folk ikke! Venner og familie. Jeg ønsker og forventer ikke de skal forstå. Det er blot et billede på, hvor ekstremt god jeg var til at sætte en facade op. Skjule det indvendige kaos. Politiet blev en “leg” og den virkelige krig blev kæmpet hjemme - mit held var, at min krop sagde stop. Kroppen blev min redning!! Jeg fik en chance. Et nyt liv.

Kh Chr

SØVN

Prioriterer du søvn? Har du en aftenrutine, hvor du forbereder dig på natten?

Søvn er det sted i mit liv, hvor jeg tillader mig at være hysterisk:)!! Vi kender alle, hvordan det er at vågne op efter bare en nats dårlig søvn. Vi er langt fra den bedste udgave af os selv. “Dårlige” beslutninger bliver truffet. Måske får du ikke trænet eller brugt dagen på de redskaber, der gør dig godt. Vejen til den knap så gode kost bliver kortere. Det er på baggrund af én nats dårlig søvn.

Hvad sker der så, hvis vi har længere perioder, hvor vi ikke sover? Hvad kan vi gøre for at optimere og arbejde mod en god nats søvn?

Sidst i indlægget er der 12 råd til en bedre søvn. Det er mange. Og virker uoverskueligt for de fleste. Heldigvis gav flere af rådene sig selv for mig, da jeg begyndte at interessere mig for søvnen. Min baggrund for at optimere min søvn. De 18 år jeg nåede at være politimand = skiftende arbejdstider og nattevagter. PTSD = blandt meget andet, mareridt. Jeg havde ca. 7 måneder, hvor jeg vågnede kl. 0200, fast hver nat og så var den nat ovre. Herfra begyndte det at vende. Jeg har prøvet det meste af. Også meget der ikke virker og jeg har en rutine, der er overskuelig og virker. Den kommer her:

• fast søvnrytme mellem 2200-2230, 0630-0700(også i weekenden)

• ingen mobil/computer efter kl. 2000(fjernsyn er ok, men i hverdagene ser jeg som hovedregel ikke fjernsyn 30 min før jeg skal sove)

• jeg drikker ikke kaffe efter kl. 14

• vi har ingen elektronik i soveværelset

• jeg læser ca. 15 min i sengen

• vi har mørklægningsgardiner

• jeg prioriterer at få ryddet op i hovedet inden sengetid. Fx. en liste over gøremål den kommende dag OG 3 ting, der er vigtige for mig at gøre. Få ryddet op:)

  Charlotte Brontes:”et oprørt sind giver et hvileløst leje.”

Det har samtidig været en stor støtte og hjælp, at læse “Derfor sover vi” og “Ikke til forhandling”.

Nedenstående er et uddrag af “Derfor sover vi” af Mathew Walker

“For lidt søvn øger koncentrationen af et bestemt hormon der gør at man føler sig sulten, og undertrykker samtidig et andet hormon der ellers ville signalere mæthed. Selvom du er mæt har du stadig lyst til at spise. Det er en sikker opskrift på vægtforøgelse hos både voksne og børn der ikke får søvn nok. Og endnu værre er det hvis du forsøger at gå på slankekur uden at sove nok undervejs. Det vil være forgæves da det meste af den vægt du taber, vil være muskelmasse og ikke fedt. 

Jo kortere søvn, jo kortere levetid. Mennesket er desværre den eneste art der af egen fri vilje undlader at sove uden nogen egentlig gevinst. 

Søvn er meget mere interessant og kompleks og afgørende for vores ve og vel. Vi sover for at opfylde en lang række af funktioner, en overdådig konstellation af natlige gøremål til nytte og gavn for både vores hjerne og vores krop. Der ser ikke ud til at være noget væsentligt organ i vores krop eller nogen betydningsfuld proces i vores hjerne der ikke på en eller anden måde nyder godt af søvnen(og lider skade når vi ikke får den). Vi er gennem de opdagelser vi har gjort de sidste 20 år nu klar over, at evolutionen ikke begik en kæmpe dumhed da den opfandt søvnen. 

Søvnen beriger hjernen med flere forskellige funktioner, herunder vores evne til at lære, huske og tage logiske beslutninger og valg. Den stiller sig velvilligt til rådighed for vores mentale sundhed og kalibrerer vores følelsesmæssige netværk i hjernen, hvilket giver os mulighed for at navigere igennem næste dags sociale og psykologiske udfordringer med et køligt overblik. 

Kroppen, fylder søvn vores immunforsvars våbenlagre og hjælper med at bekæmpe dårligdomme, forhindre infektioner og afværge alle mulige former for sygdom. Søvn genopretter kroppens stofskifte ved at finjustere balancen mellem insulin og den glukose der cirkulerer i blodet. Søvn regulerer desuden vores appetit, hjælper os med at styre vores kropsvægt ved at vælge sunde fødevarer frem for at lade tilfældigheden råde. Rigelig søvn vedligeholder et rigt mikrobiom i tarmene, og vi ved at det er grundlæggende for vores ernæringsmæssige sundhed. En passende mængde søvn er afgørende for at vores kredsløb har det godt, idet det sænker blodtrykket og holder vores hjerte i god form. Både en balanceret diæt og motion er uden tvivl meget vigtigt. Men man ser i dag søvn som den langt vigtigste faktor i denne treenighed af sundhedsfaktorer. De fysiske og psykiske skader der kan opstå efter bare en nats dårlig søvn, får de skader en tilsvarende mangel på mad eller fysisk aktivitet kan forårsage, til at fremstå ubetydelige. Det er svært at forestille sig nogen anden tilstand - det være sig naturlig eller medicinsk påført - der i den grad kan være med til at genoprette fysisk og mental sundhed på alle planer. 

Forskningen har et budskab: Søvn er det mest effektive vi kan foretage os hver dag for at kalibrere vores hjernes og vores krops sundhedstilstand - det er Moder Naturs hidtil bedste middel i kampen mod døden. Desværre er de eksisterende beviser for alle de farer enkeltindivider og samfundet udsætter sig for når søvnen indskrænkes, ikke blevet meldt tydeligt nok ud til offentligheden. Det er den største undladelsessynd i vor tids sundhedsdebat.” 

(hvis din nysgerrighed er vakt, men du ikke ønsker at læse bogen kan jeg sende essensen, mine notater. Du skal blot tilmelde dig nyhedsbrevet og skrive til mig på cro001@icloud.com)

SØVN-FAKTA:

• Jo kortere søvn, jo kortere levetid

• Vi sover for at opfylde en lang række af funktioner en overdådig konstellation af natlige gøremål til nytte og gavn for både vores hjerne og vores krop. Søvnen er på mangfoldige måder til gavn for dit helbred, og du kan høste disse fordele igen og igen hvert eneste døgn, hvis du ønsker det. 

• Hjernen = evne til at lære, huske, tage logiske beslutninger og valg. Giver os mulighed for at navigere igennem næste dags sociale og psykologiske udfordringer med et køligt overblik. 

• Kroppen = søvn fylder vores immunforsvars våbenlagre og hjælper med at bekæmpe dårligdomme, forhindre infektioner og afværge alle mulige former for sygdom. Søvn genopretter kroppens stofskifte ved at finjustere balancen mellem insulin og den glukose der cirkulerer i blodet. Søvn regulerer vores appetit, hjælper os med at styre vores kropsvægt ved at vælge sunde fødevarer frem for tilfældigheder. Søvn er godt for tarmene. Er afgørende for at vores kredsløb har det godt, idet det sænker blodtrykket og holder vores hjerte i god form. 

• BUDSKAB: Søvn er det mest effektive vi kan foretage os hver dag for at kalibrere vores hjernes og vores krops sundhedstilstand - det er Moder Naturs hidtil bedste middel i kampen mod døden. 

12 gode råd til dig der vil sove godt: 

1: Hold dig til en fast søvnrytme. 

2: Motion er godt, men ikke for sent på dagen. 

3: Undgå koffein og nikotin. 

4: Undgå alkohol før du går i seng. 

5: Undgå større måltider og meget at drikke sent om aftenen. 

6: Hvis muligt så undgå medicin der forsinker eller forstyrrer din søvn. 

7: Undgå at tage en middagslur efter klokken tre om eftermiddagen. 

8: Slap af før du går i seng. 

9: Tag et varmt bad før du går i seng. Faldet i kropstemperatur der følger efter man er kommet op af badet, kan være med til at gøre dig søvnig og gøre det nemmere at slappe af og drosle ned. 

10: Mørkt soveværelse, køligt soveværelse, gadget-frit soveværelse. 

11: Få dagslys på det rigtige tidspunkt i de rigtige mængder. Få naturligt dagslys mindst 30 minutter hver dag. Få stærkt lys om morgenen og skru ned for lyset før sengetid. 

12: Lig ikke vågen i din seng.  

“Derfor sover vi” —- Mathew Walker

“Ikke til forhandling” —- Chris MacDonald

“Dybt Godnat” —- Peter Falktoft, podcast

SPØRGSMÅL

Jeg var i går ude og gå en tur og bade i havet med min kære ven, Martin. Når vi mødes har vi altid rigtig gode snakke om livet. Stunder jeg sætter enormt meget pris på. Vi snakkede, blandt meget andet, om usikkerhed og ærlighed. Ærlighed overfor os selv. Den usikkerhed, vi mærker indeni, men udstråler noget andet udenpå og til vores omgivelser.

Et redskab til måske at komme nærmere usikkerheden og ærligheden, kan være, at stille spørgsmål. Ikke til andre - til sig selv! De rigtige spørgsmål. Den vej kan vi træde tilbage og betragte fra forskellige vinkler. Reflektere. Og måske træffe nye valg. Lære vores mønstre bedre at kende.

Jeg har de seneste år forsøgt at stille spørgsmål. Og svare på dem. Vi er ikke i tvivl, når vi svarer rigtigt. Det er en svær øvelse. Det kan være ubehageligt at være ærlig. Måske er det svar der opstår ikke det vi håber.

Det er også en øvelse i at ord bliver til handling. At det ikke kun er “ord”. Vi opdager, at de fortællinger der opstår i os, ofte er langt fra vores sandhed og i sig selv “kun” er tanker… ikke virkeligheden.

Her er et udpluk af de spørgsmål, jeg de seneste er er dykket ned i. Flere af dem rigtig mange gange!

Hvis du har lyst, kan du udvælge de spørgsmål, der taler til dig. Fx. 3-5 spørgsmål. Sæt en timer til 20 min. og skriv. Uden timer er naturligvis også fint - dog kan du komme til at sidde længe og blive opslugt:) Del gerne dine erfaringer og skriv til mig!

• The story I’m telling myself today is: The story I would like to tell myself is:

• Preventing me from telling this story is:

• What is my intention for today?

• What am I resisting, right now?

• What possibilities can I explore today? And where?

• What aspects of my personality am I most at ease with/ less at ease with?

• I am grateful for:

• If unexpected events occur today, I will:

• Who am I this day?

• What am I afraid to face, right now?

• How may I be more open to my experiences today?

• Where is my body located, right now?

• Where is my mind located, right now?

• What is my experience when I let go of thoughts?

• What do I wish to let go of most, right now?

• What are my most important values, right now?

• What is holding me back from living and creating my highest meaning, right now?

• What challenge/s excite/ scare me the most?

• If I had no expectations of myself, how/what would I feel?

(Jeg beklager de er på engelsk. Men det giver af en eller anden årsag mere mening for mig)

Sorte støvler

Vi er drenge i livets skole. Modige. Usårlige. Dum/dristige. Naive. Sociale fællesskaber. Bånd for livet. Broderskab. Tagselv bord af oplevelser og muligheder. En verden af spænding og fuld fart. Vold, indbrud, husspetakler, dødfundne, selvmord, færdselsuheld, syge og hjælpeløse, drab, tyveri, trusler, biljagter, slagsmål, stoffer, druk, mennesker, bøder, advarsler, færdsel, makkerskab, kolleger, kollega i knibe. Livet, med alt. Omfavner. Elsker det. Navigation. System af kontrol og af/magt. Linedans med døden og favntag med livet. Vi bliver mænd, født af uniformen. Vi bærer ilden. Vi bærer håbet og drømmene. Værdierne. Deler vores fortællinger. Lyden af sorte støvler.

Vejen er fremad, når den er tilbage for alle andre. Kun kamp og kæmp eksisterer. Budbringere af sorg. Ødelæggere af livet og kærligheden. Skæbner. Sociale lag. Samfundets bærm. Høj og lav. En nødvendig kropslig rustning, et sjæleligt panser. Et skrøbeligt kostume - et sindets teater. Et syret sind af grotesk sort humor. Tonen grusomt kærlig. Gul spand og fremad, bare fremad. Vi ser hoveddøren. Trukne pistoler. Klar til at skyde. Dræbe om nødvendigt. Brag. Døren går ind. Stilhed. Pigenavnet på den lukkede værelsesdør. Dyb stilhed. Afsøgning. Fornemmelse. Alene. Død. To i sengen. Drab. Mor/datter. Brister. Krakelerer. Mit hjerte er knækket. Ikke forberedt på. Ikke opgaven. Ikke det vi skulle.

Trygheden i fællesskabet. Relationer. Det kollegiale fællesskab. Andre forstår ikke. Sårbarhed - følelser - traume - afmagt - gråd = er jeg alene. Gemmer jeg det. Pakker det væk. Æder det. Det æder mig op. Giften indefra. Det er i mit blod. Flossede nerver. Ukontrollerbare tanker. Alarmberedskab. Tager jeg det ind eller er jeg formet i granit. Maskefald. Drukture med de Sorte Støvler. Subkultur. Alene. Gemmer mig. Kæmp, frys, flygt. Sprækker i panseret. Rustningen ruster. Falder fra hinanden. River mig i stykker indefra. Loyalitet overfor hinanden. Kærlighed. Samtaler. Grin. Broderskab. Jeg giver alt.

Familiefoto: Tunge mørke skyer. Rovfuglen hænger over sit bytte. Venter kun på at slå ned. Øjeblikket. Jeg er alt i uniformen - jeg er intet som far. ALENE. I to verdener. Jeg er to mennesker. Adskillelse. Monster. Såret. Jeg bringer sorg til... vores børn. Jeg ser det i deres øjne. Utrygge. Angste. Uforstående. Listende børnefødder. Desperat. Djævel. Knækket. Sygdom. Sammenbrud. Uden sjæl. En tom skal. Et hylster uden liv. Floder af tårer. Søer af gråd. Dæmningen bristet. Identitet? En uhåndterlig strøm. Kraften river mig med. Umuligt at stå fast. Lader mig rive med. Ned, ned, ned. En fos af følelser. Overalt. Skyller ind over mig. Konstant. Uden varsel. Dybt vand. Diagnose. PTSD. Udslettelse. Nyt liv….

Citat Mathilde Falck:

“Suk hjerte men brist ej - en udvej vil vise sig”

Hold ud… det gælder livet

Jeg var rigtig rigtig god til at holde ud - indtil jeg ikke var det mere. Holde ud er at ignorere kroppen og dens signaler. Vores krop snakker til os. Kroppen forsøger, at fortælle os, at vi skal lytte.

Allerede nu ved jeg, hvor denne tekst vil ende. Nederst på siden ender jeg der, hvor jeg altid gør. Med min daglige træning: Meditation, kolde bade, bevægelse, vejrtrækning og min skriveservice. Det er godt at vide, at jeg ender der:) Struktur = frihed, ik? Bevidst, vågent nærvær…

Den intelligente krop. Vi er præget af vores krop, sind og omgivelser. Kroppen står ikke uden sindet og sindet står ikke uden kroppen. Hvordan lytter vi til vores krop? Jeg har ikke svaret!

Vi kan forsøge, at lære vores krop at kende. Gå på opdagelse og være nysgerrige på, hvad der foregår i os. Du skal selv finde ud af, hvad der virker for dig. Du skal selv gøre arbejdet. Brug en god ven, familie, en behandler, en træner, der kan lytte, give sparring og måske pege dig i en retning. Vær opmærksom på, at du formentlig indeholder de svar du har brug for og søger.

For mig handler det ofte om overgivelse. Opgive kampen, den indre kamp imod tanker og overbevisninger. Accept. Græde. Blive vred og arrig. Tillade følelserne. Undgå at lægge låg på og pakke dem væk. Tab af kontrollen, MEN uden at blive overvældet, så du sårer dig selv og andre. Tillade at mærke den indre modstand. Være i det ubehagelige og ikke løbe væk. Ikke være i fortiden og fremtiden. Være opmærksom på de fortællinger jeg fortæller. Hvor meget sandhed indeholder de, Fake News. Er det hvid eller sort magi?(Positiv/negativ selvsnak)

Jeg har i glimt oplevet overgivelse eller opgivelse. En fornemmelse af min sande virkelighed. Min natur. Nuet.

Tilbage i 2008 fik jeg min første ManuVision behandling af Søren Christensen. Jeg har altid interesseret mig for kroppen og ManuVision uddannelsen lød virkelig spændende. Dog uden at ane helt, hvad det gik ud på. Det kom jeg til på Sørens briks. Det var første gang jeg oplevede, at min krop overgav sig. Gav op. Der var ingen kamp. Det var skræmmende og smukt på samme tid. Det skete bare. En fuldstændig fantastisk oplevelse af kroppen og arbejdet med den. Det blev mit første virkelig store skridt mod min passion for krop, sind og omgivelser. Gennem årene har jeg haft flere vilde oplevelser på Sørens briks. Ofte gennem billeder, der opstår knivskarpt, og helt konkret oplevelser i min krop. Et dybfølt og taknemligt TAK, Søren!

ManuVision-uddannelsen afsluttes med et internat i Sverige. De sidste dage, blev vi inddelt i grupper af 3. Vi havde hver en dag, hvor de 2 andre i gruppen “bestemte”, fornemmede, hvad jeg fx. havde brug for. I starten af internatet havde vi en øvelse, hvor vi fik bind for øjnene. Der blev udvalgt et træ i skoven, som vi blev ført ud til, og som vi skulle lære at kende gennem berøring. Herefter blev vi ført rundt i skoven, stadig med bind for øjnene, drejet rundt og til slut blev bindet fjernet og vi skulle finde vores træ! Meget overraskende, så var jeg ikke i nærheden af, at finde mit træ:) Mads og Jakob jeg var i gruppe med valgte at tage denne øvelse med til min dag. Jeg blev først placeret ved et træ, jeg skulle lære at kende. Efter et godt stykke tid hentede de mig og fortalte, at det ikke var det rigtige træ alligevel. Jeg endte ved et nyt træ og sad længe ved det - så vi rigtig kunne lære hinanden at kende(jeg håber ironien siver ud til jer der læser med). Efter lang tid, sådan føltes det, blev jeg hentet og ført rundt og drejet rundt. Alt sammen med bind for øjnene. Jeg blev placeret på en stol og bindet fjernet. Værsgo, find dit træ.

Internatet i Sverige er 10 dage, som jeg husker det. Så jeg/vi var alle godt brugte, og efter næsten 2 års uddannelse var adskillige lag skrællet af, og en oplevelse, af ikke at have noget forsvar, stå helt nøgen, fornemmedes tydeligt. Jeg forsøgte adskillige gange, at finde mit træ, uden held. Jeg havde på ingen måde en retning, og opgaven føltes uoverkommelig. Mads og Jakob provokerede mig meget. Helt bevidst og ved at stille mig spørgsmål. Min vrede og frustration voksede. Jeg syntes det var noget af det mest latterlige, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad årsagen var til det her, ja undskyld, pis. Til sidst rejste jeg mig op og gav vist udtryk for, at det her gad jeg sgu ikke mere og så GIK JEG DIREKTE UD TIL TRÆET UDEN TØVEN!!!??? Jeg var på ingen måde i tvivl om, hvor træet stod og hvordan det så ud. Kun den direkte vej. Det var en vild vild oplevelse. En oplevelse af at give slip på alt. Den totale overgivelse. Ikke tænke. Et ekstremt fokus og nærvær opstod. Uden jeg opsøgte det.

Tilbage til min Vision Quest i juni. En lang og intens forberedelse med mange fastedage og nu selve Questen. Faste i 5 døgn, ingen søvn og vand i 3 døgn. Jeg var igen klædt helt af. Oveni havde jeg 2½ dage med stort set konstant sol 16 timer, hver dag. Taknemlighed og ydmyghed for selv den mindste sky, og mange bønner om bare lidt skyet vejr, blev en stor del af min “hverdag”. Solen sled hårdt på mig mentalt og på mit sidste døgn var jeg mere end presset. Jeg kæmpede og kæmpede, holdt ud. En af mine “fjender” i livet. Jeg var nu nået dertil, hvor jeg ikke kunne holde ud mere! Der var ikke mere kamp i mig. Der var to scenarier. Enten gav jeg op og forlod min cirkel, hvilket dybt i mig ikke var en mulighed. Eller jeg kunne stoppe med at holde ud og opgive kampen imod solen. Finde skjulte ressourcer frem. Det næste er ikke noget jeg finder på…. Jeg oplevede en fuldstændig overgivelse til solen og nuet. Jeg blev nødt til, at tage et minut, et kvarter, en time af gangen. Acceptere, at jeg ikke kunne kæmpe mod solen, varmen og mine tanker. Jeg oplevede en lethed, et fokus og en styrke, der strømmede gennem mig. Fyldte hele min krop op. Solen, og det mønster af kamp jeg sad fast i, mistede deres betydning. Jeg var ikke i fortiden eller fremtiden. Fuldstændig lige der, hvor jeg skulle være. I nuet.

Ganske kort tid efter begyndte en køligere vind at blæse. Skyerne kom lige så langsomt rullende inde fra land. Det var en vildt syret og meget uvirkelig oplevelse. Tilfældigt? Måske. Jeg ved godt, hvad jeg tror:) At det så blæste helt vildt op og blev ved de kommende dage, var i det mindste med til, at holde mig vågen den sidste nat.(Du skal passe på, hvad du beder om:))

Resten af tiden i min cirkel kunne jeg bare være. En dyb dyb ro og lethed havde forplantet sig i mig.

Jeg vil runde dette indlæg af med det at holde ud, og en krop der siger fra. I vinterferien 2015 blev jeg syg af en influenza, jeg ikke kunne slippe af med igen. Lægen mente, at jeg var ramt af en virus. Det tog mig ca. 1½ måned før jeg var nogenlunde ovenpå igen. Retur på Politigården gik der få dage, så mistede jeg stemmen. I 4 dage var jeg så hæs og uforståelig, at ingen forstod hvad jeg sagde. Igen retur på arbejdet. Èn dag! Så fik jeg rigtig ondt i maven. I solarplexus. Jeg havde fin appetit, men til sidst måtte jeg køre hjem og til læge. Min krop sagde fra. Forsøgte at få mig til at stoppe op og lytte. Den rejse jeg var på, ville den ikke med på. Kroppen sagde fra overfor det jeg udsatte den for. De oplevelser min krop havde oplevet de sidste mange år. Uheld og voldsomme oplevelser i politiet.

Helt kort så gik der et år. Et år, hvor jeg to gange forsøgte at komme retur til politiet. Mange sammenbrud og uden at den hjælp jeg fik tilbudt hjalp. Jeg endte til sidst i stolen hos politiets personalelæge. Han havde haft flere af min “type” i samme stol og han var ikke i tvivl. En tur til psykiater og en diagnosen, PTSD.

Jeg har ofte stillet mig selv spørgsmålet, om jeg kunne have undgået at komme helt derud? Hvis jeg havde lyttet til min krop? Ikke holdt ud og kæmpet i alle de år? Og her 5 år efter min afskedigelse kæmper jeg fortsat og holder ud!? Min oplevelse og erfaring er, at der sjældent kommer noget godt ud af den indre kamp. Så er vi tilbage ved indledningen på denne tekst. Det er arbejdet hver dag, men det er ikke nemt, at være bevidst om og lære, hvornår jeg/vi holder ud! Ændre sindets gamle mønstre og måder at tænke på. Det er en rejse for livet SÅ

I Dag er Livets Dag.

Kh Chr

Intet står alene

Livsstils medicin!!?? Biohacking!!?? Life hack!!?? Quickfix!!?? Fix mig!! Bliver ikke sagt direkte, men bliver udtrykt mellem linjerne. Jeg var der også selv, og jeg får bestemt den tanke stadig.

I min søgen efter, hvem jeg er, lære og måske forstå. En hverdag med en form for balance. Steder, hvor jeg kan søge hen og arbejde ud fra. Oparbejde en struktur, hvorfra friheden i hverdagen kan blomstre. De steder findes kun, hvis jeg er bevidst, vågen nærværende(Heinrich Johansen) Det er kun mig, der kan fixe mig!! Jeg søger inspiration og guidning hos forskellige lærere. Suger deres viden, og tager det bedste, og integrerer det i mig. Placerer det i min cirkel. Det er en “evig” søgen. Livet forandrer sig hele tiden, og vi ved ikke, hvad den næste dag bringer! Jeg leder efter de lærere, der selv har gået vejen.

Tidligere, når jeg var ude i tovene, var min første tanke ofte, hvem jeg kan søge hjælp hos! Jeg shoppede rundt, så selv den mest hardcore shopper ville blive rundtosset. Med den lære jeg har med mig nu, så ender jeg altid hos mig selv. Det er udgangspunktet og her jeg ender - også selvom jeg er på afveje og virkelig kommer på langtur.

Jeg lærte af Marcus Grandjean vigtigheden af en tæt kontakt mellem lærer/mentor/guide og elev. En lære, jeg selv anvender med de få jeg arbejder med. Det er et “Deep Dive” ind i hvem vi er. I starten er det svært og vildt hård, da det ikke er en særlig målbar rejse. Med tiden, bliver det vildt spændende.

Behandling er i sig selv ikke tilstrækkelig. Er det fx. en fysisk skade kræver det træning/genoptræning ved siden af. Du kan lægge dig på briksen resten af dit liv, hvis du ikke selv gør noget. Jeg har oplevet, at meditation i sig selv ikke gør det.(Jeg er fortsat nybegynder) Jeg har også brug for bevægelse, og skrive, for at komme ud af hovedet, reflektere. Mærke kroppen. Omvendt står træningen ikke alene. Jeg har brug for, at sidde i stilhed og observere tanker, lyde, kroppen og vejrtrækningen. Blive guidet og lære. Vejrtrækningsøvelser er rigtig godt, men alene er det for mig ikke nok.

Jeg havde en session med Dennis Frisch, hvor han udfordrede mig på det jeg gør. Det er enormt tidskrævende, da hvert element stort set er dagligt. Vores session sidder stadig i mig. Jeg er ved at undersøge, om jeg kan forbinde mine elementer. Bevægelse, meditation, vejrtrækning, skrive, kolde bade. Det er ikke lykkes endnu. Min morgenrutine indeholder lidt af det hele, men er ikke dybdegående. Koldt bad, 5-7 min bevægelse, 5 min skriv, en kort meditation med dybe vejrtrækninger mod en form for balance. Det er mit daglige check-in. Senere på dagen går jeg mere i dybden med 1 - 2 af elementerne. Dennis fik mig til at placere min praksis i en cirkel. En guidning og så opstod ideen i mig selv. Cirklen er mit fundament, min struktur. Opgaven er at få det simple frem. Det er super svært.

For at gøre det lidt mere crazy, så er jeg på en nysgerrig søgen efter en aftenrutine. De fleste aftener er jeg ikke på mobil eller computer efter aftensmaden. Når vi ikke hygger som familie med en film, så forsøger jeg at undgå skærm op til en time før sovetid. Skrive tre ting jeg er taknemlig for. Skrive de tre vigtigste ting jeg skal gøre den næste dag. Giver klarsyn og fokus.

RE-MEMBER

Re-member!! For en uge siden var jeg ude hos Heinrich og Huset ved Søen for at tage imod to dejlige mennesker, Bethina og Nikolaj. To søgende, der vendte hjem fra deres Vision Quest. Under den forberedende ceremoni kom Heinrich med følgende ord: “Re-member”. Vi glemmer kun! Oplevelsen vil for altid leve i os. Udtrykket “Re-member” og igen være en del af en kraftfuld cirkel gør, at jeg langsomt vender hjem igen. Fyldt med det, det enkelte menneske i cirklen bringer ind af kærlighed, fællesskab, hjerte, kraft. Hvad nu den enkelte oplever i øjeblikket. Vågne igen.

Min egen hjemkomst blev vakt til live. Enormt rørende og Heinrichs ord har virkelig taget ophold i mit inderste. I min sandhed og min natur. Den jeg er.

Sommeren har været dejlig. Efter VQ ønskede jeg ikke at lide mere. Søge lidelsen. Jeg ville have det godt! Nyde livet. Som altid holdt jeg ved min træning/bevægelse. Mit kolde bad om morgenen. Lidt skriverier. Jeg mediterede ikke i flere uger. Jeg spiste alt… nok mest det modsatte af hvad der anbefales:) Lige så langsomt, efter et par uger med en fantastisk følelse i kroppen efter VQ, kom gamle mønstre snigende. Jeg blev revet med ned ad tankernes brusende flod… ned mod et mørke af triste tanker og overbevisninger. Mod tvivl og usikkerhed. Efter sidste weekends ceremoni er jeg langsomt ved at vende hjem igen. Takket være Heinrichs ord: “Re-member”.

Jeg skriver meget herinde om min VQ. Det er ikke en oplevelse, jeg fortæller vidt og bredt om. Hvis jeg bliver spurgt fortæller jeg gerne. Jeg bliver ofte spurgt om, hvad jeg fik ud af det? Jeg har ikke rigtig noget svar. Jeg kom med vævende og usikre svar. Som jeg skriver, lovede jeg mig selv under Questen, at jeg ikke ville lide mere. At jeg ville have det godt og leve det simple gode liv. Men hvad er det egentlig? Forberedelsen var ekstrem med mange fastedage og så vegansk mad som muligt. Ingen sukker, hvedemel osv. Det gav rigtig meget godt, at leve på den måde. Men samtidig var det også en daglig krig med mine tanker. Jeg skulle bruge mange kræfter på, ikke at tænke på den mad jeg ikke “måtte” spise. Jamen, er det ikke BARE at lade være? BARE gøre det? Det er jo KUN en kort periode af dit liv! Det ord der, “bare”…. vi fungerer ikke så godt sammen:)

Indenfor en kort periode har jeg befundet mig i to ekstremer. Forberedelsen og hjemkomsten. Jeg har talt med flere, der efter deres VQ, har mistet lysten til mad, de havde som en vane i deres liv. Det har jeg på ingen måde! 1 måned efter, var jeg tilbage i den modsatte ende af madpyramiden. Kortvarigt føltes det fantastisk. Indtil gamle mønstre som ukontrolleret vrede, hårde kommentarer, følelse af ligegyldighed med mig selv, frustrationer, pludselig gråd, og gamle traumer(Se indlægget “tøsedreng”) kom snigende.

De to ekstremer jeg befandt mig i var ikke optimale. Den ene del var en stram fokuseret forberedelse. Mit eget valg! Den anden del, var ligegyldighed, dovenhed, fristelser. Det var ikke et bevidst valg. Jeg tillod det skete, at kosten og min daglige træning og struktur sejlede. Jeg dømte mig selv for det, hver eneste dag og alligevel tillod jeg det. Jo mere jeg dømte mig selv, jo længere væk løb jeg og det mere “skåd-mad” indtog jeg.

Deltagelsen i ceremonien hos Heinrich fik mig til, at “vågne op”. Det handler om balance. Lidt men godt. Det handler om bevidst, vågent nærvær. Midt mellem de to ekstremer har jeg det rigtig godt. Her dømmer jeg ikke mig selv! Her stopper jeg op inden jeg sårer mine nærmeste! Her “vinder” jeg krigen mod mine trælse tanker og overbevisninger! Der er ikke rigtig nogen krig…

For mig er fællesskabet en vigtig støtte. Jeg har tidligere været en ensom ulv. Uden en flok. Med en fornemmelse af, at min familie gik hånd i hånd, og jeg gik på den anden side af en tæt, mørk skov, hvor jeg kun kunne se deres skygger. Det gælder hele mit liv. At jeg ikke opholder mig for længe i ekstremerne. Finder balancen. Det skader og ødelægger for meget. Der er ikke rigtig noget NU helt derude.

Men! Jeg har til tider brug for, at udfordre balancen. Jeg frygter mageligeheden. Jeg frygter, at jeg ikke er vågen. Jeg frygter, jeg ikke kan bryde mine gamle mønstre. At jeg kun i glimt ser og oplever, hvad jeg i virkeligheden indeholder.

Så! Hele tiden vende tilbage til mig selv… og rigtig vigtigt for at lære den øvelse. Kærlig venlighed og undgå at dømme mig selv.

Dømmer du ofte dig selv?

I Dag er Livets Dag

KH Chr

Life Hack??

Her er et “hot take”: At gøre noget rigtig godt er super hårdt. At mestre noget? Kun nogle ganske få er villige til, at gå gennem de prøvelser det kræver!

Hvis du har en passion - er du inspireret til at løfte dit liv - hvis du ønsker at se, hvad du virkelig indeholder, eller hvor langt du kan nå, og hvad der virkelig er muligt for dig? Venligst undlad genvejen. Den eksisterer ikke…

Istedet, vær dedikeret. Inviter det daglige pres indenfor, der udvikler den usynlige fremgang over tid. Omfavn anonymiteten i at udføre det hårde arbejde i det skjulte, hvor der ikke er nogen der kigger eller følger med.

Stå op før daggry og mød dig selv og dagen i stilhed. Udøv dit håndværk - uanset hvilken form det måtte være - til sen aften og med ubarmhjertig dedikation.

Velkom frygten og giv dit fulde JA med mod og hjerte.

Giv slip på perfektion. Tillad at fejle. Velkom forhindringer. Glem resultater. Ignorer konkurrence. Døm ikke dig selv og andre. Hver dag er en hyldest til de små sejre.

Overgiv dig til din passion, det du brænder for med enhver fiber af, hvem du er. Lev resten af dine dage med den intention hele tiden at forbedre dit håndværk.

Jeg kan ikke love du vil få succes. Men jeg kan klart garantere, at du vil lære dig selv at kende, blive dybt bekendt med din egen sandhed, om hvem du virkelig er. Du vil udstråle din passion. Opdage muligheder og hvad det virkelig vil sige at leve, være i live, med alt det livet indeholder.

Det er succes.

Fordi formålet, skønheden og tilfredsstillelsen du desperat søger, den ligger ikke i anerkendelsen, men nærmere i oplevelsen af, at arbejde hårdt, med alt, hvad du indeholder.

Det er sandheden. Det er et løfte.

Det er et løfte, ingen genvej kan give. Ikke nu. Aldrig!!

De svære ting er svære. At opnå det bedste er svært. At være en mester indenfor sit håndværk er det allersværeste. Det er det resultat alle ønsker. Mange, og de fleste leder efter genvejen. Kun ganske få er faktisk villige til at betale prisen. Det er de mennesker der forstår. De forstår, at det aldrig vil være nemt. De er ikke interesserede i “Life Hacks”.

Det virkelige “Life Hack” er, at der ikke er noget “hack”. Ryan Holiday/ Rich Roll “The obstacle is the way. The destination isn’t the podium - it’s the lessons learned along a journey hard wrougth. That’s the job. That’s the life. That’s the key to every good thing I’ve ever achieved. Sobriety. Ultra challenges. Law school. Writing books. The podcast. All of it.”

I en kultur, der søger en øjeblikkelig tilfredsstillelse, der mestrer forsinkelsen af den kraftfulde impuls for ofringen af dristige drømme, er det i den grad den moderne dags superpower.

Vi kender alle stemmen i hovedet. Stemmen, der ikke er din ven. Stemmen, der forsøger at tale dig væk fra dine mål. Den insisterer på at lulle dig ind i en fortryllelse af magelighed. En skadelig sang, der altid er der. En mester i at tale dig væk fra din vej. Det er nok nu, gå hjem, det er ikke det værd. Du kan ikke. Du er ikke god nok. Vi kender alle den stemme.

Den dårlige nyhed er, at det er hårdt. Den gode nyhed er, at det er hårdt. Men, det er en opnåelig praksis, for alle der forfølger den.

I Dag er Livets Dag - Pay now. Love it later.

Meditation -tips til dig der ønsker at starte

1. Sid hver dag - om det er 5, 10 eller 25 min. Betragt det som et besøg i dig selv. Sid et sted, hvor du har ro. Et godt udgangspunkt er 10 min. Vær opmærksom på ikke at ville for meget i starten.

2. Din indstilling er alt! Undgå at dømme dig selv. Vær ikke for kritisk over, hvordan meditationen går. Start hver meditation med kærlig venlighed mod dig selv. Hvis du bliver irriteret eller frustreret forsøger du måske, at sidde for længe!

3. Sid godt! Du har måske en forestilling om, at sidde med benene over kors på gulvet og med ret ryg. Sid på en stol, en pude, en skammel du kan have benene under(det gør jeg). Læg dine hænder på lårene eller i skødet. Vær opmærksom på en lige ryg. Vend tilbage til din holdning løbende gennem meditationen.

4. Kast et anker! Det er helt normalt, at du bliver “forstyrret” af dine tanker. De tager dig med på rejse. Brug din vejrtrækning som det anker du kaster ud, for at vende tilbage til dig selv. Fuldt fokus på indånding og udånding. Opmærksomheden kan også rettes mod fornemmelser i din krop. Spændinger, ømhed, lethed, summen.

5. Lyt til lydene omkring dig. Observer lydene og hvor de forsvinder hen.

6. Tanker. Undgå at gå i krig med dine tanker - accepter, at tankerne kommer og går. Observer dine tanker. Mine meditationer er vel 99% “monkey-mind” og 1% der rigtig betyder noget. Den 1% er vigtig.

7. Kærlig venlighed! Opstår der følelser som, sorg, vrede, frygt så læg en hånd eller begge hænder blidt på dit hjerte, og sid med det du oplever. Det kan være rigtig støttende. Send din kærlige opmærksomhed mod det sårbare sted i dig.

8. Commitment! Lav en aftale med en veninde/ven/kollega, du ved har et ønske om at meditere. Støt hinanden. Lav aftaler.

9. Guidede meditationer. Brug guidede meditationer. Det er en super støtte for at komme godt igang. Jeg bruger Jack Kornfield, Sam Harris og Heinrich Johansen. Jeg kan med den største kærlighed også anbefale Marcus Grandjean, der hver søndag holder guidede meditationer over Facebook. “Meditation with Marcus.”

   Start hver dag med at sidde og træne dit bevidste, vågne nærvær når det “er uden betydning”. Så er du klar senere, når det betyder noget i alle livets situationer. Meditation tillader os, at tage et skridt tilbage og have “vidnets perspektiv”. Observere dine tanker og ikke blive styret af dem. Vi kan ofte have den følelse i de fleste af vores vågne timer, at vi befinder os i en skyttegrav, hvor kuglerne flyver om ørerne på os. Det er vores tanker. Ved en daglig meditationspraksis kan du blive hærføreren, der skuer ud over kamppladsen fra en bakketop. Herfra er det muligt, at træffe afgørende valg og ikke gå i fjendens/tankernes fælde igen og igen. Du træffer det valg, der fører dig ad nye spændende veje.

   Jeg er nybegynder udi denne kunst det er at meditere. Efter min Vision Quest og hen over sommeren mistede jeg fokus omkring meditationen. Det sidste år har jeg mediteret 30 min. dagligt. Nu er jeg igang igen og ovenstående opstod i mig. Træne bevidst, vågent nærvær, træne fokus og igen og igen vende tilbage til mig selv og min vejrtrækning vækker samtidig min kreativitet. Min vej bliver tydelig for mig… og derfor denne lille guide med tips.

   KH Chr

“tøsedreng”!?

Angst kender vi alt for godt, desværre!

Angst: “en stærk, negativ følelse forårsaget af et pres eller en ofte udefineret trussel = frygt” Så frygt er en reaktion på en reel trussel og angst kommer mere “ud af det blå” og kan beskrives som overdreven i forhold til en reel fare. Angst er en tolkning af en ydre eller indre begivenhed, en flyvetur/ydre og tanker eller kropslige fornemmelser/indre, og som bliver gjort farligere end de i virkeligheden er.

Frygt er en forbigående følelse, modsat angst. Frygt er et alarmsignal, når der er fare på færde.

Dette indlæg er virkelig svært. Det er min intention, at være sårbar, dele - uden filter. Alligevel… Jeg er forvirret og bange. Der er virkelig noget der ligger på lur. Spørgsmål opstår i mig. Skaber jeg selv “dramaer” gennem mineløbske tanker? Spørgsmål, jeg er overbevist om, jeg indeholder svarene på. Steder i mig jeg skal gå hen og undersøge. Har jeg modet og hjertet til at gå derhen? Så nu skriver jeg!!

Efter jeg var på Vision Quest i midten af juni måned i år, oplevede jeg i de efterfølgende uger, en tilstand i min krop og sind jeg ikke troede muligt. Jeg vil tro, det er sådan lykke føles. Helt ubeskriveligt fantastisk. Intet kunne trænge ind til mig. Letheden i mit hoved og min krop. Og så efter noget tid, denne tvivl! Kan det blive ved?? Gamle mønstre trængte sig på.

Under min forberedelse og på selve Vision Questen, forventede jeg, at møde et bestemt traume fra min barndom. I en tidlig alder oplevede jeg kraftige svimmelhedsanfald, der ofte opstod om natten. Jeg kan ikke huske, hvor tit anfaldene kom. Men panikken og den voldsomme følelse af at gå i stykker, kan jeg i dag huske. Anfaldene forfulgte mig ind i dagtimerne da jeg blev ældre og helt op gennem mine tidlige teenageår. Min egen opfattelse er klart, at det lagde begrænsninger på, hvad jeg kastede mig ud i.

I dag vil vi nok kalde det for angst. Dengang kendte vi bare ikke til det ord.

Gennem mit voksenliv skulle jeg i den grad modbevise, at den tøsedreng og den svaghed jeg mente levede i mig, slet slet ikke var mig og min sandhed. Så jeg gjorde mig selv hård indvendig og udvendig. Det var jeg rigtig god til i mange år. Det på trods af mit hverv som politimand og mine oplevelser - indtil jeg ikke var det mere!

Det var det, jeg forventede at møde!! Jeg følte mig klar. Det var noget jeg skulle gå gennem. Jeg havde under forberedelsen et par optræk til et anfald. Og samtidig en klar fornemmelse af, at det blev skabt på baggrund af tankemylder. Når jeg ikke er vågen og nærværende, kan jeg køre mig selv helt derud på panikkens rand. Det er sgu sygt!! På trods af jeg ved, hvad jeg skal arbejde med for ikke at følge med mine katastrofetanker. Det er bare så afsindigt svært, når du står midt i det. Det er ikke BARE at stoppe op og trække vejret. Det er slet slet ikke så ligetil. Det kræver hårdt arbejde hver dag. Træne i at stoppe op. Være vågen, bevidst nærværende. Reflektere og vælge nye veje.

Begynde med små daglige ændringer. Vi kan bevæge os hver dag. Skrive vores tanker ned - reflektere. Vejrtrækningsøvelser og kolde bade* Træne i at komme forbi den første tanke eller indskydelse, der ofte er et gammelt mønster. Der ofte er den nemme løsning. Derfra vælge en ny vej. Undgå at falde i det samme hul igen og igen. Det hul, hvor ubehaget og panikken hersker. Skabt af mine tanker.

Nu sidder jeg så her. Midt i sommerferien og har de seneste uger ofte fornemmelsen af, at et anfald er på vej. Når det sker, glemmer jeg alt om det jeg dagligt arbejder med. Gamle mønstre tager over. Tvivl og usikkerhed hærger mig. Jeg bliver bange, angst? Jeg føler mig alene og sårbar. Jeg bliver den lille dreng. Det forvirrer mig! Spørgsmål dukker op: Puster jeg liv i et gammelt bål? Er min tilstand skabt gennem mine tanker? Er jeg ved at miste mig selv? Få et sammenbrud? Der hvor jeg er i dag, er det også noget selvskabt? Min PTSD? Skyld, skam, svigt, frygt….

Jeg skriver meget på min intuition. Jeg skriver, når der opstår noget i mig jeg har brug for, at reflektere over og bearbejde. Det er sjældent planlagt. Jeg kan komme mange steder hen i mine skriverier. Så, på forunderlig vis vender jeg stille og roligt hjem igen. Hjem til den jeg er! Ikke den mine tanker forsøger, at forføre mig til at være!! Det er vigtigt - for det er, hvad der sker her.

Jeg har i dag haft en dag, med fornemmelsen af, et anfald var undervejs. Det her ubehag der ikke vil slippe sit tag i mig, i mine tanker og min krop. Nu, mens jeg skriver trækker ubehagets skygger sig fra mig. Tågen letter, og jeg kan lige så stille se klart igen. Min tro på, at det jeg gør, er det rigtige, vender tilbage med fornyet kraft.(Meditation, vejrtrækning, bevægelse, kolde bade, skriverier og fortsat være nysgerrig og åben over nyt. Fortsat lære, være eleven)

At jeg indeholder de svar jeg har brug for i livet.

At jeg ikke prøver på, at være noget andet.

At jeg ikke kan lave om på min fortid.

At jeg ikke skal af med den dreng jeg var, men han er en del af mig!

At vi følges ad!

Det er mega crazy, hvad vores tanker kan udsætte os for. Hvor meget de kan begrænse os i, at udfolde vores sandhed. Når tankerne gennem lange perioder, år, får lov til at styre vildt og ukontrolleret. Skjule hvem vi virkelig er. Det gør mig rigtig rigtig ked af det. Jeg er heldig, at jeg har fået muligheden, for at dykke ned i arbejdet med tankerne. Jeg har tiden, modsat mange andre, men jeg bruger den også til at lære.

Jeg har oplevet en del både fysisk og psykisk i mit liv. 5 brud på ryggen fra ski og kitesurfing ulykker. Et mindre mirakel, ifølge lægerne, at jeg ikke er lam fra brystet og ned. Oplevet død og ødelæggelse i mange år som politimand på gaden. Ikke mere end så mange andre politifolk. Men summen af oplevelser gør noget! Til slut oplevede jeg, at blive bange i dagligdags opgaver. En følelse, jeg skjulte for mine kolleger, og som jeg i dag, ikke har åbnet op om overfor dem. For mig er det logisk, at dèt ville fylde? Politilivet er nu “gode historier”. Det er ikke der, mine tanker fører mig hen. Med det jeg har oplevet ville det være logisk. Det er oplevelsen, traumet der sidder i mig fra anfald af svimmelhed som dreng. Det, der forvirrer mig og gør mig bange…. Det er så let at blæse tingene ud af proportioner. Fare vild i de fortællinger vi fortæller os selv. Derfor dette indlæg. Stoltheden og lykken ved at have gennemført så monumental en bedrift som Vision Quest, og den ultra korte vej til det fordærv tankerne kan skabe.

I Dag er Livets Dag

Kærlig hilsen

Christian

*https://www.wimhofmethod.com/benefits

Jeg kan kun opfordre til, at dykke ned i vejrtrækningen og de kolde bades forunderlige verden. Læs mere om forskningen bag på Wim’s hjemmeside.